Bedre Psykiatris næstformand Erik Ravn er død efter kort tids kræftsygdom. Han blev 67 år. Med sin uudtømmelige viden, rolige autoritet og sit utrættelige engagement har Erik været en af foreningens stærkeste og mest afholdte frivillige.
På et repræsentantskabsmøde i Svendborg for nogle år siden opstod der for en sjælden gangs skyld dårlig stemning. Et par medlemmer havde været oppe og tale med store bogstaver og mange rykkede sig ubekvemt omkring på stolen. Da det hele var mest besværligt og forvirrende, rejste Erik sig og tog ordet. Med sin karakteristiske københavnerdialekt glædede han sig over salens engagement, og med sin venlige og udramatiske autoritet foreslog han, at der blev holdt en kort pause, hvor alle lige kunne trække vejret. I pausen talte han lavmeldt med de kritiske medlemmer, og da salen var fyldt igen, fremlagde han et løsningsforslag, alle kunne bakke op om. Roen var genoprettet, salen var lettet og – allervigtigst – Bedre Psykiatri kunne tage endnu et solidt skridt fremad med fuld opbakning.
Oplevelsen i Svendborg opsummerer flere af de egenskaber, vi vil huske og savne Erik for. Altid venlig, lun og imødekommende men med klippefast og respektindgydende autoritet. Altid saglig, vidende og engageret men med et åbent og lyttende sind. Og altid – uden undtagelse – et dybfølt og brændende engagement i Bedre Psykiatris arbejde med at skabe bedre behandling og vilkår for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende.
Sammen med sin kone Marion har Erik om nogen oplevet, hvor barsk det er, når ens kære bliver ramt af psykisk sygdom og hvor svært det kan være at tilkæmpe sig en rolle i behandlingen. Han har som så mange andre pårørende løbet panden mod muren i psykiatrien, og som mange andre oplevede han nedværdigelsen, frustrationen og vreden over at blive set på som en forhindring i stedet for som en ressource. I en længere periode var det fx umuligt for Erik og Marion at råbe lægerne op med deres mistanke om, at der var noget i vejen med deres søns medicin, og at den gjorde ham mere syg. Da det endelig efter nogle måneder lykkedes at trænge igennem, viste det sig, at sønnen havde fået alt for høje doser af netop den medicin, som Erik og Marion havde advaret imod.
Trods de dårlige oplevelser og frustrationerne lykkedes det Erik at omsætte sin indignation og sin erfaring til virkelyst og energi, og heldigvis for alle os andre gjorde han det i Bedre Psykiatri. Han blev medlem af foreningen i 2007 og overtog kort efter ledelsen i lokalafdelingen i Nykøbing Falster. I 2014 blev han valgt som næstformand i landsforeningen. Og da landsformand Birgit Elgaard i 2017 måtte træde tilbage pga. sygdom, gik Erik på pension et år før tid for at overtage posten. I karakteristisk beskeden Erik Ravn-stil var det dog både et løfte og et krav, at stillingen som landsformand var tidsbegrænset, til der var fundet en ny. Hans ønske om en kort formandsperiode blev opfyldt, da Knud Aarup i november 2018 blev valgt som ny formand.
Bedre Psykiatris lokale kræfter var blandt de mange, der nød godt af Eriks indsats i landsbestyrelsen, og hans mange år som næstformand og landsformand. Rundet, som han var, af en lang karriere i fagbevægelsen og 70´ernes politiske venstrefløj havde han organisatorisk tæft som få. Med Eriks personlige og faglige erfaring og en klippefast tillid til lokalafdelingernes betydning blev Erik en stærk eksponent – ja næsten et billede på – den særlige kultur, som mange medlemmer opfatter som Bedre Psykiatris.
Erik spillede alle instrumenter i Bedre Psykiatris orkester – også mens han selv svingede taktstokken. Lige fra den personlige kamp for bedre hjælp til sin skizofreniramte søn over arbejdet med at sikre samtalegrupper, foredrag og fællesskab i lokalforeningen i Nykøbing til indsatsen i landsbestyrelsen og møder i diverse regionale, faglige og nationale udvalg. Og hvad enten hans rolle var far, lokalformand, bestyrelsesmedlem, talsmand eller næstformand gik han til opgaven med det samme engagement og den samme seriøsitet og integritet. Erik var aldrig den, der talte først eller højest, men når han tog ordet, lyttede alle.
Vi får aldrig mere mulighed for at lytte til ham. Men vi vil altid huske ham – som bærer af Bedre Psykiatris kultur, som utrættelig frontkæmper for mennesker med psykisk sygdom og først og fremmest som et fantastisk menneske.