
Jeg blev simpelthen så ked af det, da jeg hørte, at en fagperson igen var blevet overfaldet i psykiatrien og jeg har brugt de sidste par dage på at samle mine tanker.
Mine tanker først og fremmest til den berørte læge, vedkommendes familie og kollegaer. Samt til alle patienterne og deres pårørende på Psykiatrisk Center Amager. Jeg kan ikke begribe, hvad I går igennem.
Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på, hvor uretfærdigt og tragisk det er for den stakkels læge. Og det bliver bare endnu mere nedslående at tænke på, at det gik udover et menneske, der har viet sin tid til at hjælpe nogle af samfundets mest udsatte og syge mennesker.
Hvor længe skal det her fortsætte? Det føles som om, at hver eneste gang vi tillader os at være en lille smule optimistiske på psykiatriens vegne, bliver vi slået tilbage af voldelige tragedier som den forleden. Lindegården, Fields, Glostrup og listen fortsætter desværre. Det er ikke til at holde ud.
Men selvom det ikke er til at bære, og jeg mest har lyst til at give op, så MÅ vi ikke miste modet. Vi er nødt til at holde fast i og minde hinanden om, at det er nødvendigt at fortsætte arbejdet, og ikke mindst må vi holde fast i troen på, at det nytter. For det gør det – også selv om det virkelig er svært at se på dage som i dag.
Vi KAN og vi SKAL gøre psykiatrien bedre, så mennesker der er forpinte af sygdom, får et bedre liv med håb, fællesskab og indhold.
Vi må insistere på, at mennesker med psykisk sygdom ikke er farlige. De forfærdelige situationer opstår, fordi forpinte mennesker ikke får den hjælp, de har brug for.
Vi må ikke forfalde til de hurtige og lette løsninger som magt, tvang og indespærring. Psykiatriens problemer kan kun løses med psykiatriske værktøjer: Behandling, terapi og omsorg.
Det kræver grundlæggende:
- Flere ansatte: Der er akut brug for flere medarbejdere i psykiatrien. Det giver tid og rum til at lære den enkelte patient at kende og forstå hans og hendes sygdom, og det giver plads til at mere omsorg, bedre forståelse for den enkeltes situation
- Bedre uddannelse og træning: Vi skal sikre, at vores personale er bedst muligt rustet til at håndtere de udfordringer, de møder i deres daglige arbejde.
- Øget finansiering: Der skal afsættes flere midler til psykiatrien for at kunne forbedre behandlingsmulighederne og sikre en tryg arbejdsplads for vores ansatte.
Dette er ikke kun en opfordring til politikerne, men til hele samfundet.
Nu er det tid til, at vi må stå sammen og sikre, at psykiatrien får de nødvendige ressourcer. Kun på denne måde kan vi forhindre, at sådanne tragiske hændelser gentager sig.
Lad os stå sammen for en bedre og sikrere fremtid for både patienter og personale.