fbpx
Skip to content

Opdateret d. 07.12.2020

Mange pårørende til mennesker med psykisk sygdom har oplevet øget stress, angst og belastning under corona-situationen i 2020. Det gælder fx de forældre hvis børn har været sendt hjem fra deres specialskoler, pårørende til syge, der ikke kunne komme på deres værested, og pårørende til mennesker, som oplevede øget angst eller forværring af deres sygdom på grund af corona-situation.

Se også Bedre Psykiatris film med gode råd til pårørende om corona

Ændrede regler og retningslinjer under coronakrisen

Både kommuner og sygehuse har ændret deres retningslinjer. Nogle ændringer gælder alle i hele Danmark, og andre er indført lokalt i regioner, kommuner eller på afdelinger. Her er nogle af de vigtigste ændringer.

Serviceloven gælder ikke som normalt
Kommunerne må under krisen lade være med at give mennesker med psykisk sygdom og andre borgere den sociale hjælp, de ellers får og har ret til. Det står i en bekendtgørelse, som Social- og indenrigsministeriet sendte til alle kommuner den 17. marts. Læs bekendtgørelsen her

Besøgsrestriktioner
Pårørende kan opleve at der forsat kan være besøgsrestriktioner på psykiatriske afdelinger. Forældre må stadig besøge deres børn, hvis børnene er under 18 år. Patienter, som er indlagt på åbne afdelinger, kan forlade afdelingen for at se deres pårørende. Læs mere om restriktionerne og undtagelserne i den gældende Bekendtgørelse om besøgsrestriktioner

Besøgsforbud på bosted er ophævet
Forbuddet mod besøg på bosteder er blevet ophævet og i udgangspunktet gælder der dermed ikke længere særlige restriktioner for afviklingen af besøg her. Det er dog fortsat muligt konkret og lokalt at skærme og beskytte fysisk svage beboere på sociale tilbud. Derfor er der indført regler, der giver ledelsen på sociale tilbud mulighed for lokalt at begrænse, herunder helt at afskære, besøgende adgang til tilbuddet, når visse nærmere betingelser er opfyldt. Hvis ledelsen på et socialt tilbud undtagelsesvist indfører lokale midlertidige besøgsrestriktioner, kan borgeren eller dennes pårørende anmode om, at tilbuddets ledelse udpeger 1-2 faste besøgspersoner blandt borgerens nære pårørende, som kan besøge borgeren Læs mere om de gældende regler og betingelser her

Krav om brug af værnemidler på sociale tilbud

Personale, pårørende og øvrige besøgende skal anvende mundbind eller visir på sociale tilbud, hvor der er borgere, beboere eller brugere, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved covid-19. Kravet om mundbind gælder alle indenførs lokaler med adgang for offentligheden, men ikke på beboernes eget værelse eller bolig.

Du kan læse mere om kravet om brug af mundbind på sociale tilbud samt hvem der er undtaget her

Kommunerne skal vurdere alles behov individuelt
Kommunerne skal vurdere hver enkelt borger og hans eller hendes behov individuelt, inden de laver ændringer i hjælpen. Kommunen må fx ikke beslutte, at ALLE nu kun får halvt så meget bostøtte, eller at al bostøtte nu bliver ændret til telefonsamtaler. De skal lave en “konkret og individuel vurdering af hver enkeltes behov for hjælp, omsorg og støtte”. Det slog Social- og indenrigsministeriet fast den 20 marts.

Jf. forvaltningslovens §8 har borgere ret til at tage en partrepræsentant eller bisidder med til møder ved kommunen. Kommunen kan derfor ikke afvise en bisidder med henvisning til Corona restriktionerne. Hvis du vil vide mere om dette kan du kontakte SR-Bistands.

