fbpx
Skip to content

Recovery-mentorer skaber håb gennem egne erfaringer

Lisa Dokter er recovery-mentor i psykiatrien

”Når du er ansat som recovery-mentor, er du ikke ansat, fordi du har været hamrende syg. Du er ansat, fordi du har lært, hvordan du undgår at blive så syg igen.”

Det fortæller Lise Doktor, der selv har arbejdet som recovery-mentor i fire år. Nu sidder hun i Region Hovedstadens Psykiatri som faglig koordinator for recovery-mentorindsatsen, der har eksisteret siden 2013. Formålet med recovery-mentorens arbejde er at støtte patienten eller borgeren i sin recovery-proces.

Skaber håb for bedring
De er ansat for at støtte patienten i deres recovery-proces. Det kan give håb for patienten at tale med en, som har været igennem nogle af de samme ting, som dem selv, og som er kommet sig efter psykisk sygdom.

”Mentoren kan ofte skabe et håb bare ved at være der,” siger Lise Doktor.

De skaber håb, fordi de er et levende bevis på, at det er muligt at komme sig. De er både et bevis overfor patienten, men også for det øvrige personale.

”Hvis man arbejder på et lukket afsnit, så ser man ikke så mange recovery-historier. Når de kommer ud fra det lukkede afsnit, så hører man ikke mere til dem. Man hører ikke de gode historier, som f.eks. når de får en uddannelse eller en kæreste,” fortæller Lise Doktor.

Recovery-mentoren kan derfor også være med til at skabe håb blandt personalet på vegne af patienterne.

Et ligestillet møde
For mange patienter er mødet med mentoren meget gavnligt, fordi de oplever et ligestillet møde, hvor begge parter deler noget om sig selv. Samtalen behøver ikke nødvendigvis at handle om sygdomsforløb, behandling eller andet relateret til den psykiske sygdom.

”De kan tale om fodbold, hvis det er det, der er behov for,” fortæller Lise.

De kan også give patienten blik for egne styrker og støtte dem i at prøve nye ting i civilsamfundet. Mange mentorer har et godt kendskab til forskellige tilbud og kan være med til at hjælpe patienten ind i nogle sunde fællesskaber.

”Det kan være, at man kender en knallertklub eller en strikkeklub eller et sted, hvor man kan komme ned og spise mad med nogle andre og møde nye fællesskaber,” fortæller Lise Doktor.

Stigende accept
Det er hendes opfattelse, at det går bedre og bedre med implementeringen af recovery-mentorer og andre lignende indsatser i hele landet.

”Jeg tror, det bliver mere og mere normalt, at man ansætter en, der har erfaring. Og er det så mærkeligt? Man har jo gjort det i misbrugsbehandlingen i årevis. Der er ikke nogen, der synes, det er mærkeligt, at rusmiddelsbehandlere selv har været afhængige af rusmidler. Hvorfor skulle det så være mærkeligt at have en mentor, der selv har prøvet at være syg og har været gennem møllen som patient selv?” reflekterer hun.

Siden hun startede som mentor i 2015, har hun allerede oplevet en ændring i holdningen til indsatsen. Hun fortæller:

”Jeg kan se en kæmpe forskel. De fleste ansatte er ikke så meget i tvivl om, at recovery faktisk er muligt, og at der faktisk er håb for alle.”