Når psykisk sygdom rammer, så påvirker det hele familien. Det ses tydeligt i familien Gade, hvor familiefaren Lars lever med PTSD efter at have været vidne til en bilulykke.
Når Lars lukker øjnene i, hører han de forfærdelige skrig. Igen og igen. De giver ham aldrig ro. Skrigene fra familien der sad fastklemt i deres bil efter trafikulykken, og som var hjælpeløse mod flammerne der slikkede op af bilen. Han bebrejder sig selv, at der ikke var mere han kunne gøre for dem, inden han blev tvunget til at trække sig fra flammerne og overlade dem til døden.
Før var Lars lastbilchauffør. Han var på job, da han var vidne til trafikulykken, som kostede en hel familie livet. Nu har han ikke kørt bil i flere år. Hans hverdag er indskrænket til lænestolen i stuen, hvor han i det sidste 1,5 år har siddet og set fjernsyn. Når han ikke ser fjernsyn, sover han mange af døgnets timer væk. Hans livsgnist er forsvundet med ulykken.
Maria er limen der holder familien sammen
”Jeg kan godt forstå, at Lars føler, at han ikke har noget at leve for. Han har ikke noget indhold i sit liv”, fortæller Lars’ kone Maria. ”Jeg håber, at han finder lysten til livet, så vi igen kan være en familie, hvor vi alle tre kan være sammen”, fortsætter hun.
I dag står Maria for alt praktisk i familien og tager sig af deres fælles 5-årige datter Isabell. Lars føler skyld over, at han ikke kan hjælpe mere til i familielivet, men lige nu har han ikke overskuddet.
”Jeg kan godt føle, at jeg skal holde sammen på alt her hjemme og at mine behov kommer i sidste række. Af og til har jeg fornemmelsen af, at jeg kun lige hænger i med neglene”, fortæller Maria.
I de perioder hvor presset på Maria føles ekstra tungt, oplever datteren Isabell, at mor heller ikke har det store overskud til leg og nærvær. ”Min datter reagerer straks ved at klistre sig til mig, for at sikre sig at mor er okay”, fortæller Maria. ”Jeg har enormt dårlig samvittighed over det. Tænk, at man kan komme så langt ud, at man ikke kan overskue at være sammen med sit eget barn.”
Både Lars’ sygdom og en fødselsdepression har haft konsekvenser for Marias arbejdsliv, hvor hun er gået fra at være selvstændig keramiker før datteren blev født, til at arbejde 20 timer om ugen som kontorblæksprutte i et lille ingeniørfirma. Arbejdet spiller dog stadig en vigtig rolle i Marias hverdag: ”Mit arbejde er med til at holde humøret oppe. Her kan jeg bare være Maria og skal ikke bekymre mig om, at være mor eller behandler for Lars.”
Fars sygdom er svær at forstå
Selvom Lars’ datter Isabell stadig er lille, er hun påvirket af sin fars udfordringer. Hun opfanger stemningen i hjemmet og bekymrer sig om sin far, fx om han kan dø af PTSD, ligesom man kan dø af coronavirus.
”Heldigvis går Isabell i en fantastisk børnehave, hvor en kommunal trivselskonsulent har taget flere snakke med hende om fars sygdom”, siger Maria. ”Det har gjort, at Isabell har en forståelse af Lars´ sygdom. Men jeg undrer mig over, hvorfor der ikke findes pårørendegrupper for mindre børn. Små børn har også behov for at tale om deres forælders psykiske sygdom, på et niveau der er naturligt for en 5-årig. Det er svært for hende at forstå, at far ikke bare kan blive opereret for sin sygdom, for at fjerne den.”
”Når Lars har overskud til at tage med over og hente Isabell i børnehaven, stråler Isabell og fortæller alle, at han er hendes far. Jeg håber, at det med tiden kan ske lidt oftere”, siger Maria med håb i stemmen.
En nabosnak fører til udredning
Lars’ vej til at blive udredt for PTSD har været lang og knudret. I flere år var han sygemeldt som kronisk smertepatient, fordi han spændte sådan op i musklerne af nervøsitet, når han kørte lastbil. Det var svært for Lars at acceptere, at frygten for at være vidne til endnu en trafikulykke, skulle spænde ben for hans liv som lastbilchauffør. I månedsvis sad han op og sov i lastbilen, fordi det gjorde for ondt for ham at ligge ned. Hjemme blev det også sværere og sværere at sove og Lars kommer til sidst ud i et overforbrug af smertestillende medicin. Han bliver hurtigt sur, vrissen og utålmodig overfor sin familie.
Lars’ går til sin praktiserende læge, som ikke mener at Lars har det så skidt. Han kan ikke se behovet for at lave en henvisning til psykiater.
I desperation kører Maria Lars til Slagelse psykiatrisk skadestue, som oplever en rolig og fattet mand. Lars har svært ved at få hul på facaden og vise de fremmede mennesker der sidder over for ham, at han befinder sig i en krise. Derfor bliver beskeden fra skadestuen, at Lars kan få hjælp gennem sin praktiserende læge.
Tiden går og en dag taler Marias far med sin nabo, der tilfældigvis er overlæge på en psykiatrisk afdeling, og fortæller ham om sin svigersøns udfordringer. Overlægen tilbyder Lars en samtale hos ham og på basis af deres samtale, indstiller han Lars til udredning i psykiatrien. Endelig sker der noget. Lars får diagnosen PTSD og bliver i foråret 2020 tildelt et behandlingsforløb, en såkaldt PTSD-pakke. Men få uger senere lukker coronavirus landet ned og Lars’ behandlingsforløb bliver udskudt.
Vejen til en diagnose og behandling har været lang, men takket være pårørende, der har insisteret på at Lars skulle have hjælp, startede Lars endelig op i behandling for PTSD på psykiatrisk klinik i Slagelse, i marts 2021.
Maria prøver at huske sig selv
Med muligheden for, at Lars får behandling og forhåbentligt langsomt får det bedre, giver Maria sig selv lov til at mærke efter, hvor slidt hun i virkeligheden er. Hun har været Lars’ eneste samtalepartner alt for længe, og har båret ansvaret for at holde ham oppe.
”Jeg glæder mig til at Lars får nogle andre at tale med. Jeg har indset, at han skal have professionel hjælp, for at komme sig”.
Maria er startet i en pårørendegruppe hos Bedre Psykiatri i Holbæk, hvor hun er blevet styrket i tanken om, at hun også skal huske sig selv, hvis hun skal holde til sit familieliv med Lars i længden. Maria fortæller: ”I pårørendegruppen har jeg fundet ligesindede, som jeg kan dele erfaringer med, og det har været utroligt rart, særligt når livet som pårørende er svært.”
Vil du vide mere om Bedre Psykiatris pårørendegrupper? Din lokalafdeling står til rådighed for spørgsmål og mere information.