Man må gerne komme tilbage til sit bosted
Beboere på bosteder og børn og unge, som er anbragt, må GERNE vende tilbage til deres bo- eller anbringelsessted, efter at de har forladt det – fx for at besøge deres familie. Det slog Social- og indenrigsministeriet fast den 30. marts, efter at der havde været diskussion og tvivl om det.Garanti om hurtig udredning og behandling
Under corona-krisen har man været nødt til at udskyde patientrettighederne til hurtig udredning og behandling. Dette gælder dog ikke længere for det psykiatriske område, hvor rettighederne trådte i kraft igen d. 1. september. Hvilket betyder, at psykiatriske patienter igen har ret til udredning inden for 30 dage efter henvisning hvis det er fagligt muligt. Regionerne skal så vidt muligt anvende privat kapacitet til at udrede og behandle patienter i størst muligt omfang. 

Gode råd til pårørende om corona

Gode råd til en lettere hverdag

Skab og hold fast i rutiner
Rutiner er gode til at holde struktur og give ro og forudsigelighed. Når familiens hverdagsstruktur er ophævet på grund af skolelukning, lukkede væresteder og aflysninger er det hjælpsomt at skabe nye rutiner. Fx:

  • Stå op på samme tid hver dag og spis morgenmad som I plejer
  • Planlæg og udfør forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Undgå at skærmene tager overhånd
  • Spis måltiderne på samme tidspunkt hver dag.

Lav aftaler
Aftaler hjælper jer med at afstemme forventninger og undgå, at I slider på hinanden. Juster på aftalerne, hvis de ikke fungerer. Lav fx aftaler om:

  • Aftaler om ”mig-tid” og ”os-tid”. Det er dejligt at kunne lave ting sammen, men det er også dejligt at kunne lukke døren eller gå en tur og være alene en gang imellem.
  • Hvem gør hvad og plejer er væk i denne tid – derfor kan det være en god ide at lave klare aftaler om de praktiske gøre mål, så I ikke skal diskutere hvem der nu skal tømme opvaskemaskinen.

Gode råd om at hjælpe mennesker, der er bekymrede

Hvis den, du er pårørende til, er bange, så afvis ikke frygten som dum eller fjollet. Anerkend den og tal om den. På denne måde kan man hjælpe med at håndtere frygten, tilbyde nye perspektiver og støtte.

Overdriv ikke corona-informationen
Det er vigtigt at holde sig orienteret, men man behøver ikke se alle pressemøder og høre alle radioaviser. Overdreven information risikerer at skrue ængstelsen op.

Tag frygten alvorligt
Hvis én, du er pårørende til, er bange – fx for sygdom, fødevaremangel eller andet, nytter det ikke at afvise frygten som dum eller fjollet. Lyt i stedet og tal om, hvad frygten handler om. Så er der bedre mulighed for at din viden og dine argumenter bliver hørt, og at den, der er bange, bliver tryg.

Hjælp med at forstå
Hvis én, du er pårørende til, er bange, så lyt men hjælp med at forstå og perspektivere angsten. Hjælp med at forstå proportionerne. Fx kan mange have gavn af hjælp til at forstå, at det først og fremmest er ældre og svækkede, der er i risiko for at blive alvorligt syge og at myndighederne er på vej med en vaccine.

Gode råd om at bevare kontakten til den syge

Undersøg om du må besøge den syge
Sundhedsmyndighederne anbefaler, at man fortsat minimerer kontakt under corona-situationen. Spørg på bostedet eller sygehuset, om der er besøgsrestriktioner og følg anvisningerne.

Find nye måder at være i kontakt på
Fx telefon, Skype, FaceTime eller Videoopkald via Messenger.

Aftal hvornår og hvor længe ad gangen I taler sammen
Det kan give bekymring at være adskilt. Men for meget kontakt kan også være belastende. Det er derfor en god idé at sætte rammer for hvornår og hvor længe, man skal være i kontakt. Aftal fx, at I taler sammen 15 minutter tre gange pr. dag: Om morgenen, ved frokosttid og ved sengetid.

Fordel kontakten mellem de pårørende
Hvis I er flere – fx to forældre eller flere søskende, kan det være en ide at sætte kontakten i system, og aftale,

Hvornår kan jeg blive vaccineret mod COVID-19?

