”Det sjove ved Virtual Reality er, at selvom alle patienterne godt ved helt rationelt, at det ikke er virkelighed, så reagerer ens krop og sind, som om det er. Men det, at du rationelt ved, at det ikke er virkelighed, gør det lettere at gøre ting, som man ikke ellers ville turde.”
Det fortæller Lars Clemmensen, der er psykolog, ph.d. og projektleder ved Telepsykiatrisk Center i Region Syddanmark. Han er projektleder på et forskningsprojekt i regionen, der undersøger brugen af Virtual Reality (VR) i behandlingen af social fobi. Virtual Reality giver nemlig mulighed for at arbejde med behandlingen på en ny måde, der kan føles tryggere for patienten og som samtidig er mindre ressourcekrævende.
”De internationale studier, der er, viser, at Virtual Reality behandlingen i hvert fald er mindst lige så effektiv som traditionelle behandlinger. Samtidig er det mindre ressource- og tidskrævende,” fortæller Lars Clemmensen.
Eksponering udfordrer angsten
I forskningsprojektet har de særligt fokus på den del af behandlingen, hvor man eksponerer patienten eller borgeren for situationer, der vækker deres angst.
”I den traditionelle behandling bruger man det, der hedder eksponering. Hvor man eksponerer patienten eller personen for det, de er bange for. Det gør man normalt in vivo – altså i virkeligheden.”
Eksponering er en af de teknikker, man blandt andet bruger i behandlingen af social fobi, hvor man langsomt udfordrer angsten og trinvist vænner sig til en situation. Når det handler om social fobi, kan eksponeringen f.eks. foregå ved, at man besøger et supermarked eller kører i bus, hvis det er disse situationer, der vækker angsten hos personen.
Virtual Reality giver mere tryghed i behandlingen
Men der kan være nogle praktiske udfordringer forbundet med brugen af eksponering på den traditionelle måde.
Ifølge Lars Clemmensen oplever mange af patienterne, at det er trygt at vide, at situationen ikke foregår i virkeligheden, selvom det kan føles sådan, når først VR-brillerne er på. Præcis sådan havde Maj Ritterbusch Kaasgaard det. Maj er 23 år og bor i Odense. Hun er uddannet pædagog og arbejder til daglig som socialpædagog på et botilbud. Hun har angst og har deltaget som patient i et 10 ugers behandlingsforløb med VR i forskningsprojektet.
”Det her med at man kunne prøve det af i trygge rammer. Man vidste, at det ikke bare ville eskalere fuldstændig. Hvis man selv blev bange eller hvis dem i videoen reagerede på en måde, man ikke lige havde regnet med, så kunne man bare tage brillerne af eller man kunne lige tage en pause,” fortæller hun om sine oplevelser med behandlingen.
Forløbet har gjort en positiv forskel for hende personligt. Før behandlingen var hendes angst blevet så slem, at hun havde udfordringer med at komme udenfor sin lejlighed. Samtidig var hun som nyuddannet også bange for en forestående jobsøgning.
”Jeg var rigtig bange for at skulle søge job. Så fik jeg lov at prøve en jobsamtale af i VR, og det gav mig bare en selvsikkerhed. Det gav mig faktisk mod til at søge jobs ude i det virkelige liv, og nu har jeg fået et arbejde, som jeg er rigtig glad for,” siger hun.
Mange fordele
Det er ikke kun fra patientperspektivet, at behandling med VR kan være en fordel. Ser man på denne type behandling i et ressourcemæssigt perspektiv, er der også mange fordele. Det kræver mindre tid og færre ressourcer, fordi man ikke skal ud for at finde eller skabe situationen i virkeligheden, men blot kan tage brillerne på og så er man i gang.
Behandlingen foregår ved, at der på forhånd er lavet videoer med forskellige scenarier, som patienten eller borgeren kan eksponeres for. I dette projekt er det et jobinterview, en bustur og en frokostpause med nogle kollegaer i en kantine.
De konkrete resultater og konklusioner fra forskningsprojektet må vi vente med lidt endnu, da projektet stadig er i gang. Det har været i gang siden 2019 og slutter i sommeren 2021. I løbet af perioden kan de behandle 90 personer.