Skip to content

Specialeplanen på socialområdet: Nu kommer den endelig 

Siden 2019 har der været store ambitioner for en specialeplan på det specialiserede socialområde. Dengang lancerede regeringen og daværende socialminister Astrid Krag visionen om nationale retningslinjer, højere faglighed, tydeligere specialisering og adgang til højt specialiseret viden – så borgere med de mest komplekse behov kunne få det rette tilbud på rette niveau. Og så der oparbejdes højt specialiseret viden om de forskellige målgrupper, der deles med alle, der arbejder med området 

Siden da har processen været lang og ujævn. Men nu er der endelig nyt: Vi ved langt mere om, hvordan den kommende specialeplan kommer til at se ud – og hvad den ikke kommer til at indeholde. Det vil vi gerne dele med jer. 

Fra store armbevægelser til en mere snæver model 
I 2022 udviklede Socialstyrelsen en model for specialeplanlægning, som blev afprøvet på tre områder: autisme, erhvervet hjerneskade og synsnedsættelse. Ambitionen var at skabe en fælles national forståelse af, hvad højt specialiserede behov og indsatser er, og hvem der kan levere dem. 

I 2024 blev det imidlertid politisk besluttet, at specialeplanen kun skal omfatte den højt specialiserede del af handicapområdet. Det betyder, at ambitionen om en bred, national plan for hele det specialiserede socialområde er blevet markant indsnævret. Samtidigt blev økonomien også reduceret 

Det ved vi om den kommende specialeplan 
Den model, der nu er på vej, indebærer blandt andet, at handicapområdet på sigt opdeles i 10 faglige specialer. I første omgang lanceres fire: 

  • Erhvervet hjerneskade 
  • Udviklingshæmning og medfødt hjerneskade 
  • Komplekse autismespektrumforstyrrelser 
  • Kompleks ADHD og øvrige opmærksomhedsforstyrrelser 

For hvert speciale udarbejder Social- og Boligstyrelsen en specialebeskrivelse, der fastlægger, hvilke højt specialiserede indsatser der skal være til stede. Socialtilsynet skal herefter godkende de tilbud, der ønsker at varetage disse specialfunktioner. Nogle tilbud får samtidig en rådgivningsforpligtelse over for kommuner og andre leverandører. Vi kan ikke umiddelbart se, at Styrelsen får mulighed for at pålægge nogen at oprette højt specialiserede indsatser, for at varetage målgruppens behov. 

Samtidig indføres en ny takstmodel, som skal skabe større gennemsigtighed i økonomi og kvalitet og gøre det lettere at sammenligne tilbud – både for kommuner, borgere og pårørende. 

Vigtige præmisser – og klare begrænsninger 
Specialeplanen bliver: 

  • Vejledende, ikke bindende 
  • Begrænset til ca. 2.500 borgere 
  • Ikke normsættende for visitation eller kommunalt serviceniveau 
  • Udformet med et klart politisk mål om, at den ikke må være udgiftsdrivende 

Kommunerne forpligtes altså ikke til at visitere borgere til tilbud omfattet af specialeplanen, selv hvis behovet er højt specialiseret. Og kommunerne bliver ikke forpligtiget til at oprette tilbud, der mangler. 

Implementeringen sker i tre rul med delevalueringer undervejs, og lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i anden halvdel af februar. 

Vi følger processen, når regeringen fremsætter forslaget til specialeplan til februar sammen med vores allierede i DH 

Videnscentret

Vi har samlet tal og fakta på en lang række udvalget temaer i Videnscentret.

Politiske holdninger

Hvad mener Bedre Psykiatri om tvang, medicin, pårørendeinddragelse, recovery, mistrivsel osv.

Udspil og undersøgelser

Find Bedre Psykiatris politiske udspil, høringssvar og undersøgelser.