Målet er fra regeringens side, at alle i Danmark skal vaccineres. Sundhedsstyrelsen har foretaget en vurdering af hvem der skal vaccineres først. Når man tilbydes en vaccination, vil myndighederne henvende sig til dig. Det gør de med information om, hvor, hvordan og hvornår.

Sundhedsstyrelsens prioritering af hvem der skal vaccineres først er følgende:

  1. Personer som bor i plejebolig mv.
  2. Personer med alder ≥ 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp.
  3. Personer med alder ≥ 85 år.
  4. Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion.
  5. Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
  6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 eller pårørende, som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson.
  7. Personer på 80-84 år.
  8. Personer på 75-79 år.
  9. Personer på 65-74 år.
  10. Personer på under 65 år, som har tilstande og sygdomme, som medfører øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
  11. Personale, der varetager øvrige samfundskritiske funktioner.
  12. Øvrige befolkning, fx segmenteret efter alder.

Du kan læse mere om hvem der kan få vaccinen hvornår og hvordan det foregår her

Pas på skolen

Fortæl om barnets sygdom

Meld klart ud over for lærere, pædagoger, Psykologisk Pædagogisk Rådgivning (PPR) og skoleledelse, hvad I som forældre mener, der er behov for.

Overvej kortere dage

Hvis dit barn har svært ved at gå i skole, kan det være, at kortere skoledage kan hjælpe.

Aftal særregler med lærerne

Hvis det er nødvendigt kan små særregler være en hjælp – fx at dit barn må trække frisk luft, selvom det er midt i timen 

Bevar kontakt under fravær

Hvis barnet er væk i en periode fx pga. indlæggelse så bevare kontakten til skolen og kammeraterne – fx med hilsner eller små breve 

Læg plan for genkomst

Efter langt fravær er det vigtigt med en plan for, hvordan barnet får støtte til komme tilbage og blive en del af fællesskabet igen. Lav planen sammen med skolen. 

Kend dine rettigheder

Børn med psykisk sygdom har ret til flere former for støtte og undervisning under sygdom. Læs mere om jeres rettigheder til støtte og undervisning

Pas på dig selv

Indimellem kan det være en stor mundfuld at være pårørende, og det kan i perioder være rigtig svært at holde fokus på egen trivsel, fordi al opmærksomhed bliver rettet mod den der er syg. Derfor er det vigtigt, at du husker dette: pas på dig selv.

Når man så får af vide at man skal huske også at passe på dig selv, kan det opleves som en stor provokation og helt igennem en mærkelig og ufølsom besked. Men det er vigtigt at du som pårørende får passet på dig selv – også i de perioder hvor du er meget på banen og skal være der for den der er psykisk syg.

”Placer iltmasken på dig selv først”

Første råd i ‘pas på dig selv’ håndbogen må være dette. Med et efterhånden godt brugt, men ikke desto mindre yderst relevant billede, så er det lige som når vi sidder i flyveren og sikkerhedsinstruktionen yder på at hvis iltmaskerne bliver udløst, skal vi starte med at sætte den på os selv og dernæst hjælpe sidemanden.

Men hvordan ser en imaginær iltmaske så ud?
Når vi er presset og stresset, så mindskes vores evne til at tænke kreativt, det er en helt naturlig proces, vi bliver fokuseret, og får ”tunnelsyn”.

Da det kan være svært at finde på disse små ”iltmasker” har Bedre Psykiatri udarbejdet et par forslag som du kan forsøge dig med. Prøv dig frem, hvad virker for dig, tilpas og gør det til dit eget:

