Skip to content

Ulighed

Mennesker med psykisk sygdom oplever ulighed på flere centrale områder: Mindre og ringere behandling end somatisk syge, og et kortere liv.

Definition: Social ulighed i sundhed bruges dels om ulighed i sundhedstilstanden dvs. om risikoen for at blive syg og skulle leve med følgerne af sygdom, dels om ulighed i sundhedsvæsenet dvs. i brugen af sundhedsvæsenet og i den behandling, man får hvis, hvis man er patient (Vallgårda, 2019).


Psykisk sygdom indtræder tidligere

Psykisk sygdom indtræder tidligere end de somatiske lidelser og sygdomsbyrden i ungdomsårene er primært forårsaget af psykisk sygdom. (Bog: Ole mors et al 2017 Grundbog i Psykiatri; Sundhedsministeriet 2018).

  • Knap en tredjedel af førstegangsdiagnosticerede er 18 år eller derunder. Næsten 45 pct. er 24 år eller derunder og har således hovedparten af sine år på arbejdsmarkedet tilbage. (Sundhedsdatastyrelsen, 2018)
  • Ca. halvdelen af alle psykiske sygdomme har deres debut inden 14 års alderen, og at 75 pct. af sygdommene er debuteret ved 24 års alderen (Sundhedsstyrelsen 2012)
  • Cirka 15 pct. af børn og unge under 18 år har været i behandling for en psykisk lidelse inden de fylder 18 år. (Dalsgaard et al 2019)

Mennesker med psykisk sygdom lever et kortere og ringere liv

  • Mennesker med mere alvorlige former for psykiske lidelser, som f.eks. skizofreni, affektiv lidelse og misbrug, lever mellem 15 og 20 år kortere end befolkningen som helhed. (Psykiatriudvalget 2013, Banner 2019)
  • Ca. en tredjedel af overdødeligheden blandt mennesker med psykisk sygdom skyldes selvmord og ulykker, mens de øvrige to tredjedele skyldes naturlig død, hvor hjertekarsygdomme udgør op mod halvdelen. Heri kan iberegnes bivirkninger ved psykofarmaka, mindre adgang til somatiske sundhedsydelser, usunde livsstile og risikofaktorer for kroniske sygdomme og kræft. (Psykiatriudvalget 2013, Banner 2019)
  • Dødeligheden er en lille smule højere blandt beboere i botilbud end blandt lignende psykiatriske patienter, men mere end ti gange højere sammenlignet med den danske befolkning som helhed (Nordentoft et al 2021)
  • En dansk undersøgelse af bosteder viser, at 9 ud af 10 beboere har ubehandlede eller oversete symptomer på fysisk sygdom. Nogle patienter blev fundet at have klinisk livstruende tilstande, mens andre viste sig at vise kliniske tegn på kræft (Rokkjær, 2018).
  • Sandsynligheden for at patienter med psykiske lidelser kommer ind i et kræftpakkeforløb via deres praktiserende læge er 8 procent mindre end for kræftpatienter generelt (Virgilsen et al 2022)
  • En større procentdele af mænd og kvinder, der debuterede i psykiatrien i 2008, var afgået ved døden 10 år efter sammenlignet med mænd og kvinder, der ikke var i psykiatrien i 2008. Der er således voldsom overdødelighed blandt personerne, der startede i behandling i psykiatrien sammenlignet med den øvrige befolkning. Tendensen findes i alle aldersgrupper- også blandt de helt unge 19-29 år. (Danske Regioner 2020)
  • Personer med depressioner har flest ekstra dødsfald sammenlignet med referencepopulationen. 6.700 ekstra dødsfald blandt personer i alderen 16 år eller derover. Det svarer til 12,5 % af alle dødsfald. (Sundhedsstyrelsen, 2023)
  • Overdødelighed hos pårørende: Forskning viser også, at pårørende til mennesker med psykisk sygdom har 39 pct. forøget risiko for at dø tidligere sammenlignet med restbefolkningen (Laursen et al 2007). Læs mere om pårørendes bidrag mod overdødelighed (Eckardt, 2019)

Vi bruger færre penge på mennesker med psykisk sygdom end med fysisk sygdom

  • Mens man bruger ca. 15.000 kr. pr. patient pr. år i sundhedsvæsenet på mennesker med langvarig psykisk sygdom, bruger man ca. 58.000 kr. på kræftpatienter. Justerer man desuden for den gennemsnitlige alvorlighed af sygdommene (kr./qaly.), betyder det, at man i det danske sundhedsvæsen bruger tre gange flere penge på at løfte kræftpatienten i forhold til den med langvarig psykisk sygdom (Etisk Råd 2018).
  • Udgifter pr. patient i psykiatrien faldet med 13 pct. sammenlignet med 5 pct. i somatikken fra 2010-18. (SUU 2019).

