fbpx
Skip to content

Corona COVID-19

Opdateret d. 07.12.2020

Mange pårørende til mennesker med psykisk sygdom har oplevet øget stress, angst og belastning under corona-situationen i 2020. Det gælder fx de forældre hvis børn har været sendt hjem fra deres specialskoler, pårørende til syge, der ikke kunne komme på deres værested, og pårørende til mennesker, som oplevede øget angst eller forværring af deres sygdom på grund af corona-situation.

Se også Bedre Psykiatris film med gode råd til pårørende om corona

Ændrede regler og retningslinjer under coronakrisen

Både kommuner og sygehuse har ændret deres retningslinjer. Nogle ændringer gælder alle i hele Danmark, og andre er indført lokalt i regioner, kommuner eller på afdelinger. Her er nogle af de vigtigste ændringer.

Serviceloven gælder igen som normalt
Kommunerne havde i foråret tilladelse fra socialministeriet til at tilbageholde den sociale hjælp, mennesker med psykisk sygdom og andre borgere, fik eller havde ret til. Dette er nu ophævet og serviceloven gælder igen som normalt. Det står i den nyeste bekendtgørelse fra Social- og indenrigsministeriet Læs bekendtgørelsen her

Besøgsrestriktioner
Pårørende kan opleve, at der forsat kan være besøgsrestriktioner på psykiatriske afdelinger. Forældre må stadig besøge deres børn, hvis børnene er under 18 år. Voksne med en kognitiv funktionsnedsættelse, der gør, at de ikke forstår og kan efterleve besøgsrestriktionerne, må også få besøg af nære pårørende. Patienter, som er indlagt på åbne afdelinger, kan forlade afdelingen for at se deres pårørende. Læs mere om restriktionerne og undtagelserne i den gældende bekendtgørelse her

D. 15.12.2020 er der lavet ændringer i ovenstående bekendtgørelse. Ændringen indebærer, at der kan gives lov til besøg på plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser samt sygehuse og klinikker for yderligere 2 faste pårørende (ud over nærmeste pårørende), dog ikke mere end 2 besøgende ad gangen. Ansvaret for at sætte sundhedsmæssigt forsvarlige rammer for besøg påhviler stadig ledelsen af de enkelte tilbud, eller afdelinger. Det gælder også ansvaret for at vurdere, om besøg af yderligere 2 faste besøgende kan ske på beboerens private del af tilbuddet – f.eks. via egen indgang, eller om der skal indrettes besøgsrum.

Restriktionerne omfatter ikke den del af boligen, beboeren selv råder over, når der er tale om kritiske situationer, eller hvis der er tale om besøg fra nærmeste pårørende.

Kritiske situationer er: Et uopsætteligt besøg fra nær pårørende til kritisk syg, eller døende person, eller som beskrevet ovenfor – besøg hos børn under 18, eller voksne med en kognitiv funktionsnedsættelse.

Læs bekendtgørelsen her

Besøgsforbud på bosted er ophævet

Det generelle forbud mod besøg på bosteder mv. er blevet ophævet og erstattet af, at ledelsen på bostederne har ansvar for at besøg afvikles iht. Sundhedsministeriets anbefalinger vedr. COVID-19. Det er også fortsat muligt at vedtage restriktioner lokalt, eksempelvis for at skærme og beskytte fysisk svage beboere på sociale tilbud. Ledelsen på sociale tilbud har således mulighed for lokalt at begrænse, herunder helt at afskære besøgende adgang til tilbuddet, når visse nærmere betingelser er opfyldt. Beboeren, eller dennes pårørende kan dog anmode om, at tilbuddets ledelse udpeger en nær pårørende og yderligere 1-2 faste besøgspersoner, som må besøge beboeren. Ledelsen har ansvar for tydeligt at informere besøgende om, hvilke lokale restriktioner, der aktuelt er gældende. Gældende bekendtgørelse kan læses her

Krav om brug af værnemidler på sociale tilbud

Personer på 12 år og derover – herunder personale, pårørende og øvrige besøgende skal anvende mundbind, eller visir ved besøg på sociale tilbud. Kravet om mundbind gælder alle indendørs lokaler med adgang for offentligheden, men ikke på beboernes eget værelse eller bolig. Der er visse undtagelser fra dette krav. Du kan læse mere om disse og kravet om mundbind her

Efter udsendelse af denne bekendtgørelse, er der yderligere kommet krav om mundbind ifm ambulant misbrugsbehandling. Du kan læse en uddybende publikation om retningslinier for brug af mundbind på sociale tilbud her

Kommunerne skal vurdere alles behov individuelt
Kommunerne skal vurdere hver enkelt borger og hans eller hendes behov individuelt, inden de laver ændringer i hjælpen. Kommunen må fx ikke beslutte, at ALLE nu kun får halvt så meget bostøtte, eller at al bostøtte nu bliver ændret til telefonsamtaler. De skal lave en “konkret og individuel vurdering af hver enkeltes behov for hjælp, omsorg og støtte”. Det slog Social- og indenrigsministeriet fast den 20 marts.

Jf. forvaltningslovens §8 har borgere ret til at tage en partrepræsentant eller bisidder med til møder ved kommunen. Kommunen kan derfor ikke afvise en bisidder med henvisning til Corona restriktionerne. Hvis du vil vide mere om dette kan du kontakte SR-Bistand.

