fbpx
Skip to content

Slip bekymringerne for dit barn og lev et godt familieliv

Marianne Gürtler er børne- og ungdomspsykiater, familieterapeut, og har gennem de sidste 12 år arbejdet med familier med børn, der er i mistrivsel eller har diagnoser som fx ADHD, angst, depression eller autisme. Bedre Psykiatri har taget en snak med Marianne for at suge viden til os om, hvordan man som forælder til et barn, der mistrives, kan hjælpe og tilgodese barnet uden at gå ned med flaget selv.

Bekymringerne fylder enormt

Når jeg først møder en forælder, fylder bekymringerne ofte utroligt meget i hverdagen, fortæller Marianne. Typisk bekymrer forældrene sig over, at barnet ikke får den hjælp, som han eller hun har brug for, eller at barnet ikke bliver set af sine lærere i skolen. I dag er forældre i langt højere grad involveret i barnets skolegang og fokuserede på, at skoletiden skal være en succes. Derfor kan det være en enorm frustration, hvis barnet vægrer sig ved at gå i skole, eller man oplever, at lærerne ikke er lydhøre overfor barnets behov.

Vær proaktiv og åben om problemerne

Det, at have et barn der ikke trives, kræver rigtigt meget overskud fra forældrene. De skal være detektiver i deres barns liv for at forstå, hvad barnet udfordres af. Det er vigtigt at holde fast i, at det ikke er barnet, der er problemet, men at det er de ting, der udfordrer barnet, der er problemet. Børn vægrer sig, fordi noget er svært og derfor skal barren sænkes, så barnet igen oplever at få succes med det, som er svært for at finde motivationen til at komme videre. For at få den nødvendige hjælp må man som forælder sætte sig selv i spil og være åben om barnets og familiens problemer. Ofte har man brug for sparring for at komme en udfordring til livs, men det kræver, at man tør række ud og tro på, at andre gerne vil dig og barnet det bedste. Jeg anbefaler, at man fx henvender sig til ”Åben Anonym Rådgivning”, som findes i mange kommuner landet over, hvor man gratis og anonymt kan tale med en fagperson om sit barns trivsel og udfordringer. Ofte vil det være en psykolog fra kommunens PPR-enhed (PPR står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), man kan tale med.

Er barnet udfordret i skolen, er det nødvendigt med dialog og samarbejde mellem skole og hjem, hvor man som forælder står fast på at dialogen fortsætter så længe, at problemet varer ved. Hvis det kan lade sig gøre, så er et forløb med en AKT-lærer ofte en god mulighed til at få et nyt sæt øjne på barnets hverdag i skolen. Henvend dig fx til dit barns klasselærer og bed om et møde med skolens AKT-lærer (AKT står for Adfærd, Kontakt, Trivsel). Står man i den situation, at man ikke får hjælp til sit barn, kan man som forælder lave en underretning til kommunen om sit eget barn, hvori man beskriver sine bekymringer om hans/hendes trivsel. Det virker måske grænseoverskridende at gøre, men når kommunen får en underretning, er de forpligtede til at undersøge, hvad dit barn har behov for og derefter eventuelt iværksætte den rette hjælp. Hjælpen kan fx gives efter servicelovens § 11, som er en forebyggende indsats, som blandt andet kan give mulighed for et forløb i kommunens familieafdeling, hvor familien får råd og vejledning til, hvordan barnet igen kommer i trivsel.

Slip følelsen af at være en ”lortemor”

De fleste forældre, hvis barn ikke trives, har på et tidspunkt haft følelsen af at være en dårlig mor eller far. Det er en naturlig følelse og det kræver øvelse at komme væk fra den tankegang. Prøv at tage et skridt tilbage og se på udfordringerne i et helikopterperspektiv: Har du sat nogle skibe i søen for at hjælpe dit barn til at få det bedre? Hvis der er sat en proces i gang omkring barnet, så drop den dårlige samvittighed. Øv dig på at kunne leve med problemer, der er uløste og tro på, at i morgen er en ny dag. Du er ikke en dårlig opdrager, selvom dit barn ikke altid opfører sig eksemplarisk. Mange børn der er udfordrede på trivslen, skal have opdragelse doseret eller formidlet på en anderledes måde. Det kræver træning som forælder at give færre budskaber ad gangen eller at forstå, hvordan barnet bedst imødekommes, når det er udfordret. Fokuser på de ting der virker og få evt. hjælp fra fagpersoner til at udforske den bedste måde at guide barnet. Som forælder er du dit barns advokat og det skal du kunne holde til at være i lang tid fremover. Derfor er det vigtigt, at du giver dig selv lov til at trække vejret og lade op en gang i mellem. Find en hobby eller aktivitet der giver dig energi og få prioriteret tiden i din hverdag til at få det gjort hver uge.

Sæt fokus på nærvær og glæde

Hvis du er åben for at ændre dit fokus, mener jeg, at det er muligt at få et godt familieliv på trods af, at dit barn går igennem en svær periode. Det kræver, at man er villig til at sænke forventningerne lidt og justere hverdagen, så aktivitetsniveauet ikke er mere end, hvad familien kan magte, når der stadig skal være tid til nærvær. Sæt fokus på de ting, der fungerer og gør noget, som barnet kan lide at lave, mens udfordringerne får lov til at vente for en stund. Mange af de familier, jeg har arbejdet med, har haft glæde af at holde ugentlige familiemøder, hvor alle taler om den kommende uges aktiviteter. Børnene har glæde af at blive involveret og dermed også vide på forhånd, hvad der skal ske i løbet af ugen. Vælg dine kampe med omhu, når ugens aktiviteter diskuteres. Nøjes fx med at fokusere på en eller få forventninger til barnet, så der er større sandsynlighed for, at barnet lykkedes med at indfri dem. Slutteligt vil jeg opfordre alle forældre til at sætte sig ned og lave en mental liste over sit eget barns guld: Hvilke ressourcer og styrker har han/hun, som du værdsætter? Denne øvelse gør dig bedre rustet til at fokusere på de positive sider, barnet har. Det skaber både glæde og hjælper til at slippe fokus på alle bekymringerne. Det gælder om at have tillid til, at der er en god fremtid i vente, også selvom barnet har udfordringer på nogle områder lige nu.