1. Brug og hjælp de pårørende
Psykiatri uden pårørende er som kræftbehandling uden kemo og stråler. Derfor og fordi det er ekstremt belastende at være pårørende, skal det være obligatorisk for regioner og kommuner at inddrage, undervise og støtte de nærmeste pårørende til mennesker med psykisk sygdom.
Fx bør alle pårørende få tilbudt undervisning om sygdommen og hvordan de kan hjælpe, og både regioner og kommuner bør ansætte pårørendekoordinatorer, der kan hjælpe de pårørende med at finde rundt i systemet. Samtidig bør der være gratis psykologhjælp og omsorgsdage for pårørende.
2. Bedre hjælp til mennesker med psykisk sygdom og misbrug
Ingen bliver hårdere ramt af psykiatriens utilstrækkelighed end de 40.000 psykiske syge, der også lider af misbrug.
Det har i årevis været kendt, at mennesker med psykisk sygdom og misbrug bliver kastet formålsløst rundt i systemet mellem psykiatrien og kommunens misbrugscenter. Vi mener, at behandlingen skal samles i regionspsykiatrien, hvor man har faglighed i at koordinere behandlingen af psykisk sygdom og misbrug.
For de hårdest ramte bør næste skridt være nye intensive behandlingspladser med særligt fokus og den rette kompetence inden for psykisk sygdom og misbrug.
3. Flere senge og højere faglighed i akutmodtagelsen
Mange med psykisk sygdom bliver afvist ved akutmodtagelsen, når de har allermest brug for hjælp og behandling. Mange oplever også, at dem, der tager imod og træffer beslutninger i modtagelsen mangler den nødvendige faglighed. Det er ikke godt nok.
Det bør derfor være en afgørende del af den nye psykiatriplan at styrke og udvide akutmodtagelsen, så flere mennesker med akut brug for psykiatrisk hjælp kan komme til og blive hjulpet af kompetent personale.
4. Psykiatri og social hjælp under ét tag
Bedre sammenhæng i psykiatrien står højest på rigtigt mange syge og pårørendes ønskelister. Alt for mange bliver udskrevet til ingenting og alt for mange bliver kastet rundt mellem forskellige instanser, uden at nogen har en idé eller samlende plan med behandlingen.
En af løsningerne er Psykiatriens Hus. Et sted, hvor flere af kommunens og regionens tilbud er samlet under ét tag – fx socialrådgivere, jobcenter, misbrugsbehandling og overnatningsmuligheder. Det findes allerede i Silkeborg, København og flere andre byer, men de skal blive endnu mere ambitiøse, og de skal udbredes til flere byer.
5. Bosteder skal hjælpe – ikke opbevare
Parkeringsplads. Opbevaringssted. Ensomhed. Svigt. Misbrug.
Sådan beskriver mange pårørende desværre de bosteder, hvor deres kære bor. Sådan må det ikke være. Bosteder skal være behandlingsinstitutioner, hvor beboerne får hjælp til at få det bedre, ikke passive opbevaringsanstalter, hvor beboerne synker ned i ensomhed og misbrug. Der er derfor brug for flere specialiserede medarbejdere, bedre fysiske omgivelser, bedre inddragelse af de pårørende og mere fokus på meningsfuld aktivering. Et gennemgribende kvalitetsløft på bostederne med andre ord.
6. Bedre viden om børn, der mistrives
Vi er de senere år blevet bombarderet med dårlige nyheder om børns og unges trivsel. Antallet af børn og unge i psykiatrisk behandling er eksploderet, og et alarmerende højt antal – især piger – fortæller, at de er bekymrede, ensomme eller triste.
Det forbandede er, at vi ikke ved hvorfor. Der er derfor brug for en børne-unge-kommission, som – uden politisk indblanding – kan sikre et solidt vidensgrundlag under fødderne og seriøse langsigtede løsninger.
7. Bedre hjælp til at komme i arbejde
En psykiatrisk diagnose er i dag en enkeltbillet ud af arbejdsmarkedet for alt for mange mennesker. Sådan bør det ikke være, og sådan behøver det ikke være.
Der findes allerede velafprøvede og forskningsmæssigt underbyggede metoder til, hvordan mennesker med psykisk sygdom kan komme i arbejde og uddannelse – og dermed nyde godt af alle de gevinster der er ved at have et job eller være under uddannelse. Lad os nu komme i gang med at bruge metoderne. Det kræver at uddanner jobmedarbejdere til at forstå og bruge, og det kræver, at sygehusene tænker beskæftigelsen ind langt tidligere i behandlingsforløbet.
8. Flere intensive senge til de mest syge
Når antallet af patienter stiger, og ressourcerne på hospitalsgangene bliver knappe, så bliver de mest syge ramt hårdest. Den skizofreniramte hjemløse, der flakser ind og ud af hospitalet, bostedet og herberget. Bipolarpatienten med vrangforestillinger, der gør ham bange og udadreagerende, og som alt for ofte ender i bælter. Mennesker med så alvorlige problemer har brug for meget intensiv hjælp.
Derfor er der brug for at oprette intensive pladser med højt specialiseret personale, hvor de alvorligt syge kan få langvarig ro og hjælp til at komme sig.
Det vil først og fremmest sikre bedre hjælp til dem, der har mest brug for det. Det vil også aflaste personalet og sikre bedre hjælp til andre patienter.