Skip to content

Hvad er miljøterapi? Sådan bruges det i børne- og ungdomspsykiatrien

Når dit barn er indlagt i psykiatrien, foregår behandlingen ikke kun i samtalerummet. Miljøterapi er også en vigtig del af behandlingen og handler om de faste rutiner, aktiviteter og hverdagssituationer, hvor dit barn øver sig med støtte fra personalet.

Miljøterapi - Far tegner sammen med pige ved spisebord

Hvis dit barn er indlagt på et psykiatrisk afsnit, hører du måske fagpersonalet bruge ordet ‘miljøterapi’ om det, der foregår på afdelingen.  

Men hvad betyder det, at et afsnit bruger miljøterapi som en del af deres behandling? Hvorfor gør de det? Og hvad betyder det for dit barn?   

Det kan du få svar på i denne artikel.  

Hvad er miljøterapi?  

Helt konkret handler miljøterapi om, at man kan bruge et kunstigt miljø – altså de fysiske rammer på et psykiatrisk afsnit – til at støtte indlagte børn i at deltage i forskellige aktiviteter eller i at have socialt samvær med andre. Alt sammen for at understøtte barnets behandling.  

Når et barn eller en ung for eksempel løber en tur, laver kreative ting sammen eller er i samværsgrupper med andre, der er indlagte, får de en ‘pause’ fra deres symptomer. 

Samtidig får de praktiske og sociale færdigheder. Færdigheder, der er gode at kunne finde ud af, når de ikke længere er indlagte og selv skal skabe en meningsfuld hverdag.   

I praksis betyder det, at personalet på afsnittet prøver at skabe en hverdag for de indlagte børn, der minder så meget om en normal hverdag som muligt – selvom rammen (indlæggelsen) er kunstig. 

Mange børn og unge, der er indlagte i psykiatrien, har for eksempel svært ved at gå i seng om aftenen eller at stå op om morgenen. Derfor træner såkaldt miljøpersonale dem i at holde fast i en sund døgnrytme. Miljøpersonale kan bestå af sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter og ergoterapeuter.  

Fordelen ved at træne færdigheder på afdelingen fremfor hjemme i ens naturlige miljø er, at personalet på et psykiatrisk afsnit er uddannet til at støtte patienterne i træningen. 

Hvorfor er miljøterapi gavnligt?  

Miljøterapien fokuserer på patientens samspil med omgivelserne, personalet og de andre patienter. Og så griber den fat i helt lavpraktiske og konkrete problemstillinger, patienten oplever aktuelt.  

Derfor kan miljøterapeutiske udfordringer, man arbejder med, for eksempel være: 

  • At patienten skal lære at sige fra i situationer, hvor de har behov for det – på en måde, der passer til situationen. 
  • At patienten vil genoptage tidligere fritidsaktiviteter på et specifikt tidspunkt i indlæggelsen. 
  • At patienten lærer at løse konflikter på konstruktiv vis.   
  • At patienten lærer at vise de følelser, vedkommende har på en måde, så hans eller hendes medmennesker kan forstå og aflæse det.  
  • At blive opmærksom på egne og andres grænser. 

I andre terapiformer som psykoterapi eller kognitiv adfærdsterapi arbejder man med det, der ligger bag problemet. Men i miljøterapi arbejder man handlingsorienteret med redskaber, der kan bruges til at håndtere konkrete situationer.  

Derfor fungerer miljøterapi ofte godt sammen med en eller flere andre terapiformer, der går mere i dybden med følelser, tanker og baggrunden for et barns reaktioner. 

Hvordan er hverdagen struktureret på en psykiatrisk afdeling?  

Dit barns hverdag vil være fast struktureret omkring nogle forskellige aktiviteter, når han eller hun er indlagt i Børne- og Ungdomspsykiatrien, hvor de bruger miljøterapi. Det kan for eksempel være: 

  • Faste spisetider 
  • Morgen-gåture 
  • Grupper-sessioner med unge fra afdelingen  
  • Praktiske gøremål  

Miljøterapien kan se forskellig ud fra afdeling til afdeling, for hver afdeling har deres eget ugeskema med aktiviteter.  

Nogle steder har de for eksempel et ugeskema, hvor de indlagte børn og unge har idræt, hvor de går ned i en nærliggende hal. På intensive – tidligere kaldet lukkede – afsnit kan patienterne typisk ikke forlade afsnittet. Derfor kan de heller ikke tage ned i en hal og dyrke motion. Tilbuddene vil altså variere fra sted til sted ud fra, hvilke faciliteter og muligheder, der er.