Skip to content

Corona COVID-19

Opdateret d. 30.06.2021

Mange pårørende til mennesker med psykisk sygdom har oplevet øget stress, angst og belastning under corona-situationen i 2020. Det gælder fx de forældre hvis børn har været sendt hjem fra deres specialskoler, pårørende til syge, der ikke kunne komme på deres værested, og pårørende til mennesker, som oplevede øget angst eller forværring af deres sygdom på grund af corona-situation.

Se også Bedre Psykiatris film med gode råd til pårørende om corona

Ændrede regler og retningslinjer under coronakrisen

Da der fra juni 2021 for alvor er gang i en større genåbning af hele samfundet og de fleste restriktioner overordnet set er afskaffet, vil denne side ikke blive opdateret, med mindre situationen ændres og smitten igen stiger, med restriktioner til følge. Der henvises derfor aktuelt til at følge med i de daglige nyheder i TV og på internettet.

Hold desuden øje med informationer på de lokale bosteder og sygehuse, hvor der vil være informationer om, hvad der aktuelt er gældende – f.eks. afledt af øget smitte i området.

De få regler der stadig gælder omhandler fortrinsvis regler om tests og coronapas, hvorfor der vil være et afsnit om dette nedenfor.

Brug af værnemidler 

Der er nu kun krav om mundbind når man står op i offentlig transport. Det anbefales stadig at holde afstand og spritte hænder generelt i samfundet.

Gode råd til pårørende om corona

Gode råd til en lettere hverdag

Skab og hold fast i rutiner
Rutiner er gode til at holde struktur og give ro og forudsigelighed. Når familiens hverdagsstruktur er ophævet på grund af skolelukning, lukkede væresteder og aflysninger er det hjælpsomt at skabe nye rutiner. Fx:

  • Stå op på samme tid hver dag og spis morgenmad som I plejer
  • Planlæg og udfør forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Undgå at skærmene tager overhånd
  • Spis måltiderne på samme tidspunkt hver dag.

Lav aftaler
Aftaler hjælper jer med at afstemme forventninger og undgå, at I slider på hinanden. Juster på aftalerne, hvis de ikke fungerer. Lav fx aftaler om:

  • Aftaler om ”mig-tid” og ”os-tid”. Det er dejligt at kunne lave ting sammen, men det er også dejligt at kunne lukke døren eller gå en tur og være alene en gang imellem.
  • Hvem gør hvad og plejer er væk i denne tid – derfor kan det være en god ide at lave klare aftaler om de praktiske gøre mål, så I ikke skal diskutere hvem der nu skal tømme opvaskemaskinen.

Gode råd om at hjælpe mennesker, der er bekymrede

Hvis den, du er pårørende til, er bange, så afvis ikke frygten som dum eller fjollet. Anerkend den og tal om den. På denne måde kan man hjælpe med at håndtere frygten, tilbyde nye perspektiver og støtte.

Overdriv ikke corona-informationen
Det er vigtigt at holde sig orienteret, men man behøver ikke se alle pressemøder og høre alle radioaviser. Overdreven information risikerer at skrue ængstelsen op.

Tag frygten alvorligt
Hvis én, du er pårørende til, er bange – fx for sygdom, fødevaremangel eller andet, nytter det ikke at afvise frygten som dum eller fjollet. Lyt i stedet og tal om, hvad frygten handler om. Så er der bedre mulighed for at din viden og dine argumenter bliver hørt, og at den, der er bange, bliver tryg.

Hjælp med at forstå
Hvis én, du er pårørende til, er bange, så lyt men hjælp med at forstå og perspektivere angsten. Hjælp med at forstå proportionerne. Fx kan mange have gavn af hjælp til at forstå, at det først og fremmest er ældre og svækkede, der er i risiko for at blive alvorligt syge og at myndighederne er på vej med en vaccine.

Gode råd om at bevare kontakten til den syge

Undersøg om du må besøge den syge
Sundhedsmyndighederne anbefaler, at man fortsat minimerer kontakt under corona-situationen. Spørg på bostedet eller sygehuset, om der er besøgsrestriktioner og følg anvisningerne.

