Psykisk sygdom er den største “sygdomsbyrde” vi har i Danmark – større end kræft og hjertekar-sygdomme. Det skyldes, at psykisk sygdom ofte rammer tidligt i livet, koster mange sygedage og sender mange ud af arbejdsmarkedet.
Sygdomsbyrden
- OECD skønner, at psykisk sygdom (herunder dårlig mental sundhed) koster det danske samfund årligt 110 mia. kr. (OECD 2018). NFA har tidligere skønnet til 55 mia. kr. årligt. (NFA 2010)
- Hver femte i den arbejdsdygtige alder i Danmark har psykiske problemer, og det
skønnes at koste den danske økonomi næsten 6 mia. euro eller 3,4 pct. af BNP
årligt iflg. OECD 2013 - Psykiske sygdom udgør ca. 25 pct. af den samlede sygdomsbyrde. Kræft udgør ca. 17 pct. og kredsløbssygdomme på 15 pct. (Sundhedsstyrelsen 2012)
- Angst, skizofreni og depression alene koster tilsammen 17,4 mia. kroner årligt i tabt produktion – sygedage, førtidspension og tidlig død. Dertil kommer behandling og en lang række andre udgifter. (Sundhedsstyrelsen 2015)
- Depression rangerer nr 1. i totale direkte omkostninger (Godt 9 mia.kr årligt) sammenlignet med 24 hyppige neurologiske og psykiatriske sygdomme i Danmark. (Vestergaard et al. 2020)
- For børn (0-24 år) er psykisk sygdom og dårligt mentalt helbred også den største sygdomsbyrde – derefter kommer allergi og ulykker. (Sundhedsstyrelsen 2012)
- WHO forudser, at depression i 2030 vil være den største sygdomsbyrde i verden. (WHO, 2013)
Udgifter for kommunerne
- Det estimeres, at der samlet anvendes 13,3 mia.kr. på den kommunale indsats over for personer med psykiske vanskeligheder (Rambøll, 2013)
- Botilbud til længerevarende ophold (servicelovens § 108) – 1,387 mia. kr. (Socialministeriet 2018)
- Botilbud til midlertidigt ophold (servicelovens § 107) – 1,608 mia kr. (Socialministeriet 2018)
- Aktivitets- og samværstilbud (servicelovens § 104) – 234 mio kr. (Socialministeriet 2018)
- Beskyttet beskæftigelse (servicelovens § 103) – 67 mio kr. (Socialministeriet 2018)
Udgifter for psykiatrien
- Udgifter pr. patient i psykiatrien faldet med 13 pct. sammenlignet med 5 pct. i somatikken fra 2010-18 (SUU 2019)
- Psykiatriens udgifter er i 2018 godt 10 mia. kr årligt. Heraf samtaleterapi (almen praksis) 117 mio. kr, psykologhjælp 132 mio. kr. (kun angst og depression) (Nb. tilskudsordning til psykologhjælp er i alt godt 241 mio. kr.), Psykofarma 600 mio. kr., Psykatrisk sygehus 8,9 mia. kr., speciallægepraksis 290 mio. kr. (Sundhed- og Ældreministeriet 2018)
- Regionale forskelle i udgift pr. patient inden for diagnosegrupper varierer med mere end 100 pct. (SUM,2018)
- Psykiske sygdomme koster årligt Danmark 55 milliarder kroner og heraf 10 pct. i direkte udgifter til behandlinger. (KMP 2007)
- QALY-måling: Mens man bruger ca. 15.000 kr pr. patient pr. år i sundhedsvæsenet på mennesker med langvarig psykisk sygdom, bruger man ca. 58.000 kr. på kræftpatienter. Justerer man desuden for den gennemsnitlige alvorlighed af sygdommene (kr./qaly), betyder det, at man i det danske sundhedsvæsen bruger tre gange flere penge på at løfte kræftpatienten i forhold til den med langvarig psykisk sygdom (Etisk Råd 2018).
- 5 pct. af patienterne i psykiatrien står for knap halvdelen af de samlede udgifter på 6,4 mia. kr. Det svarer til en udgift på 438.000 kr. pr. patient, og er 18 gange mere end øvrige psykiatriske patienter. (Sundhedsdatastyrelsen, 2018)
Læs mere om psykiatriens økonomi her: