De fleste kan genkende følelsen af at være trist eller have mistet modet for en periode. Men er man depressiv vil man oplever en omfattende ændring i ens stemningsleje, der betyder at ens humør og følelser vil være påvirket i en omfattende grad. Depression kan være flere grader af lidelse, det det for nogen er en let forbigående sygelig tilstand, hvor livskvaliteten er nedsat i en periode og for andre bliver en ekstremt invaliderende og direkte livsfarlig tilstand, pga. høj selvmordsrisiko.
Man oplever typisk en høj grad af nedtrykthed, manglende energi og interesse. Mange oplever at dette er så indgribende ift. ens familie-, arbejds- og fritidsliv, da det kan påvirke ens relation til sig selv og andre.
Ca. 3 % af befolkningen har eller har haft en depression, hvorfor det ofte kategoriseres som en folkesygdom. Ca. 20-30 % af alle dem med depression bliver aldrig raske og må derfor leve med sygdom.
Hvad er depression?
Depression er en af de mest udbredte psykiske sygdomme og den kan rammer både børn og voksne
Mange med depression, beskriver det som, at livet går i gråt, og at det er svært at finde glæde i de ting, der normalt gør en glad.
Kvinder er mere disponerede for at få en depression end mænd og i mange tilfælde er depressionen udløst af stress. De sværeste depressioner er dog ligeligt fordel mellem mænd og kvinder.
Depression er den psykiske sygdom der på verdens plan forekommer flest tilfælde af sammenlignet med andre psykiske sygdomme. På verdensplan estimerer man at antallet af mennesker med depression liger på mere end 264 mio. mennesker i alle aldre.
Ved mild, moderat og svær depression ser man typisk at patienten kæmper med nedsat humør samt energi og aktivitetsniveau. Interesse, nysgerrighed, evnen til at nyde og koncentrere sig reduceres og man vil opleve en udbredt træthed, både fysisk og psykisk.
Depression er ofte ledsaget af såkaldte ”somatiske” symptomer, som fx interesse- og glædesløshed, udfordringer med at sove, manglende appetit, psykomotoriske hæmninger, vægttab, nedsat libido og dagsvingende tilstande der ofte vil være værst om morgenen.
Selvfølelse og selvtillid er i de fleste tilfælde nedsat betydeligt og selv ved de lettere depressioner er tanker om skyld og utilstrækkelighed ofte til stede. (WHO ICD-10)
Depression vil hos de fleste opleves som noget der kommer snigende over nogle måneder og gradvist intensiveres i styrke. Dog kan det for nogen også komme meget pludseligt i løbet af en uges tid.
Depression kan forekomme både som enkeltstående tilfælde og periodiske tilfælde hvor de depressive episoder er tilbagevendende.
En ubehandlet lettere depression går i de fleste tilfælde over af sig selv i løbet af et halvt til et helt år, men behandling kan afkorte forløbet betydeligt, hvorfor man klar anbefaler dette hvis man oplever depressive symptomer.
Yderligere peger meget forskning på at jo længere tid der går før man kommer i behandling for depression, jo sværere er det at blive rask igen.
Hvad er symptomerne på depression?
Ved depression er det mest fremhævede symptom et nedsat stemningsleje, hvilket betyder at den syge er nedtryk eller har væsentlige udfordringer med at føle noget. Mennesker, der lider af depression, kan opleve symptomer som:
De diagnostiske kriterier i henhold til ICD-10, med uddybende symptomforklaring
Depressive kernesymptomer
- Nedtrykthed
- Stemningslejet er væsentligt lavere end det normale. Man er trist, grådlabil og præget af tomhed og hånløshed.
- Nedsat lyst eller interesse
- Lysten til at gøre det man plejer at holde af falder. Man mister interessen for andre mennesker og aktiviteter og har svært ved at glædes over det man normalt finder glæde ved.
- Nedsat energi og øget træthed
- Udpræget træthed og udmattelse. Alt vil kræve overvindelse. Træthed er ofte til stede før tristheden forekommer og fortsætter under samt efter episoden.
Depressive ledsagersymptomer
- Nedsat selvtillid eller selvfølelse
- Man føler sig ikke god nok og har en oplevelse at ikke at slå til fx som menneske, forældre, barn, partner osv. Man vil tænke meget negativt om sig selv og anse sig selv som ubetydelig.
- Selvbebrejdelse eller skyldfølelse
- Man har en oplevelse af at have gjort mange ting forkert og bebrejder sig selv mange og urimelig ting. Man føler sig til besvær og vender alt og alle mod sig.
