Formålet med PPR er at understøtte, at børn med særlige behov får den nødvendige støtte tidligt, så de kan udvikle sig så godt som muligt. Det sker ved, at PPR dels rådgiver og vejleder pædagogisk personale og forældre. Og dels ved at bistå med vurdering og evt. iværksættelse af specialpædagogiske indsatser.
PPR arbejder inden for en national lovgivningsramme, men praksis kan se forskellig ud fra kommune til kommune. Derfor vil denne artikel være overordnet og tale i generelle termer. Du skal altid forhøre dig hos din kommune eller dit barns dagtilbud for jeres konkrete muligheder for samarbejde med PPR.
En bekymring for barnet
Ofte vil det være sådan, at personalet i dagtilbuddet og forældrene til barnet har en dialog, hvis der er en bekymring for barnet. En bekymring kan opstå, hvis barnets udvikling afviger meget fra sine jævnaldrende. Det kan fx være motorisk, sprogligt, sensorisk eller adfærdsmæssigt. Herefter vil der typisk blive lavet nogle hjælpetiltag og initiativer i dagtilbuddet omkring barnet i hans eller hendes vante omgivelser. I mange tilfælde vil de tiltag, dagtilbuddet laver, være tilstrækkelige for at hjælpe barnet, og PPR vil ikke blive inddraget. Men hvis pædagogerne vurderer, at initiativerne ikke hjælper barnet tilstrækkeligt og de bliver i tvivl om, hvad barnet har behov for, så kontakter de PPR.
Hvad kan PPR tilbyde i et dagtilbud?
Formålet med PPR i dagtilbud er at understøtte det pædagogiske personale, så børn får den rette støtte i dagtilbuddet. Det betyder, at PPR hjælper og vejleder de fagprofessionelle voksne, som er omkring barnet. På den måde kan man give barnet de bedste lærings- og udviklingsmuligheder som muligt.
Når PPR inddrages, vil man typisk holde et møde med både forældre, pædagog(er) og evt. lederen i dagtilbuddet og de relevante fagpersoner fra PPR. Navnet på det indledende møde kan variere; det kan fx hedde dialogmøde, trivselsmøde eller netværksmøde. Her vil barnet få oprettet en sag i PPR, og man vil tale om barnets udvikling og udfordringer. Formålet med mødet er at dele viden og lave en plan for den videre indsats. Det kan være, at en fra PPR skal ud og observere barnet i institutionen og se på sociale kompetencer, at barnet skal igennem en sprog-test for at klarlægge sproglige udfordringer eller noget tredje.
Herefter vil PPR give en tilbagemelding, som bl.a. indeholder en vurdering af barnets behov og konkrete anbefalinger til pædagogiske tiltag.
Nogle eksempler på pædagogiske tiltag kan fx være strukturændringer eller visuel støtte i barnets hverdag. Det kan også være, at PPR er med til at udvikle personalets kompetencer, så de bliver klædt bedre på til at kunne støtte et barn på autismespektrummet eller med ADHD.
Efter noget tid med de nye tiltag vil PPR følge op på, om det har virket og om der er brug for yderligere støtte.
Hvis barnets udvikling og trivsel ikke bliver bedre og bekymringen stiger, har kommunerne ofte mulighed for at visitere til andre tilbud. Det kan fx være dagtilbud med særlige pladser, flere ressourcer i en periode, specialbørnehave og lignende. Dette gøres dog kun, når man ser, at barnet ikke udvikler sig og trives og har behov for noget særligt.