Man må gerne komme tilbage til sit bosted
Beboere på bosteder og børn og unge, som er anbragt, må GERNE vende tilbage til deres bo- eller anbringelsessted, efter at de har forladt det – fx for at besøge deres familie. Det slog Social- og indenrigsministeriet fast den 30. marts, efter at der havde været diskussion og tvivl om det.

Garanti om hurtig udredning og behandling
Under corona-krisen har man været nødt til at udskyde patientrettighederne til hurtig udredning og behandling. Dette gælder dog ikke længere for det psykiatriske område, hvor rettighederne trådte i kraft igen d. 1. september. Hvilket betyder, at psykiatriske patienter igen har ret til udredning inden for 30 dage efter henvisning, hvis det er fagligt muligt. Regionerne skal så vidt muligt anvende privat kapacitet til at udrede og behandle patienter i størst muligt omfang. 

Gode råd til pårørende om corona

Gode råd til en lettere hverdag

Skab og hold fast i rutiner
Rutiner er gode til at holde struktur og give ro og forudsigelighed. Når familiens hverdagsstruktur er ophævet på grund af skolelukning, lukkede væresteder og aflysninger er det hjælpsomt at skabe nye rutiner. Fx:

  • Stå op på samme tid hver dag og spis morgenmad som I plejer
  • Planlæg og udfør forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Undgå at skærmene tager overhånd
  • Spis måltiderne på samme tidspunkt hver dag.

Lav aftaler
Aftaler hjælper jer med at afstemme forventninger og undgå, at I slider på hinanden. Juster på aftalerne, hvis de ikke fungerer. Lav fx aftaler om:

  • Aftaler om ”mig-tid” og ”os-tid”. Det er dejligt at kunne lave ting sammen, men det er også dejligt at kunne lukke døren eller gå en tur og være alene en gang imellem.
  • Hvem gør hvad og plejer er væk i denne tid – derfor kan det være en god ide at lave klare aftaler om de praktiske gøre mål, så I ikke skal diskutere hvem der nu skal tømme opvaskemaskinen.

Gode råd om at hjælpe mennesker, der er bekymrede

Hvis den, du er pårørende til, er bange, så afvis ikke frygten som dum eller fjollet. Anerkend den og tal om den. På denne måde kan man hjælpe med at håndtere frygten, tilbyde nye perspektiver og støtte.

Overdriv ikke corona-informationen
Det er vigtigt at holde sig orienteret, men man behøver ikke se alle pressemøder og høre alle radioaviser. Overdreven information risikerer at skrue ængstelsen op.

Tag frygten alvorligt
Hvis én, du er pårørende til, er bange – fx for sygdom, fødevaremangel eller andet, nytter det ikke at afvise frygten som dum eller fjollet. Lyt i stedet og tal om, hvad frygten handler om. Så er der bedre mulighed for at din viden og dine argumenter bliver hørt, og at den, der er bange, bliver tryg.

Hjælp med at forstå
Hvis én, du er pårørende til, er bange, så lyt men hjælp med at forstå og perspektivere angsten. Hjælp med at forstå proportionerne. Fx kan mange have gavn af hjælp til at forstå, at det først og fremmest er ældre og svækkede, der er i risiko for at blive alvorligt syge og at myndighederne er på vej med en vaccine.

Gode råd om at bevare kontakten til den syge

Undersøg om du må besøge den syge
Sundhedsmyndighederne anbefaler, at man fortsat minimerer kontakt under corona-situationen. Spørg på bostedet eller sygehuset, om der er besøgsrestriktioner og følg anvisningerne.

Find nye måder at være i kontakt på
Fx telefon, Skype, FaceTime eller Videoopkald via Messenger.

Aftal hvornår og hvor længe ad gangen I taler sammen
Det kan give bekymring at være adskilt. Men for meget kontakt kan også være belastende. Det er derfor en god idé at sætte rammer for hvornår og hvor længe, man skal være i kontakt. Aftal fx, at I taler sammen 15 minutter tre gange pr. dag: Om morgenen, ved frokosttid og ved sengetid.

Fordel kontakten mellem de pårørende
Hvis I er flere – fx to forældre eller flere søskende, kan det være en ide at sætte kontakten i system, og aftale,

Hvornår kan jeg blive vaccineret mod COVID-19?

Målet er fra regeringens side, at alle i Danmark skal vaccineres. Sundhedsstyrelsen har foretaget en vurdering af hvem der skal vaccineres først. Når man tilbydes en vaccination, vil myndighederne henvende sig til dig. Det gør de med information om, hvor, hvordan og hvornår.

Sundhedsstyrelsens prioritering af hvem der skal vaccineres først er følgende:

  1. Personer som bor i plejebolig mv.
  2. Personer med alder ≥ 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp.
  3. Personer med alder ≥ 85 år.
  4. Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion.
  5. Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
  6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 eller pårørende, som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson.
  7. Personer på 80-84 år.
  8. Personer på 75-79 år.
  9. Personer på 65-74 år.
  10. Personer på under 65 år, som har tilstande og sygdomme, som medfører øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
  11. Personale, der varetager øvrige samfundskritiske funktioner.
  12. Øvrige befolkning, fx segmenteret efter alder.

Du kan læse mere om hvem der kan få vaccinen hvornår og hvordan det foregår her