Skip to content

Fakta om 10-års planen for psykiatri

Regeringen har lovet en langsigtet ambitiøs plan, der skal løfte psykiatrien og sikre bedre behandling. Sundhedsstyrelsen udsendte i januar 2022 deres faglige anbefalinger til planen. Her er fakta om regeringens løfter, Sundhedsstyrelsens oplæg, de vigtigste uenigheder med mere.  

Det har regeringen lovet

Løftet om en langsigtet psykiatriplan blev først formuleret i regeringens forståelsespapir fra 2019. Siden er det gentaget og uddybet flere steder – bla. finanslove og interviews mm. Blandt løfterne er:

  • Færre genindlæggelser
  • Mennesker med psykisk sygdom skal leve længere
  • Bedre forebyggelse
  • Mindre tvang

Sundhedsstyrelsens faglige oplæg – januar 2022

Se Sundhedsstyrelsens oplæg til 10-årsplanen

Problemer, planen skal løse

I oplægget peger Sundhedsstyrelsen på fem hovedudfordringer i forhold til at sikre en langsigtet udvikling af psykiatrien.

  1. Utilstrækkelig tilgængelighed, kapacitet og sammenhæng
  2. Utilstrækkelig kvalitet og tværfaglighed i indsatser
  3. Utilstrækkelige forebyggende og tidlige indsatser
  4. Utilstrækkelig forskning, faglig udvikling og manglende prestige
  5. Stigmatisering, nedprioritering og manglende ligestilling
Anbefalinger til løsning

Oplægget opstiller 37 anbefalinger grupperet indenfor ni emner. Blandt de væsentligste anbefalinger er:

  • Styrket pårørendeinddragelse – herunder systematisk tilbud om undervisning.
  • Let og hurtig adgang til akutte psykiatriske tilbud.
  • Udbygning af differentierede og specialiserede sengepladser.
  • Lettilgængeligt behandlingstilbud til voksne med lette til moderate psykiske lidelser.
  • Højere kapacitet og kompetenceløft i socialpsykiatrien.
Prioritering

Politikerne skal, ifølge det faglige oplæg begynde med at prioritere indsatser, der er rettet mod:

  • Indsatser for børn og unge
  • De sværest syge
  • Afstigmatisering
  • Styrkede vidensmiljøer
  • Forskning
Forudsætninger

Ifølge oplægget er forudsætningerne for gennemførelse af anbefalingerne b.la. at:

  • Kapaciteten løftes i både behandlings- og socialpsykiatrien,
  • Der rekrutteres mere personale og kompetenceniveauet skal højnes
Måling

Resultatet af tiårsplanen skal ifølge oplægget måles på 10 mål. Der er ikke sat tal på, hvor stor udviklingen skal være eller hvilke indikatorer det skal hvile på, for de enkelte mål. De ti mål er:

  1. Flere børn og unge har god mental sundhed
  2. Mennesker med psykiske lidelser lever længere liv med mindre sygdom
  3. Flere mennesker med psykiske lidelser bliver inkluderet og accepteret i samfundet
  4. Flere mennesker med psykiske lidelser tager en uddannelse og får et job
  5. Flere mennesker med tidlige tegn på eller i risiko for at få psykiske lidelser modtager en tidlig, forebyggende indsats
  6. Flere mennesker med psykiske lidelser oplever høj kvalitet, omsorg, inddragelse og sammenhæng i indsatsen
  7. Færre mennesker med psykiske lidelser udsættes for tvang og magtanvendelse
  8. Flere mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug får en sammenhængende og effektiv behandling og lykkes med ophør af misbrug
  9. Færre mennesker med psykiske lidelser får en behandlingsdom for kriminalitet
  10. Flere pårørende får den støtte, de har behov for, og deres ressourcer bruges mere aktivt i indsatsen

Vigtigste uenigheder / politiske spørgsmål

Nogle af de væsentligste politiske spørgsmål og uenigheder, når psykiatriplanen skal forhandles, vil være:

Flere penge eller reorganisering?

Er det nødvendigt at tilføre flere penge til psykiatrien for at indhente andre områder i sundhedsvæsenet eller kan man gøre ting smartere for de ekstra midler psykiatrien allerede er blevet tilført?

  • Behandlingen bliver ifølge Sundhedsstyrelsens oplæg ikke bedre uden højere kapacitet. Det kræver ca. 4,5 mia. kr. til sygehusene ifølge en nylig beregning . Dertil skal noget tilsvarende tilføres kommunerne. Regeringen siger, at de allerede har tilført behandlingspsykiatrien 600 mio. kroner årligt til flere senge og hænder.
  • Bedre Psykiatri mener: Det ER nødvendigt med store dyre investeringer. De 600 mio. blev givet til et akutløft – ikke det langsigtede kapacitetsløft, som if. Sundhedsstyrelsen er nødvendig. MEN der er lavt hængende frugter. Bedre pårørendeinddragelse kan implementeres nu for 10-20 mio. pr. år med mærkbar betydning for syge, pårørende og for systemets legitimitet.
Hvad er vigtigst?
  • Sundhedsstyrelsen har beskrevet fem områder, som bør prioriteres først (se ovenfor). Men regeringen vil ikke kunne finansiere det hele fra begyndelsen. Der vil være størst folkelig / vælgermæssig appel i børn – både ift. trivsel og decideret sygdom. Andre vil pege på, at det er hjælpen til de alvorligt syge (og misbrugende) voksne, der får den mest mangelfulde hjælp i dag.
  • Bedre Psykiatri mener: Hjælpen til de alvorligst syge skal forbedres snart. Alt for mange mennesker lever et forfærdeligt liv og dør for tidligt med alle de alvorlige konsekvenser det medfører. Derudover er bedre hjælp til pårørende det, som vil kunne mærkes mest og hurtigst for færrest penge.
Mental sundhed vs. psykisk sygdom
  • Er det de ”rigtigt” syge, der skal have bedre behandling, eller den brede befolknings mistrivsel, der skal løftes? Forskellen beror dels på prioritering af målgruppe og dels på forskellige opfattelser af, hvorvidt og i hvilket omfang psykisk sygdom kan forebygges.
  • Bedre Psykiatri mener: Befolkningens mentale sundhed er vigtig, men det bør ikke have noget med psykiatriplanen at gøre, og det risikerer at stjæle fokus fra de meget syge, der har brug for bedre behandling.

Psykiatriens mest alvorlige problemer

Blandt de tydeligste signaler om psykiatriens krise er:

  • Færre penge pr. patient: Antallet af patienter er eksploderet, uden at ressourcerne er fulgt med.
  • Alvorligt syge får mindre behandling end før: Indlæggelserne er blevet kortere OG de mest syge patienter får mindre ambulant behandling end for ti år siden.
  • Hver femte indlagte patient bliver udsat for tvang
  • Pårørende får ikke tilstrækkelig hjælp og støtte: Trods utallige handlingsplaner og hensigtserklæringer føler et stort flertal af de pårørende sig ikke inddraget i behandlingen.

Læs mere om psykiatriens tilstand