Når børn og unge under 18 år skal modtage støtte fra kommunen, skal familien og barnet typisk igennem den børnefaglige undersøgelse (Barnets lov § 20).
For nogle pårørende kan processen virke indgribende og uoverskuelig. Men undersøgelsen er vigtig, for at I kan få den rette hjælp.
Her får du viden om kommunens børnefaglige undersøgelse, som kan give afklaring og klæde jer på til processen.
Om den børnefaglige undersøgelse
Hvis kommunen vurderer, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte for eksempel på grund af psykisk sygdom, er den forpligtet til at lave en børnefaglig undersøgelse.
Formålet med undersøgelsen er at afdække, om barnet og/eller familien skal have hjælp og støtte samt at finde frem til, hvilken specifik støtte der hjælper barnet og familien bedst.
Som hovedregel skal den børnefaglige undersøgelse være afsluttet fire måneder efter, at kommunen er blevet opmærksom på et barns eller en ungs særlige behov for støtte.
En børnefaglig undersøgelse kigger på barnet som helhed og undersøger blandt andet barnets:
Sådan foregår undersøgelsen
Kommunen begynder med at indhente oplysninger om barnet og familien. Det kan både være nye oplysninger og oplysninger, som allerede er nedskrevet. Kommunen taler typisk med personer, der har med barnet eller den unge at gøre i hverdagen – fx læger, pædagoger, lærere og lignende.
Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med dig og dit barn. Hvis dit barn er over 15 år, skal han eller hun inddrages. Ofte vil undersøgelsen også indeholde samtaler med barnet selv og forældrene. Undersøgelsen skal og altid gennemføres så skånsomt for barnet som muligt, så hvis der fx ikke er behov for en samtale med barnet, vil den blive undgået.
Når undersøgelsen er slut, tager kommunen stilling til, om der er behov for foranstaltninger. Afgørelsen skal også indeholde oplysninger om, hvordan I som forældre forholder jer til foranstaltningerne. Det betyder, at I skal høres om undersøgelsens resultat.
Jeres rettigheder i forbindelse med undersøgelsen
Barnet har ret til en bisidder
Hvis undersøgelsen indeholder en børnesamtale, har barnet ret til at have en bisidder med. Det kan for eksempel være en lærer eller en pædagog, som barnet er trygt ved.
Oplysninger uden samtykke
Er den unge fyldt 15 år, kan kommunen indhente nødvendige oplysninger uden samtykke fra hverken den unge eller forældrene.
Det kan fx være oplysninger, som allerede er nedskrevet og nye oplysninger, kommunen indhenter fra folk, der har med den unge at gøre i hverdagen. For eksempel daginstitutionspersonale, læger og privatpersoner.
Kommunen har også mulighed for at lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller autoriseret psykolog.
Adgang uden samtykke
Hvis du som forældremyndighedsindehaver modsætter dig en børnefaglig undersøgelse, og kommunen har en reel bekymring for at barnets fysiske eller psykiske sundhed og udvikling kan føre til alvorlig skade, kan kommunen få adgang til din bolig uden en retskendelse.
Men det kræver, at adgangen sker som led i undersøgelsen, og at undersøgelsen er nødvendig for at vurdere, om barnet er i risiko.
Du kan klage over afgørelsen
Inden kommunen træffer afgørelse om, hvilken hjælp der skal sættes ind med på baggrund af undersøgelsen, bliver du partshørt. Træffer kommunen alligevel en afgørelse, som du er uenig i, kan du klage inden for fire uger, efter afgørelsen er faldet. Herefter vil kommunen ud fra din klage genvurdere sagen og beslutte, om de vil ændre afgørelsen.
Fastholder kommunen sin afgørelse, sendes den sammen med din klage videre til Ankestyrelsen.
Få rådgivning om den børnefaglige undersøgelse
Hvis du har spørgsmål om den børnefaglige undersøgelse eller kommunens hjælp til familier med psykisk sygdom, så kontakt Bedre Psykiatris pårørenderådgivning.