Skip to content

Bedre Psykiatris pårørendepanel

Bedre Psykiatris pårørendepanel er gruppe pårørende, som gerne vil være med til at gøre Bedre Psykiatris formidling bedre og til at tale psykiatriens sag overfor politikere og medier.

Hvis du vil være med, beder vi dig om to ting: 1. At melde dig ind i panelets Facebookgruppe – ”Bedre Psykiatris pårørendepanel” og 2. at du ikke er afvisende for at fortælle om dine oplevelser som pårørende.

bedre psykiatri pårørendepanel

1. Facebookgruppen

Vi er glade for inputs og forslag fra jer pårørende. Derfor vil vi somme tider bede om jeres mening til bestemte ting. Det kan være, vi i gruppen spørger “Hvad synes I om den her folder?” eller “Hvad synes I, vores næste video skal handle om?” Hvis du har en holdning eller et godt input, kan du svare i gruppen eller på en mail til os.

2. Interview om at være pårørende

Bedre Psykiatri er ofte i medierne. Men budskabet bliver tydeligere, når en pårørende som dig fortæller, hvad du og din kære har oplevet. Derfor spørger vi ind i mellem panelet, om nogen vil stille op til interview. Det kunne være om, hvordan det er at være pårørende, hjælpen fra Bedre Psykiatri eller noget helt andet.

Du forpligter dig ikke til at stille op, bare fordi du er med i panelet, og du kan ALTID sige nej, hvis vi spørger dig. Det eneste vi beder dig om er, at du ikke på forhånd afviser, at det nogensinde kan ske.

Hvor meget tid vil det tage?

Du kommer ikke til at bruge meget tid på pårørendepanelet. Du kan svare på de spørgsmål, du har lyst til i Facebookgruppen. Og du kan altid sige nej, når vi spørger, om nogen vil stille op til interview.

I det omfang, du har tid og lyst, kan du svare på flere spørgsmål og stille op til flere interviews.

Vi starter pårørendepanelet med et virtuelt velkomstmøde. Der har vi mulighed for at hilse på hinanden, og vi vil fra Bedre Psykiatri give en mere uddybende præsentation af pårørendepanelet. Her har du også mulighed for at stille spørgsmål. Al kommunikation vil fremadrettet foregår på Facebook-gruppen. Meld dig ind nu og bliv opdateret på, hvornår velkomstmødet kommer.

Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Johanne enten på mail jws@bedrepsykiatri.dk eller på telefon 42901995.