Bedre Psykiatri København arrangerer samtalegrupper og gratis foredrag. Vi tager også gerne ud og fortæller, hvordan det er at være pårørende. Politisk arbejder vi for bedre forhold for mennesker med en psykisk sygdom og deres pårørende i Københavns Kommune.
Læs mere under bjælkerne, og følg vores Facebook side Bedre Psykiatri København her.
Samtalegrupper for pårørende
Bedre Psykiatri København tilbyder mange samtalegruppeforløb. Forud for opstart af en samtalegruppe holder vi et intromøde, hvor du kan høre mere om, hvad det handler om. Kommende intromøder er:
9. august og 9. oktober.
Spørgsmål vedr. samtalegrupperne rettes til psykoterapeut Lene Essenbæk Karlsson på 2019 7304 eller e-mail: terapeutkbh@bedrepsykiatri.dk
Grupperne har fokus på de pårørendes udfordringer og problematikker, og der arbejdes med at udvide kompetencer til at håndtere hverdagen som pårørende, uden selv at blive overbelastet.
Pårørendegruppe for mænd
Vi afholder også pårørendegrupper kun for mænd. Der er en gruppe i gang her i foråret, og vi starter en ny op i efteråret. Kontakt os for at høre nærmere. En tidligere deltager siger om forløbet:
” Jeg fandt mandegruppen i Bedre Psykiatri København og kastede mig ud i det. Det har virkelig været en givende og lærerig oplevelse. Vi har fået snakket og delt erfaringer, oplevelser og ikke mindst tvivl. Det har været en kæmpe hjælp at møde andre der kan relatere til min situation. Selvom jeg har gode venner jeg kan snakke med, så er det noget helt andet med folk der, som pårørende, har psykisk sygdom inde på livet i hverdagen.”
Det sker i København
Vi planlægger løbende nye aktiviteter. Skriv til os, hvis du har gode idéer…
Vores politiske arbejde

København som Mental Grøn By
Læs mere om Mental Grøn by her.
Vi har en vision om at gøre København til en Mental Grøn By, med en formuleret langsigtet psykiatriplan, drevet frem af en kommunal psykiatrialliance i et bredt samarbejde mellem kommune og civilsamfund.
Konkret arbejder vi udfra en overordnet ramme, der hedder én samlet indgang til kommunen, én samlet plan for borgeren på tværs af forvaltninger, og én gennemgående kontaktperson på tværs af forvaltninger.
Desuden arbejder vi med ufrivilligt skolefravær (læs mere her), bedre forhold på bosteder, bedre og mere bostøtte, samt flere pårørendevejledere i socialpsykiatrien.
Politisk udvalg arbejder bredt, både politisk og fagligt, for at skabe bedre forhold for pårørende og psykisk syge, samt nedbryde tabu og stigma omkring psykiatrien. I vores arbejde er vi faglige og saglige og kommunikerer ud fra vores verden som pårørende.
Har du lyst til at høre mere om at være frivillig i politisk udvalg, er du velkommen til at kontakte mig.
Tommy Brock, Tlf.50113011
Leder af Politisk Udvalg
Bliv frivillig
Har du lyst til at blive frivillig i Bedre Psykiatri København eller har du spørgsmål til vores arrangementer eller aktiviteter? Så kan du nu nemt kontakte os ved at ringe på 5353 9121 eller ved at skrive til kbh@bedrepsykiatri.dk.
Vi søger frivillige, der har lyst til at arbejde med:
- Organisering af forskellige samtalegrupper for pårørende
- Nedbryde tabuer og fordomme gennem organisering af temaaftener med forskellige oplægsholdere
- Undervisning i, og oplæg om, hvad det vil sige at være pårørende
- Politisk arbejde for bedre vilkår for pårørende og behandling af mennesker, der har en psykisk sygdom
- Kommunikationsopgaver i forhold til de sociale medier og den trykte presse
Læs vores frivilligpolitik her.
Kontakt os på mail: kbh@bedrepsykiatri.dk, eller tlf. 53 53 91 21, hvis du vil vide mere – vi glæder os til at høre fra dig.
Kontakt afdelingen
- kbh@bedrepsykiatri.dk
- TELEFON: 53539121