Det er Bedre Psykiatris vurdering, at aftalen giver mulighed for at komme i gang med at løse psykiatriens store udfordringer. Men på længere sigt er der brug for flere penge og mere forpligtende aftaler om alle planens ti år. Her kan du læse lidt uddybende om aftalen og Bedre Psykiatris vurdering af den.
Baggrund
Forslaget om en langsigtet psykiatriplan – en 10-årsplan – blev stillet i forbindelse med folketingsvalget i 2019 og aftalt i det såkaldte forståelsespapir mellem Regeringen og støttepartierne, da S-regeringen trådte til.
I vinteren 2022 udsendte Sundheds- og Socialstyrelsen et fagligt oplæg med 37 anbefalinger til psykiatriplanen. Oplægget blev til med hjælp fra en række organisationer og eksperter – herunder Bedre Psykiatri, som deltog i arbejdsgrupper og en følgegruppe.
Aftalens indhold
Regeringen og aftaleparterne tager udgangspunkt i Sundheds- og Socialstyrelsens faglige oplæg. Indenfor fem prioriterede indsatser har de valgt at arbejde med ti af de 37 konkrete anbefalinger, som styrelserne har givet. Det er blevet til 16 konkrete indsatser.
Her er de fem prioriterede indsatser og derunder de konkrete indsatser, som politikerne har valgt at begynde med:
Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse
- Etablering af et lettilgængeligt kommunalt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse.
- Der skal udvikles og afprøves værktøjer, så lærere kan genkende begyndende mistrivsel og have forståelse for tidlige symptomer på psykisk lidelse.
Styrkede indsatser til mennesker med svær psykisk lidelse og opstartspakke
- Forløbsbeskrivelser, der sikrer ensartethed og høj kvalitet i udredning, behandling og rehabilitering på tværs af landet.
- En her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri i 2023 skal modvirke stigende ventetider og bidrage til overholdelsen af udredningsrettighederne.
- Udbredelse af botilbudsteams, som følger borgeren ved både indlæggelse, under indlæggelse og ved udskrivning.
- Etablering af fleksible pladser i kommunerne, som skal afhjælpe, at borgere udskrives til gaden
- Øget kompetenceudvikling i socialpsykiatrien og mentorordning
- Undervisnings- og støtteforløb til pårørende i regi af Bedre Psykiatri
- National handlingsplan for selvmordsforebyggelse
- Øget anvendelse af viden og ressourcer fra peers i socialpsykiatrien og implementering af projekt om kvalitet i socialpsykiatrien
- Udvidet beskæftigelsesindsats (IPS) for unge
Oplysnings- og afstigmatiseringsindsatser
- Langsigtet handlingsplan for afstigmatisering
Styrkede tværfaglige, tværsektorielle og evidensbaserede miljøer
- Kvalitetsgrupper, som understøtte faglig udvikling og kvalitetsforbedring i psykiatrien.
Bedre rammer for forskning og udvikling
- Penge til forskning
Monitorering
For at sikre, at indsatserne giver den forbedring de skal, har partierne samtidig aftalt, at nedsætte et råd, som følger arbejdet. Rådet består af de patient- og pårørendeorganisationer, som også deltog i arbejdet med styrelsernes faglige oplæg – herunder Bedre Psykiatri.
Økonomi:
Partierne har aftalt at bruge 450 mio. kr. det første år og 500 mio. kr. om året fast derefter. Det vil sige, at det samlede hævede beløb efter fire år er knap 2. mia. kr. og at psykiatrien derefter har 500 mio. kr. årligt mere om året.
De penge skal finansiere de indsatser, som politikerne har besluttet at arbejde med de første fire år. Hvis politikerne derefter vælger at gå videre og arbejde med flere af styrelsernes 37 anbefalinger, skal de beslutte afsætte flere penge. Det har de ikke aftalt noget om endnu.
Bedre Psykiatri mener
Vi mener, at det overordnet er en aftale med flere gode indsatser. Men der er også klare mangler og rum for forbedring.
Vi mener, at det er positivt, at:
- Politikerne følger styrelsernes oplæg
Der er lavet et meget grundigt forarbejde, og det er meget positivt politikerne har lyttet til de eksperter, der var involveret i det arbejde og de anbefalinger, der er kommet ud af det.
- At mennesker med alvorlig psykisk sygdom får bedre hjælp
Vi har undervejs i arbejdet været nervøse ved om, man kun ville prioritere mennesker, der mistrives eller har mindre alvorlige psykiske udfordringer. Det er også vigtigt, at de får hjælp, men det må ikke overskygge de alvorligt syge, som bliver svigtet i dag. Derfor er det meget positivt, at der er så meget fokus på de alvorligt syge i aftalen.
- At aftalen indeholder konkrete indsatser for pårørende til mennesker med psykisk sygdom
Det er ekstremt hårdt, når én man holder af, bliver ramt af psykisk sygdom. Derfor er det vigtigt, at pårørende får bedre hjælp til at håndtere og overkomme de problemer, de møder. Samtidig er der solid evidens for, at mennesker med psykisk sygdom bliver hurtigere raske, hvis de pårørende får hjælp og bliver inddraget.
- Der er lagt op til grundig monitorering
- AT der er fundet ordentlig finansiering til år 1.
- At det er en bred aftale
Vi havde gerne set et højere ambitionsniveau for rammeaftalen, hvor partierne forpligtiger sig til at løfte psykiatrien fremadrettet og at der laves en plan for, hvordan vi når i mål med den samlede plan over de næste 10 år. Det er uklart hvad det samlede løft bliver.
Vi er mindre glade for:
- At der ikke afsat flere penge
Et beløb på 450 mio. kr. første år løser/dækker ikke nødvendigvis de første fem prioriterede områders størrelse og alvorlighed. Selvom man kommer i gang, er der ikke penge nok til at sikre det nødvendige løft og der mangler særligt midler til indsatser til de svært syge.
- At planen ikke forpligter i 10 år
Planen en er en god begyndelse men den forpligter ikke mere end fire år. Vi havde håbet, at den forpligtede politikerne mere og indeholdt finansiering eller tydelig anvisning om, hvad der skulle gøres i alle ti år.