I podcastserien “Håb + det løse” møder vært Anders Lund Madsen ti mennesker, der har stået midt i den dybeste afmagt – med selvskade, spiseforstyrrelse, skizofreni, OCD, autisme eller ADHD tæt inde på livet. Nogle er selv patienter, andre er pårørende. Fælles for dem alle er, at de har fundet en vej videre.
Gennem serien går han i dybden med de historier, som mange pårørende kan nikke genkendende til, men sjældent hører andre tale højt om: skammen, bekymringen og afmagten – men også det, der til sidst gjorde forskellen.
De ti afsnit i serien:
Skizofreni: Hvordan lever man videre som pårørende, når ens barn forsvinder ind i sin sygdom?
Selvskade: Hvordan kommer man videre?
Spiseforstyrrelse: Amalies vej ud af sygdommen
Autisme: Hvornår holder man op med at føle sig forkert?
Autisme: At være forældre til Pelle
OCD: Når tvangstankerne tager over
ADHD: Hvordan finder man sin egen vej?
ADHD: Hvordan finder man håbet, når ens barn mistrives?
ADHD og autisme (AuDHD): Hvordan finder man håb, når man hele livet har følt sig forkert?
Skizofreni: Kan man finde håbet igen, når sygdommen har taget kontrollen?
Bemærk: Flere afsnit indeholder beskrivelser af selvskade og selvmordstanker.
Vil du være den første til at få nyheder?
Tilmeld dig Bedre Psykiatris nyhedsbrev til dig der er pårørende og få løbende viden om diagnoser, råd til din situation og mulighed for at tilmelde dig webinarer, kurser og andre tilbud
Tilmeld dig her