Skip to content
Videnscenter / Det koster psykisk sygdom

Det koster psykisk sygdom

Psykisk sygdom er den største “sygdomsbyrde” vi har i Danmark – større end kræft og hjertekar-sygdomme. Det skyldes, at psykisk sygdom ofte rammer tidligt i livet, koster mange sygedage og sender mange ud af arbejdsmarkedet.

Sygdomsbyrden

  • OECD skønner, at psykisk sygdom (herunder dårlig mental sundhed) koster det danske samfund årligt 110 mia. kr. (OECD 2018). NFA har tidligere skønnet til 55 mia. kr. årligt. (NFA 2010)
  • Hver femte i den arbejdsdygtige alder i Danmark har psykiske problemer, og det
    skønnes at koste den danske økonomi næsten 6 mia. euro eller 3,4 pct. af BNP
    årligt iflg. OECD 2013
  • Psykiske sygdom udgør ca. 25 pct. af den samlede sygdomsbyrde. Kræft udgør ca. 17 pct. og kredsløbssygdomme på 15 pct. (Sundhedsstyrelsen 2012) 
  • Angst, skizofreni og depression alene koster tilsammen 17,4 mia. kroner årligt i tabt produktion – sygedage, førtidspension og tidlig død. Dertil kommer behandling og en lang række andre udgifter. (Sundhedsstyrelsen 2015)
  • Depression rangerer nr 1. i totale direkte omkostninger (Godt 9 mia.kr årligt) sammenlignet med 24 hyppige neurologiske og psykiatriske sygdomme i Danmark. (Vestergaard et al. 2020)
  • For børn (0-24 år) er psykisk sygdom og dårligt mentalt helbred også den største sygdomsbyrde – derefter kommer allergi og ulykker. (Sundhedsstyrelsen 2012)

Det samfundsøkonomiske tab ved pårørende

  • Det samfundsøkonomiske tab ved pårørende (ægtefæller) til personer med skizofreni er 10 gange større end ægtefæller til personer uden skizofreni. Tabet skal findes i form af sundhedsydelser (25 pct.) og ved tabt produktivitet (75 pct.). (Halling 2019) Læs også om det samfundsøkonomiske tab ved ægtefæller til personer med borderline (Halling 2019)

Den globale sygdomsbyrde

  • WHO forudser, at depression i 2030 vil være den største sygdomsbyrde i verden. (WHO, 2013) 

Psykisk syge lever kortere

  • Alvorligt psykisk syge lever 16-25 år kortere end andre. Den kortere levetid skyldes et stort forbrug af medicin, livsstil, misbrug og selvmord. (Regeringens Udvalg Om Psykiatri 2013)

Den største sundhedsudfordring

I følge en befolkningsundersøgelse fra Danmarks Statistik (2017) mener danskerne, at psykisk sygdom er den største sundhedsudfordring i Danmark.

  • 37 pct. mener, at psykisk sygdom er den største udfordring
  • 36 pct. mener, at kræft er den største udfordring
  • 12 pct. mener, at diabetes er den største udfordring
  • 5 pct. mener, at hjertesygdomme er den største udfordring 

Læs mere om undersøgelsen (DST 2017)

Driftsudgifter for psykiatrien 

  • Udgifter pr. patient i psykiatrien faldet med 13 pct. sammenlignet med 5 pct. i somatikken fra 2010-18 (SUU 2019)
  • Psykiatriens udgifter er i 2018 godt 10 mia. kr årligt. Heraf samtaleterapi (almen praksis) 117 mio. kr, psykologhjælp 132 mio. kr. (kun angst og depression) (Nb. tilskudsordning til psykologhjælp er i alt godt 241 mio. kr.), Psykofarma 600 mio. kr., Psykatrisk sygehus 8,9 mia. kr., speciallægepraksis 290 mio. kr. (Sundhed- og Ældreministeriet 2018)
  • Regionale forskelle i udgift pr. patient inden for diagnosegrupper varierer med mere end 100 pct. (SUM,2018)
  • Psykiske sygdomme koster årligt Danmark 55 milliarder kroner og heraf 10 pct. i direkte udgifter til behandlinger. (KMP 2007)
  • QALY-måling: Mens man bruger ca. 15.000 kr pr. patient pr. år i sundhedsvæsenet på langvarigt psykisk syge, bruger man ca. 58.000 kr. på kræftpatienter. Justerer man desuden for den gennemsnitlige alvorlighed af sygdommene (kr./qaly), betyder det, at man i det danske sundhedsvæsen bruger tre gange flere penge på at løfte kræftpatienten i forhold til den langvarigt psykisk syge (Etisk Råd 2018).

Læs mere om psykiatriens økonomi her: