Vibeke Lybecker
Programchef
Jeg er daglig leder for blandt andet rådgivningen. Jeg har det overordnede faglige ansvar for driften og udviklingen af rådgivningen.
Cecilie Sørensen
Faglig leder og psykologifaglig rådgiver
Jeg er Cand.mag. i psykologi og sundhedsfremme, og har flere års erfaring med at rådgive pårørende og sårbare mennesker. Jeg har især arbejdet med, hvordan mennesker håndterer belastende livssituationer, kriser, mm. Jeg kan med min erfaring og faglighed hjælpe dig med at forstå, rumme og håndtere de oplevelser og følelser, som er forbundet med at være pårørende.
Majken Andersen Büron
Socialfaglig rådgiver
Jeg er uddannet socialrådgiver og har taget en kandidat i socialt arbejde. Jeg har erfaring fra specialområdet inden for børn og familie og beskæftigelsesområdet. Jeg kan hjælpe med at navigere i det kommunale og forstå systemet. Jeg kan sammen med dig afdække, hvilke støttemuligheder og veje der er at gå for at få fremdrift i din nærtståendes sag eller i forhold til din problemstilling.
Christina Toftdahl Olesen
Psykologifaglig rådgiver
Jeg er uddannet Cand.mag. i Filosofi og Psykologi. Jeg har en videreuddannelse som Psykoterapeut (MPF) med en overbygning i traumebehandling. Jeg kan bl.a. støtte dig i at forstå og rumme dine følelser og tanker. Og jeg kan hjælpe dig til at passe på dig selv og håndtere din rolle som pårørende fremadrettet.
Agnes Barfod
Forældrerådgiver
Jeg er uddannet psykiatrisk sygeplejerske, familieterapeut og supervisor. Jeg har en lang baggrund indenfor børne-, ungdoms- og voksenpsykiatrien, samt behandlingsskole. Har du brug for sparring på psykiatriske problemstillinger, hvordan du får passet på dit barn og dig selv som pårørende, parforholdsproblematikker og familiedynamikker, så er du velkommen til at booke en tid hos mig. Jeg er optaget af at skabe bevægelse og håb i de ofte fastlåste problemstillinger man kan havne i som pårørende.
Line Berglund Bjerregaard
Forældrerådgiver
Jeg er uddannet socialpædagog, familieterapeut og supervisor. Jeg har arbejdet med at støtte og rådgive forældre til børn og unge i behandling på det kommunale område. Som en del af kommunale indsatser har jeg støttet unge i deres behandling i psykiatrien samt undervist forældregrupper i hvordan de kan forstå og kommunikere med deres børn med psykiatriske diagnoser. Jeg kan hjælpe dig med at forstå og finde handlekraft i nogle af de dilemmaer, man kan støde ind i som pårørende, og hjælpe dig med, hvordan du kan samarbejde med kommune og psykiatri.