Når små børn har psykisk sygdom, kan det at gå ud over deres udvikling og mentale helbred i resten af livet. Der findes ikke meget viden om, hvor ofte de mindste bliver ramt. Og sygdommene bliver som regel først opdaget langt senere.
Men nu har et nyt internationalt studie undersøgt, hvor mange børn under syv år, der har psykisk sygdom. Forskerne har kigget på 10 omfattende studier fra otte forskellige lande i perioden 2006 til 2020.
Det viste forskningen
Ikke mindre end hvert femte barn (20.13%) levede op til kriterierne for en psykisk sygdom. Oftest var der tale om adfærdsforstyrrelser som ADHD eller Oppositionel adfærdsforstyrrelse.
Psykisk sygdom hos børn under syv år er stadig et område, hvor der er brug for mere viden, skriver forskerne og konkluderer, at mange børn har behov for alderstilpasset psykiatrisk behandling.