Brian Norup har lige lært at slukke en brand og yde førstehjælp. Det er et af de første steps til at blive social- og sundhedsassistent, hvilket den 51-årige er på vej til.
Det lå ikke i kortene for bare to år siden, hvor han arbejdede som indkøber i en mindre virksomhed, og alt tilsyneladende gik fint. Men Brian Norup var ikke glad. “Jeg tænkte, at det var noget, jeg selv kunne klare,” husker Brian Norup.
Over julen 2023 var der dog flere af Brians venner og familiemedlemmer, der sagde til hans kone gennem 25 år, Katrine Norup, at de syntes, der var noget anderledes med hendes mand. Brian var stille og ikke det glade og positive menneske, alle kendte.
Hvordan har du det?
Efter nytår blev Brian sendt til lægen.
“Det var en helt ung læge, som jeg aldrig havde mødt. Da hun spurgte, hvordan jeg havde det, græd jeg i en halv time,” fortæller Brian Norup.
Brian fik med det samme udskrevet antidepressiv medicin og en tre uger lang sygemelding, hvilket han aldrig havde prøvet før.
Det, som Brian ikke husker at have fået at vide, var, at en af de bivirkninger, man kan risikere ved antidepressiv medicin, er angst. Så da han nogle uger efter stod i Føtex og kiggede ned i indkøbsvognen uden at kunne bevæge sig, anede han ikke hvorfor. Kroppen nægtede bare.
Fra da af lå Brian Norup på sofaen hjemme i Ølstykke og så alt, hvad der var på Netflix. Hans eneste daglige præstation var at gå ud at handle og lave lidt mad til familien og lægge sig tilbage på sofaen. Han havde så sorte tanker, at de i dag skræmmer ham.
“Min tankerække var typisk, at jeg ikke var god nok, at jeg ikke ville blive rask igen, og at jeg ikke havde set mine venner i lang tid, fordi de ikke kunne lide mig,” siger Brian Norup.
Ofte endte tankerækken med én tanke: At det måske var bedre, hvis han sprang ud fra den nærliggende bro over hovedvejen.
På et tidspunkt blev Brians læge så bekymret for ham, at han blev sendt på psykiatrisk afdeling. Her tjekkede lægerne, om Brian hørte stemmer eller var selvmordstruet. Det sidste var han, men de vurderede også, at hans netværk derhjemme var så stærkt og kærligt, at han godt kunne blive udskrevet.
Gruppeterapi: “Det bedste jeg har gjort”
Brian Norup blev heldigvis også tilbudt gruppeterapi.
“Jeg tænkte bare nej med det samme. Men jeg kørte alligevel derhen, og det er det bedste, jeg har gjort under hele forløbet,” siger Brian Norup og fortsætter.
“Vi sad ni vidt forskellige mennesker, som havde fået en depression af ni forskellige grunde, men alle vores tanker og symptomer var ens. Vi havde alle sammen tænkt: Jeg er ikke god nok, og alle andre har et bedre liv end mig.”
I tre måneder gik Brian Norup i gruppeterapi. Om det var gruppeterapien eller medicinen, der fik tågerne til at lette, ved han i dag ikke. Men han kan huske, da det skete.
“Det var i sommerferien 2024. Vi havde været i vores sommerhus i Rørvig og slappet af. Vi havde set vores venner, som alle vidste, hvordan jeg havde det og gav mig plads til at trække mig, hvis det blev for meget. Når andre gik ned til vandet, gik jeg måske ind og lagde mig i stedet. Da vi kørte hjem til Ølstykke, følte jeg mig rask,” husker Brian Norup.
“Jeg fik redskaber til at få mine mørke tanker væk”
Brian Norup var dog ikke helt rask, så han fortsatte i gruppeterapi.
“Selv om gruppeterapi til at starte med ikke var noget for mig, så kan jeg kun anbefale det. Jeg lærte, at jeg ikke var alene, og jeg fik redskaber til at få mine mørke tanker væk,” siger Brian Norup.
Det betyder, at hvis de negative tanker kommer, som fx at han ikke er god nok, eller at hans kone måske forlader ham en dag, så kan han distrahere sig selv ved at rejse sig og begynde at slå græs, rydde op eller lave mad.
Både Brian Norup, hans familie og venner har lært meget om depression. Parret har nemlig valgt, at åbenhed skulle være et nøgleord.
“Vores venner var totalt i chok, når vi sagde, at Brian havde fået en depression. Som de sagde: ”Hvis Brian kan få en depression, kan alle”,” husker Katrine Norup.
Standby og listefødder
I dag føler Katrine Norup, at hun har fået sin mand igen efter et hårdt år.
“Jeg var også i en periode bange for, at depressionen skulle koste vores forhold,” indrømmer Katrine Norup og fortsætter:
“I halvandet år gik mit liv i stå, og jeg følte mig som en mor for Brian. Jeg tog mig af alt fra forsikringsspørgsmål til lægeaftaler, og i forvejen har jeg et fuldtidsjob og to sønner. Så jeg tog mig af alt på arbejde og alt derhjemme. Samtidig gik jeg meget på kompromis. Hvis jeg brokkede mig over, at skraldet ikke var båret ud, når jeg kom hjem fra arbejde, gik Brian i seng. Jeg var på standby og på listefødder hele tiden.”
Selvom 2024 var én lang bekymring, havde Katrine Norup stadig et håb om, at det nok skulle blive godt igen. Og det blev det. For i dag har Brian Norup det bedre og er startet på at uddanne sig til social- og sundhedsassistent. Han trængte til at bruge nye sider af sig selv.
“Jeg kan faktisk ikke mærke sygdommen mere, og til næste sommer begynder jeg nok at trappe ud af medicinen. Men jeg skal stadig økonomisere med min energi, og jeg kan ikke sige ja til for meget. Men de mørke tanker er væk. Og jeg er 100 procent sikker på, at det bliver fantastisk at læse til social- og sundhedsassistent,” fortæller Brian Norup.
“Jeg har også mærket en kæmpe ændring,” afslutter Katrine Norup nikkende.