11 Gode råd til hvordan du passer på dig selv

  1. Få hvile: Hvis ud ikke kan sove, så få slappet af, lyt til musik eller afspændingsøvelser på nettet, som kan hjælpe dig til at finde ro i krop og sind.
  2. Spis god og nærende mad – kroppen har brug for det, da den i pressede tider arbejder på højtryk og har brug for nærende og langvarig energi.
  3. Køb dig til lidt tid: Når du kommer hjem fra arbejde, så bliv siddende i bilen i bare 5 minutter eller gå en tur rundt om blokken, giv dig tid til at skifte scene og komme godt ind ad døren.
  4. Giv dig selv ro: tag på biblioteket og læs en avis, et blad, en bog.
  5. Bekymringstid: hold styr på tankerne ved at give dig selv 10 min på et bestemt tidspunkt hver dag, hvor du har tid til at tage dig af alle bekymringerne, sæt uret og hold tiden. Kommer der en tanke uden for bekymringstiden, så skub den væk og parker den til den afsatte tid. På denne måde sørger du aktivt for at bekymringstankerne ikke fylder for meget i din hverdag og dræner dig fuldstændigt. 
  6. Motion: vigtigt er det dog at man dyrker motion på lavintenst niveau. Gå en tur, stå af bussen ved stoppet før det du plejer at stå af ved, parker bilen i den fjerne ende af p-pladsen når du køber ind osv. Meningen med at dyrke lavintens motion, er at nedbringe stressniveauet i kroppen. Hvis du dyrker høj intens motion, risikere du at øge produktionen af stresshormonet, hvilket kan medføre fysiologiske skader. 
  7. Syng og dans, også selv om du hverken er sanger eller danser. Når vi synger og danser aktiveres de positive hormoner, der hjælper med at dæmpe stress. Så dans og syng mens du vasker op, laver mad, lægger tøj sammen, det virker fjollet ja – så grin.
  8. Fordyb dig: Find eller genfind en hobby, som kan hjælpe dig til at flytte fokus fra tid til anden. 
  9. Lyt til noget musik som du holder af. Sæt ørebøfferne på for en stund og giv dig hen til musikken.
  10. Skemalæg pauser i din kalender: ved at skrive det i kalenderen, får pauser lige så høj status som aktiviteter.
  11. PYT: Øv dig i at sige pyt til flere ting, og tillad dig selv ikke at skulle have gang i mange ting på en gang eller sætte forventningerne til dig selv for højt. Du gør det så godt du kan med det ressourcer du har.

Når man er presset, er det ikke de store livsændringer der skal foretages, det vigtigste er stille og roligt at indbygge små forandringer i hverdagen, der er lette at overskue og dermed kan bidrage til at have en effekt på længere sigt.

Vær åben

Pas på dig selv kan også gøres på andre måder. Når vi fx deler vores udfordringer med andre, så bærer vi ikke byrden alene og ofte bliver den dermed også lidt lettere at bære. En af fordelene ved at italesætte den psykiske sygdom er, at det hjælper os med at få struktureret vores tanker og derved få sat lidt orden i det kaos, der ofte hersker i hovedet i en belastet periode. Det at tale om udfordringerne, er også med til at bearbejde den sorg og frustration, som ofte er et grundvilkår for pårørende til et menneske med en psykisk sygdom.

Det er vigtigt, at man overvejer med sig selv hvad den rette balance er ift. at være åben om ens situation som pårørende– det vigtigste er ikke, om du fortæller din pårørendehistorie til alle du møder eller blot snakker med nogle få nære venner. Vi opfordrer dog til at have mindst én person du kan dele dine tanker med, så du ikke er helt alene med dine bekymringer. Åbenhed over for en eller flere personer kan være med til at lette presset og bekymringerne. Derudover kan det også give dine omgivelser mulighed for at få en dybere forståelse for din og den syges situation, så man bedre kan tilrettelægge samvær og hjælp herefter.

Få hjælp

Du kan med fordel se på din omgangskreds og identificer en eller flere personer du stoler på og gerne vil dele dine udfordringer med. Afstem gerne med dem, hvor meget I taler om emnet, da det kan afhjælpe en skuffelse hos dig, hvis din relation i virkeligheden har svært ved at rumme dine følelser og derfor trækker sig lidt. Måske kan de i stedet være behjælpelige med praktiske gøremål – spørg dem gerne direkte om hjælp til det du har behov for, så dine relationer ikke kommer i tvivl om hvordan de kan hjælpe dig. Måske der er familie eller venner, der kan lette hverdagen ved at hjælpe med at passe børn, fylde køleskabet, rengøring eller bare at være der og ligge øre til efter behov.

