Anerkend, at dit voksne barn er under pres
Forældre til børn med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse oplever ofte en hverdag med møder, kampe med systemet og bekymring, der aldrig helt slipper. Som bedsteforælder kan en af de vigtigste ting, du gør, være simpelthen at sige det højt: “Jeg kan se, hvor meget du løfter.” Det lyder enkelt, men mange forældre i den situation føler sig overset eller mødt med gode råd. Ofte har man faktisk brug for at blive set og anerkendt i alt det, man gør.
Tilbyd konkret hjælp – ikke bare gode råd
Det er nærliggende at ville komme med forslag til, hvad dit voksne barn kan gøre anderledes. Men i en presset hverdag er konkret, aflastende hjælp ofte mere værd end råd. Spørg direkte: “Skal jeg tage opvasken, når jeg kommer forbi?”. “Må jeg komme og lave aftensmad på tirsdag?”. “Vil det hjælpe, hvis jeg henter de andre børn onsdag, så du kan følge din datter til møde?”
Vær varsom med at give råd eller have en dømmende tilgang til den måde, dit barn vælger at agere i forskellige situationer.
Pas på med at sammenligne med andre børnebørn
Har du flere børnebørn, kan det være fristende at sammenligne udvikling og adfærd. For forældre til et barn med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse kan selv velmenende sammenligninger opleves som endnu et bevis på, at deres barn “ikke er som de andre”. Prøv i stedet at møde hvert barnebarn med en individuel nysgerrighed og forventning til, hvad der er muligt for netop dem. Det kan nemlig være meget forskelligt.
Vær en fast base, når systemet fylder for meget
Mange forældre bruger enormt meget energi på møder med skole, kommune og psykiatrien. Du hverken kan eller skal overtage den opgave. Men du kan være den, der sørger for, at der stadig er plads til almindelighed i familien. Det kan være en middag, en gåtur, et spil eller bare tid, hvor diagnosen ikke er i centrum.