Uddannelse er ikke altid muligt

  • Ca. 45 pct. af voksne med psykiske lidelser grundskole som højest fuldførte uddannelse. Dette gør sig kun gældende hos 24 pct. af alle voksne i befolkningen. Blandt alle voksne i befolkningen har omkring 30 pct. en videregående uddannelse, hvilket gælder 18 pct. af voksne med psykiske lidelser. (Sundhedsministeriet 2018)
  • På landsplan er omkring 60 pct. af unge med psykisk sygdom enten i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. Til sammenligning gælder det mere end 80 pct. af alle unge. (18-29 årige) (Økonomi- og Indenrigsministeriet 2018).
  • Der ses markant social ulighed i alle de udvalgte byrdemål for eksempelvis skizofreni. Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville de udvalgte byrdemål årligt være 43-66 % mindre for mænd og 35-60 % mindre for kvinder. (Se også for angst og depression) (Sundhedsstyrelsen 2015)
  • Debuterende patienter i aldersgruppen 19-29 år har 61 % af mændene grundskolen som højeste gennemførte uddannelse. Ti år efter mændene debuterede i psykiatrien i alderen 19-29 år, har 39 % stadig grundskolen som højeste uddannelse, hvorimod kun 14 % af øvrige mænd i samme aldersgruppe havde grundskolen som højeste uddannelse. (Danske Regioner 2020)
  • Blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau er der en højere andel, der har dårligt mentalt helbred, der har et højt stressniveau og som føler  sig ofte uønsket alene, end blandt personer med videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau. Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd og i alle tre år 2010, 2013 og 2017. Der er ikke sket nogen ændring i den sociale ulighed i denne periode. (Sundhedsstyrelsen, 2020)
  • Blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau er et højere antal nye tilfælde af depression, bipolar lidelse og skizofreni pr. 100.000 personer end blandt personer  med videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau. Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd i hele perioden 2010-2017. (Sundhedsstyrelsen, 2020)

Oftest uden for arbejdsmarkedet

  • Omkring 26 pct. af voksne med psykiske lidelser i alderen 19-64 år er i beskæftigelse, og ca. 71 pct. er uden for arbejdsstyrken. Det omvendte er gældende blandt voksne i befolkningen generelt, hvor ca. 75 pct. af voksne er i beskæftigelse og 23 pct. er uden for arbejdsmarkedet.  (Sundhedsministeriet 2018).
  • Fra seks år til ét år før den psykiatriske diagnose stilles svækkes tilknytningen gradvist, som følge af at flere overgår til sygedagpenge og ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælp. Det sidste år frem til de første måneder efter diagnosen er stillet ses en stor svækkelse i arbejdsmarkedstilknytningen, hvor 36 pct. er tilknyttet arbejdsmarkedet. ( (Sundhedsdatastyrelsen, 2018)
  • Halvdelen af dem, der var i arbejde, inden de blev indlagt på en psykiatrisk afdeling, er i arbejde igen et halvt år efter, de er udskrevet. For fysisk syge er 80 pct. i arbejde efter indlæggelse. (Nationale mål for sundhedsvæsenet 2017).
  • For begge køn i alle aldersgrupper gælder det, at over 40 % af dem, der debuterede i psykiatrien i 2008, også var uden for arbejdsstyrken 10 år senere. (Danske Regioner 2020)  

Høj uddannelse og høj indkomst giver mere behandling

  • Antallet af ambulante besøg pr. patient i børnepsykiatrien er i gennemsnit stigende med indkomsten. De 10 pct. mindst velhavende patienter har i gennemsnit knap 5 ambulante besøg, mens de 10 pct. mest velhavende patienter i gennemsnit har knap 7 ambulante besøg. (Sundhedsministeriet 2018).
  • Læs også om Høj uddannelse og høj indkomst blandt danskere med mulig depression giver bedre og hurtigere adgang til sundhedsvæsenet (Packness et al, 2020) 

Sundhedskompetence hos mennesker med psykisk er lavere end andre sygdomsgrupper

  • Læs mere her og om befolkningens sundhedskompetencer om mental sundhed her.

Læs mere om ulighed