Skip to content

Min søn var som fint sand – han forsvandt mellem fingrene på mig

Selvom Winnie Nygaard Jensens søn var en del af psykiatrien i mange år, nåede den aldrig at gøre ham rask. I stedet blev Kim en del af en kedelige statistik, da han tog sit eget liv under en indlæggelse.


Kl. 11.00 ringer Winnie Nygaard Jensens søn Kim til hende. Han er indlagt på psykiatrisk afdeling og er ved at blive udskrevet. Men Kim føler sig ikke klar. Han siger, at han vil tage sit eget liv, hvis han bliver udskrevet.

”Jeg skynder mig selvfølgelig at ringe til afdelingen, så snart Kim lægger på. Jeg beskriver vores samtale for sygeplejersken. Hun siger, at der ingen indikationer er på, at Kim er selvmordstruet lige nu. Han spiser frokost, fortæller hun. Jeg bad hende om at tage hånd om det alligevel, og hun siger, at hun vil se, hvad hun kan gøre. I det øjeblik havde jeg på fornemmelsen, at jeg ikke blev taget seriøst”, siger Winnie Nygaard Jensen.

Kl. 12.00 modtager Winnie Nygaard Jensen et opkald fra afdelingen. De har fundet Kim. Han har taget sit eget liv. Han blev 43 år.

Kim bliver svingdørspatient

Winnie Nygaard Jensen og hendes søn Kim har altid været tætte. Derfor kom han også til hende den første gang, han havde taget en ordentlig håndfuld piller. ”Jeg tror, det var et råb om hjælp mere end et reelt selvmordsforsøg”, siger Winnie Nygaard Jensen.

Som barn havde Kim altid været sensitiv, og følelserne sad ofte uden på tøjet. Han var depressiv og til tider manisk. Da han begyndte at selvmedicinere med hash, tog livet endnu en svær drejning. Med hashen kom psykoserne og tvangstankerne, og som 30-årig blev Kim indlagt på psykiatrisk hospital for første gang.

Igen og igen og igen var Winnie Nygaard Jensen og familien vidne til, at Kim blev indlagt og udskrevet. ”Ofte blev han udskrevet til ingenting, mens han stadig var psykotisk. Og jeg kunne jo ikke hjælpe ham ud af psykosen”, siger Winnie Nygaard Jensen.

Ifølge hende løftede psykiatrien ikke sin del af opgaven. Kim fik ikke den rette behandling og blev ikke færdigbehandlet, før han igen var udskrevet. Og på trods af at hun og familien prøvede, kunne de ikke hjælpe Kim. ”Jeg har altid set Kim som fint sand, der forsvinder mellem hænderne på mig”, siger Winnie Nygaard Jensen.

Hvert år begår ca. 600 mennesker selvmord, og ca. 10.000 forsøger at tage deres eget liv. I runde tal svarer det til, at ca. 60.000 personer er i tæt berøring med selvmord hvert eneste år.

Familien skal også hænge sammen

Derhjemme blev indførte Winnie Nygaard Jensen og hendes mand familieråd, mens Kim var i live og syg. ”Kim har fyldt utrolig meget, så jeg har ikke altid haft ressourcer til at tage mig af mine to andre børn”, siger Winnie Nygaard Jensen. Hun beskriver, hvordan man som forælder kommer til at fokusere på det barn, som behøver ekstra hjælp og støtte.

”Som forælder bliver man splittet mellem at skulle hjælpe sit syge barn og samtidig passe på sine andre børn og sig selv”, siger Winnie Nygaard Jensen. Samtidig skulle hun og hendes mand kæmpe en brav kamp mod psykiatrien. Hun oplever, at systemet ikke har taget behandlingen af Kims sygdom alvorligt.

”Psykiatrien har spillet russisk roulette med Kims og mange andres liv, og han endte med at tabe”, siger Winnie Nygaard Jensen, der nu burger sin stemme til at kæmpe for, at få flere til at forstå, at psykiatrien er nødlidende og mangler ressourcer.