- Tanker om død og selvmord
- Det vil ofte være varierende grader af selvmordstanker til stede. Dette kan fx være tanker om at det ville være lettere hvis man ikke var her eller direkte tanker og planer om selvmord.
- Tænke eller koncentrationsbesvær
- Man har svært ved at samle tankerne, koncentrere sig og man bliver meget let rådvild eller glemme ting.
- Agitation eller hæmninger
- Man har svært ved at holde sig i ro, er rastløs og hvileløs. Hæmninger kan fx vise ved at man bevæger sig langsommere en normalt eller man er stivnet og uden mimik. I de værste tilfælde af hæmninger ser man at personen er helt ubevægelig og man kan hverken indtage væske eller mad.
- Søvnforstyrrelser
- Man har svært ved at falde i søvn, vågner mange gange eller meget tidligt, fordi man er præget af depressivt tankemylder. Nogle oplever at ”vågne op” i løbet af eftermiddagen mens andre føler trang til hele tiden at sove, uden nogensinde at være udhvilet.
- Appetit- eller vægtændringer
- Man spiser mere eller mindre end normalt og tager, som følge deraf, enten meget på eller taber sig i vægt.
Følgende symptomer må ikke være til stede ved diagnosticering af depression: hallucinationer, vrangforestillinger eller depressiv stupor (fuldkommen sløvhed, der kan medføre bevidstløshed eller ubevægelighed)
Når man er kommet ud af en depression igen, vil nogle opleve at være helt fri fra symptomer, men nogle mennesker kan opleve at have lette symptomer, som fx træthed, nedsat koncentration eller manglende overskud.
Hvilke former for depression findes der?
Når man har en depression, påvirker dette i høj grad ens motivation og tanker om en selv, ens værdi og formåen. Dette kan være ekstremt svært at forholde sig til både for den syge og de pårørende. Ofte vil man som syg være meget hård mod sig selv, fordi man har svært ved at hanke op i sig. Alt efter graden af ens depression vil man føle sig trist, rastløs, træt, uden motivation og lyst i en udpræget grad, der hæmmer ens evne til at deltage aktivt i ting og indgå i sociale relationer.
Depression er meget forskelligt fra person til person og afhængig af antallet og sværhedsgraden af symptomerne klassificeres den depressive episode eller tilstand som lettere, moderat eller svær.
Lettere depression
Mindst to af kernesymptomer samt to af ledsagersymptomer vil være til stedet ved den lettere depression. Patienten vil være hæmmet af disse, men vil ofte være i stand til at fortsætte med de fleste daglige aktiviteter og gøremål. Lettere depressioner går ofte over af sig selv efter noget tid.
Moderat depression
Mindst to af kernesymptomerne og fire af ledsagersymptomerne vil være til stede ved den moderate depression. Patienten vil i moderat grad være hæmmet af disse og vil have svært ved at varetage daglige aktiviteter og gøremål. Moderat depression bør behandles enten terapeutisk eller medicinsk.
Svær depression
Alle tre kernesymptomer og mindst fem af ledsagersymptomerne vil være til stede ved den svære depression. Patienten vil i udstrakt grad være præget af meget lavt selvværd, skyld og utilstrækkelighed. Selvmordstanker og handlinger er ofte til stede ved den svære depression og adskillige ”somatiske” symptomer vil også være til stede.
Ved svære depressioner kan der i nogle tilfælde opstå psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger eller hallucinationer. En vrangforestilling ved svær depression kan være, at man er overbevist om, at man bærer skyld i forbindelse med en alvorlig ulykke eller man mener at verden og ens nærmeste vil være bedre tjent den én. Hallucinationer kan være, at man hører stemmer, der taler nedsættende om en eller opfordrer til selvmord.
Anbefalet litteratur om depression
- ’Pårørende: råd og vejledning til pårørende til mennesker med psykisk sygdom’ af Jes Gerlach, Psykiatrifondens Forlag
- ’Depression: Symptomer, årsager og behandling’ af Jes Gerlach, Psykiatrifondens Forlag, 2. udgave, 1 oplag
- Kort film om depression: https://www.youtube.com/watch?v=XiCrniLQGYc
- Kortfilm til pårørende om depression: https://www.youtube.com/watch?v=2VRRx7Mtep8
- Podcast: Brinkmanns briks: Vi er alle deprimerede fra d. 9. oktober 2019
Kilder
- WHO ICD-11 (2019)
- ’Depression’ af Lars Vedek Kessing, speciallæge, Sundhed.dk