fbpx
Skip to content
Nyheder

Den kommunale psykiatri har brug for et gedigent løft

Af Jakob Ahernst Ulrik Wilbek er ny formand for KL’s Socialudvalg. Bedre Psykiatri har spurgt ham, hvad der er kommunernes største udfordringer i hjælpen til mennesker med psykisk sygdom. Hvad er kommunernes største udfordringer i hjælpen til mennesker med psykisk sygdom? ”At flere og flere bliver syge. Særligt blandt børn og unge er der en […]

17. december 2020


Ulrik Wilbek formand for KL´s socialudvalg

Af Jakob Ahernst

Ulrik Wilbek er ny formand for KL’s Socialudvalg. Bedre Psykiatri har spurgt ham, hvad der er kommunernes største udfordringer i hjælpen til mennesker med psykisk sygdom.

Hvad er kommunernes største udfordringer i hjælpen til mennesker med psykisk sygdom?

”At flere og flere bliver syge. Særligt blandt børn og unge er der en kæmpe stigning af ADHD, angst og autisme, og når flere får behov for hjælp, skal vi i kommunerne bruge flere penge til at hjælpe – ofte mange flere, end vi får i tilskud til området. Samtidig bliver de syge udskrevet tidligere, så de i dag er noget dårligere, når kommunen tager imod dem.”

Hvis I får flere penge til at hjælpe mennesker med psykisk sygdom, hvad skal de så bruges på?

”Først og fremmest skal hele den kommunale socialpsykiatri have et gedigent løft. Der skal ansættes mere personale, og medarbejderne skal have udviklet sine kompetencer, så de bliver bedre rustet til at hjælpe de syge. Derudover skal vi bruge penge på forebyggelse, som i min optik er det allervigtigste. Lavtærskeltilbuddene skal udbygges, så du lettere får adgang til tidlige indsatser og socialpsykiatriske akuttilbud i alle kommuner. Og så drømmer vi om, at den eksisterende psykologordning til børn og unge bliver udvidet i regi af kommunerne. Sker det, skal en del af pengene sættes af til den indsats.”

Mange syge og pårørende oplever at blive kastet rundt i det kommunale system, mens ingen tager ansvar for at hjælpe dem. Hvordan vil I undgå det?

”Det hele handler om at skabe sammenhæng på tværs af kommunens afdelingerne. Det er desværre et stort problem, som alle kommuner skal arbejde på at løse. Ingen skal smides rundt mellem afdelinger, som ikke taler sammen. I Viborg kommune, hvor jeg er borgmester, har vi lavet en sammenhængsmodel, hvor vi har nedlagt alle politikker på området og i stedet prøver at komme borgerne i møde.”

Nogen, der særligt savner sammenhæng, er mennesker med psykisk sygdom og misbrug. Mange mener, at regionerne skal have mere ansvar for at hjælpe dem. Er du enig?

”Regionerne er ofte noget længere væk fra borgerne, end vi er i kommunerne. I KL ser vi derfor helst, at kommunerne får mere ansvar for hjælpen til mennesker med psykisk sygdom og misbrug. Men det kræver selvfølgelig, at vi får flere midler til rådighed, så vi kan hyre medarbejdere med nye kompetencer eller opkvalificere de medarbejdere, vi har.”

Bør kommunerne gøre mere for at hjælpe de pårørende?

”Jeg går ikke rundt i en idealforestilling om, at vi gør nok for de pårørende. Det tror jeg bestemt ikke, vi gør. Vi kommer desværre nok heller aldrig til at gøre så meget, som de pårørende ønsker. Det er en utrolig følelsesmæssig svær situation at være pårørende til én med psykisk sygdom, og selvfølgelig skal vi prøve at komme de pårørende i møde. Men man skal også huske, at vi skal dække alle borgere i kommunen.”

Hvad er dine ønsker til regeringens kommende 10-årsplan for psykiatrien?

”De jeg blev medlem af KL’s Socialudvalg, var fem forskellige aktører ved at lave hver sin psykiatriplan. Du milde gud, tænkte jeg. Det er jo spild af tid. Nu har vi chancen for at lave en plan i fællesskab, som kan blive fuldstændig afgørende for fremtidens psykiatri. Så det er bare utroligt vigtigt, at vi arbejder sammen og ikke imod hinanden. Stat, regioner, kommuner, pårørende, organisationer og berørte borgere.”

Artiklen er udgivet i medlemsmagasinet Bedre Psykiatri. Læs hele magasinet her