Hvis det er svært at tale med dine nærmeste om dine følelser, er det en god idé at finde en anden mulighed, der giver dig rum til at tale om kaosset i dit liv – for nogle kan det være hos en psykolog med henvisning gennem egen læge. Din læge kan henvise den nærmeste familie til alvorligt psykisk syge personer til 12 psykologtimer med reduceret betaling. Tilskuddet udgør 60 % af psykologens honorar. Det er ikke nødvendigt for du eller dit familiemedlem at have en diagnose, for at få henvisningen fra lægen.

I Bedre Psykiatri har vi også i lokalafdelingerne løbende pårørendegrupper og pårørende cafeer, hvor du kan dele dine tanker og erfaringer med andre pårørende. Du kan finde din lokalafdeling her.

Afstem overskuddet og sig fra

Sænk forventningerne til dig selv og den syge, så I undgår aktiviteter som ingen af jer kan overskue. Lad glansbilledet træde i baggrunden og lav realistiske planer for hverdagen.

Det er okay at dosere samværet med andre fra tid til anden eller droppe aftaler for at passe på sig selv og familien i de tider der lidt svære end andre.

Lige nu ser hverdagen måske helt anderledes ud end du ønsker, men det betyder ikke at den kommer til at gøre det for evigt. Mærk efter hvad dine egne behov er og overvej hvordan du kan imødekomme dem – hvis du f.eks. oplever perioder hvor dit sociale behov er større end den syges, så prøv at komme afsted til nogle aktiviteter alene og lad ikke en følelse af svigt eller skyld holde dig tilbage. Det er vigtigt at lytte til egne behov, opretholde kontakten til omverdenen og få en pause fra sygdomsrummet engang imellem, for at bevare overskuddet.

Få styr på din stress

”Stress” kan være svær at undgå i livet, men der er stor forskel på hvor længe og hvor intenst det er.

En presset situation, hvor vi skal præstere her og nu, er i udgangspunktet ikke skadelig, men når det står på i længere perioder ad gangen, kan det begynde at blive usundt. Når belastningen overstiger den enkeltes formåen, og man oplever længerevarende belastning, begynder kroppen og sindet at reagere på dette. Mange pårørende oplever stresssymptomer som følge af deres pårørende situation. Igen er det vigtigt, at du lytter til din krop og husk, at pas på dig selv i din situation.

Alle mennesker reagerer forskelligt på overbelastning og det er derfor vigtigt at være opmærksom på hvordan ens egne signaler på overbelastning ser ud. Følgende reaktioner kan være signaler på overbelastning: 

  • Irritation
  • Søvnproblemer
  • Vægtproblemer
  • Tab af overblik
  • Manglende overskud
  • Mere vred
  • Mere ked af det
  • Trække sig fra aktiviteter og sociale sammenhæng
  • Magter ikke arbejdet
  • Magter ikke fritidsaktiviteter
  • Fysiske reaktioner: flere smerter; hjertebanken, øget svedproduktion, inflammationer mv.
  • Og meget mere

Det er vigtigt, at man tager disse reaktioner på overbelastning alvorligt og enten følger ovenstående forslag eller Sundhedsstyrelsens råd om håndtering af stress. Vigtigst af alt er det at du ligger flere pauser ind i løbet af dagen og gør mere af det der giver dig glæde og energi. Læs Sundhedsstyrelsens råd om stress.

Vil du vide mere eller har du brug for nogen at tale med, er du altid velkommen til at kontakte vores pårørenderådgivning. Her kan du vende dine bekymringer eller spørgsmål med en fagperson.

Pas på familien

Pas på parforholdet

Sæt tid af i kalenderen, til at tale sammen og pleje jeres forhold. Tal også om andet end sygdom. Jo mere positiv opmærksomhed, I giver hinanden, jo bedre rustet er I til at håndtere de udfordringer, der kommer.

