Psykisk sygdom rammer mange mennesker, og mere end hver tredje dansker opfatter sig selv som pårørende til en, der lider af en psykisk sygdom.
Når en i familien bliver psykisk syg, spiller de pårørende ofte en afgørende rolle i den syges behandlingsforløb og for hvornår den syge bliver rask igen. For at være pårørende og spille en positiv rolle for en, der lider af psykisk sygdom, behøver man ikke være i familie med den syge. Nogle gange er en pårørende en god ven eller veninde, en omsorgsfuld nabo eller kollega.
Pårørende er vigtige
Som pårørende er man en af de vigtigste ressourcer i den syges behandlingsforløb, og det at have støttende pårørende omkring sig øger den syges chancer for at blive rask eller lægge symptomerne bag sig.
Mange pårørende har en helt unik viden om den syge – de har ofte lang erfaring med sygdommen, symptomer, udtryk og kender den psykisk syges behov. Pårørende er ofte både tovholder og ambassadør, for det kan være kompliceret at være i et behandlingsforløb, som tit involverer mange instanser på kryds og tværs.
Det gør pårørende til en vigtig samarbejdspartner – både for den syge, for sundhedssystemet og for sociale myndigheder. Faktisk oplever næsten 75 pct. af de pårørende, at deres tilstedeværelse har stor betydning for om den syge får tilstrækkelig hjælp og støtte i kommunen.
At man som pårørende inddrages i behandlingen er dog ikke altid en selvfølge – faktisk oplever knap to ud af tre (58 pct.) af de pårørende, at de ikke bliver inddraget i den syges behandling.
Inddragelse af pårørende
Der er flere måder at blive inddraget som pårørende, og det er meget forskelligt hvilke tilbud, der er i forskellige grene og afdelinger af psykiatrien:
- Undervisning
Undervisning om sygdom, behandling og støtte – også kaldet psykoedukation – hjælper pårørende med at forstå og håndtere den syges sygdom. Det er derfor en god hjælp for både den syge og den pårørende.
- Information
Information om den syges sygdom, tilstand og behandling er afgørende for de fleste pårørende. Det kan fx ske over telefonen, på aftalte møder eller ad hoc, når man har spørgsmål eller alligevel mødes.
- Fælles behandlingsforløb
Fælles forløb, hvor den syge og de pårørende får hjælp til at håndtere sygdommen sammen – fx som familie. Det kan give god hjælp og bliver især brugt for unge med skizofreni
- De pårørendes erfaringer
Som pårørende har man viden, som er guld værd for tilrettelæggelsen af behandlingen. Som pårørende kan man fx være den, der ved, hvad der ”tricker” symptomerne, en psykose eller kender et hændelsesforløb.
Læs gode råd til hvordan du bliver inddraget som pårørende
Det er hårdt at være pårørende
Psykisk sygdom hos én man er tæt på giver bekymringer, sorg, stress og store praktiske udfordringer, der i længden kan være udmattende. Mange pårørende lever i konstant alarmberedskab, hvor det kan være svært at mærke sine egne behov og passe normale gøremål som fx at gå på arbejde og have et socialt liv.
Forskning viser, at byrden for pårørende til mennesker med psykisk sygdom kan være væsentlig større end for mennesker, der lider af fysiske sygdomme. Mange pårørende oplever derfor selv stress-symptomer eller ligefrem selv at blive syge. Fx har hver fjerde pårørende været på orlov, arbejdet på nedsat tid eller været sygemeldt som konsekvens af at være pårørende. Og hver fjerde forældre, der har et psykisk sygt barn, oplever at bruge sammenlagt ml. 10-20 timer om ugen på at hjælpe og støtte sit psykisk syge barn.
Læs mere om hvilke belastninger det kan give at være pårørende
Læs gode råd om, hvordan du håndterer livet som pårørende
Det er ikke de pårørendes skyld:
Mange pårørende til mennesker med psykisk sygdom føler sig skyldige. Nogle tænker måske at de kunne have gjort mere for at hjælpe den syge, og nogle forældre er plaget af tanker om, at de måske kunne have forhindret sygdommen i at opstå.
Årsagerne til at psykisk sygdom opstår er meget komplekse, og forskerne har for længst forladt teorien om, at psykisk sygdom bare er forældrenes skyld. Det er også vigtigt at huske på, at psykisk sygdom kan ramme alle – omkring hver femte dansker bliver ramt på et tidspunkt i livet, Med andre ord: psykisk sygdom er IKKE de pårørendes skyld.
