Skip to content

tilbage til Nyheder

Gode råd til sommerferien tæt på en med psykisk sygdom

Sommerferie er for mange ensbetydende med familietid, afslapning og stjernestunder. Men når man holder sommerferie i samvær med et menneske ramt af psykisk sygdom, så går tingene ikke altid, som man forventer. Derfor har vi samlet et par gode råd til, hvordan du og din familie får en dejlig sommerferie uden skuffelser og konflikter.

29. juni 2021

Få gode råd til sommerferien tæt på en psykisk syg-

Tilpas planerne

Sommer er ofte forbundet med mange arrangementer eller længere ferieophold med familie og venner. Det kan ind imellem være nødvendigt at ændre på disse vaner, hvis sygdommen fylder meget eller overskuddet ikke er det samme. Tilpas derfor jeres planer, så de passer til alles formåen, så alle får en god sommer – selv om der ikke er et stort mentalt overskud. 

Afstem forventningerne

Hvor mange, hvor længe, hvor meget og hvordan er gode spørgsmål at stille sig selv i tilrettelæggelsen og planlægningen af sommerens sammenkomster og ferieplaner. Har man det psykisk svært, kan det være alt for voldsomt at være sammen med andre hele tiden, at skulle hygge ”i haven, hos vennerne, i udlandet eller i sommerhuset alle dage af ferien”. Måske kan en tur i skoven eller ved vandet i små mængder gøre det muligt at være sammen alligevel.

Vær åben

Vær ærlig – ikke kun over for dig selv, men også over for den øvrige familie og netværk. Måske kan den syge eller du som pårørende ikke deltage i alle sommerens arrangementer, fordi det mentale overskud, til at være sammen med mange mennesker eller have mange planer, bare ikke er der. Dæk ikke over skrøbeligheden og pres ikke mere på, end det der er muligt. Fokuser på at få det bedste ud af den tid man har. 

Tal med hinanden

Hvis man ikke i hverdagen får set meget til hinanden, så er sommerferien ofte en af de lejligheder, hvor det tabte skal indhentes. Derfor kan det virke som et stort chok, hvis man får mistanke om mental mistrivsel hos én man holder af, eller man får mistanke om, at mormor er blevet dement. Ud over at det er skræmmende at opdage, er det også en mulighed for at få skabt en forandring, når det bliver klart, at ”der er noget galt”. Få delt dine tanker og bekymringer, så der kan blive taget hånd om problemerne – men vær påpasselig med måden du italesætter dette over for den der har det svært. Lad vær med at begynde og diagnosticere – hold dig til at italesætte det du har observeret og dine bekymringer for den andens velbefindende.