Husk de raske søskende

Søskende til børn med sygdom har også brug for at vide, hvad deres bror eller søster fejler, og hvad der skal ske. Nogle behandlingssteder og kommuner tilbyder samtalegrupper, hvor søskende til børn med psykisk sygdom kan møde andre børn og unge i samme situation.

Se kritisk på rutinerne

Overvej, om rutinerne kan justeres, så de giver mindre færre stresssituationer – fx om morgenen. Lav madplaner, aktivitetsplaner, planer for fritidsinteresser og søskendes aktiviteter – og gerne i et samlet skema. Det giver overblik og mulighed for justering.

Flyt fokus

Lad ikke tanker og samtaler om den syge fylde alt i familien. Del jer op eller lad andre tage sig af den syge, så I sammen eller hver for sig kan lave noget sjovt og hyggeligt

Pas på dit arbejde

Vær åben

Mange pårørende er i tvivl om, hvor meget de bør fortælle om deres pårørende situation på deres arbejdsplads. For nogle er arbejdspladsen et helle, hvor de kan holde fast i normaliteten. Det er helt i orden, så længe at det ikke bliver en stressfaktor at skulle opretholde en facade i perioder hvor ens privatliv er kaotisk.

Det er ofte en lettelse at få fortalt sin nærmeste leder, at der er udfordringer i familielivet der kan påvirke ens fysiske og mentale tilstedeværelse på arbejdet. Det kan give en ro at vide, at ens chef bakker op om den nødvendige fleksibilitet eller hjælper med at justere antallet af opgaver, når der er behov for at du er til rådighed for den syge. Aftal med din chef, hvor meget du ønsker at dine kollegaer er informerede om din situation, og om du selv eller chefen skal fortælle det til de personer du ønsker skal vide besked. Er du i tvivl om dine rettigheder på arbejdspladsen, kan du med fordel tage en snak med din tillidsrepræsentant eller fagforening.

Kend dine rettigheder

Du kan fx få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis du må tage orlov for at passe et barn. 

Læs mere om dine rettigheder til støtte ifm. arbejde

Bliv inddraget i behandlingen

Byd dig til

Jo mere synlig og opsøgende du er, jo større er chancen for, at du blive hørt og inddraget. Regn ikke med, at personalet kommer til dig. Vis, at du er interesseret. Fortæl, at du har vigtig viden og erfaringer, som behandlerne skal tage med i deres overvejelser. 

Lad ikke tavshedspligt slå dig ud

Manglende samtykke gør det sværere men ikke umuligt at blive inddraget. Bed om generel information, og husk, at den syge kan skifte mening. Både du og personalet kan blive ved med at motivere den syge. Læs mere om tavshedspligten

Spørg

Dine spørgsmål gør dig klogere og hjælper den syge. Spørg så konkret som muligt. Skriv spørgsmålene ned, så du husker dem. Lav aftaler med personalet om, hvornår du kan stille dine spørgsmål. Spørg til du forstår. Vend tilbage til de samme spørgsmål nogle uger senere, hvis du får brug for det. 

Undersøg dine muligheder for hjælp

Forskellige sygehuse, kommuner og behandlere har forskellige tilbud til pårørende. Fx mentorer, koordinatorer, kurser, samtalegrupper osv. Brug gerne din lokale afdeling af Bedre Psykiatri – de kender mulighederne tæt på dig. Find din afdeling

Stil krav og indgå i forhandling

Vær bestemt om dine ønsker og tillad dig selv at stille krav. Men undgå konflikt. Gå i stedet i forhandling om dine krav. Personalet vil gerne hjælpe dig og den syge bedst muligt, og de har også gavn af dine forslag til alternative løsninger og kompromiser. 

Bevar den gode tone

Prøv altid at bevare en god tone overfor personalet. Hvis du bliver vred, ked af det eller frustreret, så giv udtryk for dine følelser og fortæl, hvorfor du har det sådan. 

Husk din rolle

Pas på med at tage for meget ansvar for behandlingen – fx medicin eller spisning. Det kan gå udover din vigtige rolle som pårørende.