Ankestyrelsen har netop udgivet en undersøgelse, der afdækker kommunernes udfordringer med at overholde gældende regler og at pege på lovområder med potentiale for regelforenkling, der kan styrke borgernes retssikkerhed og samtidig gøre reglerne lettere at administrere i praksis.
For medlemmer af Bedre Psykiatri kan undersøgelsen give anledning til at spørge, hvordan kommunen arbejder for at sikre, at borgerne får den rette behandling i på de 5 områder, hvor Ankestyrelsen peger på, at der er problemer med tolkning af lovgivning? F.eks. omgøres ca. halvdelen af sagerne om tabt arbejdsfortjeneste. Det giver mange forældre og arbejdspladser store problemer, når der er usikkerhed om det økonomiske grundlag for at passe et barn med funktionsnedsættelse.
Undersøgelsen peger på tre gennemgående udfordringer, som vedrører grundlæggende forvaltningsretlige principper:
- Mangelfuld sagsoplysning, hvor kommunerne ikke indhenter tilstrækkelige oplysninger til at træffe en korrekt afgørelse
- Utilstrækkelige begrundelser
- Manglende overholdelse af sagsbehandlingsfrister.
Kommuner, borgere og interessenter peger på, at komplekse regler, mange retskilder og uklare snitflader mellem forskellige bestemmelser bidrager til fejlene.
Undersøgelsen bygger på flere data. Herunder også 1700 sager, hvor der ikke har været klaget, og Ankestyrelsen derfor kun får kendskab til sagen på grund af undersøgelsen.
Ifølge undersøgelsen er der særligt potentiale for regelforenklinger på følgende fem lovområder, hvor reglerne opleves som komplicerede, og der er mange fejl:
– Hjemmetræning
– Tabt arbejdsfortjeneste
– Socialpædagogisk støtte
– Ledsagelse
– Personlig hjælp og pleje og praktisk hjælp
Herunder er de enkelte regler og udfordringer uddybet:
Hjemmetræning (barnets lov, paragrafferne 82 og 85)
Formålet med reglerne om hjemmetræning er at gøre det muligt for forældre til handicappede børn at indgå mere aktivt i indsatsen omkring barnet og derfor selv træne barnet i hjemmet som alternativ til at få det passet i et særligt dag‐ eller klubtilbud. Forældrene kan få økonomisk støtte til nødvendige udgifter i forbindelse med hjemmetræningen.
Fra 2019 – 2024 behandlede Ankestyrelsen 460 klagesager om hjemmetræning, hvoraf 61 procent blev omgjort.
Kommunernes forvaltning af reglerne er i særlig grad præget af, at sagerne ikke bliver tilstrækkeligt oplyst, at de skønsprægede afgørelser ikke er begrundet tilstrækkeligt, og at der ikke er foretaget helhedsvurderinger i sagerne. Det gør sig fx gældende, når kommunerne skal vurdere, om betingelserne for godkendelse er opfyldt.
Kommuner, borgere og interessenter vurderer, at hjemmetræningsreglerne er meget komplekse. Kommunerne efterspørger blandt andet generelt godkendte metodeudbydere og træningsmetoder udarbejdet af en anden instans og en grænse for antal timer og metoder, som barnet må trænes efter.
Tabt arbejdsfortjeneste (barnets lov, paragraf 87)
Formålet med reglerne om tabt arbejdsfortjeneste er at medvirke til, at familier med børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelser kan leve så normalt som muligt, og at hindre at barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske eller langvarige lidelse forværres, eller at barnet/den unge får andre og mere alvorlige følger.
Fra 2019 – 2024 behandlede Ankestyrelsen 5.819 klagesager om tabt arbejdsfortjeneste, hvoraf 52 procent blev omgjort.
Udfordringerne knytter sig blandt andet til afgrænsning af målgruppen, vurdering af pasningsbehov og indtægtstab.
Kommunerne efterspørger større klarhed, færre retskilder og mere enkle beregningsmodeller.
Socialpædagogisk støtte (servicelovens paragraf 85)
Formålet med den hjælp, der kan gives i form af socialpædagogisk støtte, er at understøtte borgerens funktionsmuligheder i dagligdagen. Socialpædagogisk støtte skal bidrage til, at borgeren kan skabe en tilværelse på egne præmisser og kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner.
Fra 2019 – 2024 behandlede Ankestyrelsen 1.723 klagesager om socialpædagogisk støtte, hvoraf 52 procent blev omgjort.
Kommuner, borgere og interessenter anser reglerne om socialpædagogisk støtte for at være vanskelige at administrere.
Kommunerne efterspørger tydeligere lovtekst, flere eksempler i vejledningen og bedre sammenhæng mellem reglerne.
Ledsagelse (servicelovens paragraf 97)
Omgørelsesprocenten for ledsagelse er lavere end på andre områder, men der ses fortsat betydelige udfordringer med blandt andet målgruppeafgrænsning og vurdering af ledsagelse for borgere i botilbud.
Kommunerne vurderer, at disse udfordringer i vidt omfang kan afhjælpes gennem præciseringer i reglerne, herunder hvem der er i målgruppen for ledsagelse.
Personlig hjælp og pleje og praktisk hjælp (servicelovens paragraf 83)
Selvom kommunerne ifølge spørgeskemabesvarelser ikke selv oplever området som særligt vanskeligt, viser data relativt høje omgørelsesprocenter. Udfordringerne handler blandt andet om individuelle vurderinger kontra serviceniveauer, sagsoplysning og begrundelse.
Kommunerne ønsker en præcisering af målgruppen, herunder snitfladen til socialpædagogisk støtte, samt en præcisering af, i hvilket omfang andre husstandsmedlemmer skal deltage i de praktiske opgaver i hjemmet.
Læs hele undersøgelsen her: Retssikkerhedsundersøgelsen – afrapportering
Politisk Netværk
Vi har et netværk for alle, der interesserer sig for det politiske arbejde i Bedre Psykiatri – på tværs af kommune- og regionsgrænser.
Nyheder
Vi samler løbende nyhederne fra netværkets nyhedsbrev her på siden.
Vidensbanken
I Vidensbanken på hjemmesiden, finder du masser af fakta om både diagnoser og pårørendes vilkår.