Find nye måder at være i kontakt på
Fx telefon, Skype, FaceTime eller Videoopkald via Messenger.

Aftal hvornår og hvor længe ad gangen I taler sammen
Det kan give bekymring at være adskilt. Men for meget kontakt kan også være belastende. Det er derfor en god idé at sætte rammer for hvornår og hvor længe, man skal være i kontakt. Aftal fx, at I taler sammen 15 minutter tre gange pr. dag: Om morgenen, ved frokosttid og ved sengetid.

Fordel kontakten mellem de pårørende
Hvis I er flere – fx to forældre eller flere søskende, kan det være en ide at sætte kontakten i system, og aftale,

Vaccination mod COVID-19 og regler om coronapas

Målet er fra regeringens side, at alle i Danmark skal vaccineres. Sundhedsstyrelsen har foretaget en vurdering af hvem der skal vaccineres først. Når man tilbydes en vaccination, vil myndighederne henvende sig til dig. Det gør de med information om, hvor, hvordan og hvornår.

Sundhedsstyrelsens prioritering af hvem der skal vaccineres først er følgende:

  1. Personer som bor i plejebolig mv.
  2. Personer med alder ≥ 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp.
  3. Personer med alder ≥ 85 år.
  4. Frontpersonale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren .
  5. Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
  6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19, eller pårørende, som er en uundværlig omsorgs- og plejeperson.
  7. Personer på 80-84 år.
  8. Personer på 75-79 år.
  9. Personer på 65-74 år.
  10. 10a. Personer på 60 – 64 år (årgang 1957-1961). 10b. Personer 55 – 59 år (årgang 1962-1966). 10c. Personer 50-54 år (årgang 1967-1971). 10d 1. Personer 16-19 år og 45-49 år (årgang 1972-1976 og 2002-2005). 10d 2. Personer 20-24 år og 40-44 år (årgang 1977-1981 og 1997-2001). 10 d 3. Personer 25-29 år og 35-39 år (årgang 1982-1986 og 1992-1996). 10 d 4. Personer 30-34 år (årgang 1987-1991).

Kalenderen kan ses her

Der kan opstå ændringer i vaccinationskalenderen løbende, jf. om det planlagte antal doser leveres. Kalenderen kan derfor blive ændret. Du kan læse mere om corona-vaccinering (målgrupper, procedurer mv.) på sundhedsstyrelsens hjemmeside her

Visitationen til gruppe 5 sker ved en kombination af to metoder, der dels er baseret på regionale datatræk og dels på lægefaglige vurderinger. Regionerne har ligeledes et samarbejde på tværs hvor bl.a. datatræk afklares. Der forventes derfor en mere ensartet visitation regionerne i mellem. Der vil dog fortsat kunne foretages individuelle lægefaglige vurderinger og dermed visiteringer, hvorfor der altid vil være en vis grad af uensartet visitation regionerne imellem.

Borgere som af behandlende læge/egen læge har fået oplyst, at de er visiteret til vaccination via målgruppe 5, men som endnu ikke har modtaget en invitation, kan henvende sig til deres regionale hotline. Her vil bemandingen i den pågældende hotline og/eller evt. patientvejleder følge op.

Telefonnumre til de regionale hotlines:

Vedr. multisyge: Det vil som udgangspunkt være den alment praktiserende læge der i disse tilfælde vil vurdere om personen er i gruppe 5. Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har for nylig udsendt informationer til de alment praktiserende læger om henvisning fra almen praksis til COVID-19-vaccination for patienter med særligt øget risiko (Gruppe 5). Dette arbejde påbegynder de alment praktiserende læger derfor nu. De alment praktiserende læger tager kontakt til de patienter de vurderer hører under gruppe 5.

Det er vigtigt at oplyse, at patienter i gruppe 5 er en meget begrænset gruppe som består af de personer der vurderes, at være mest alvorligt syge. Øvrige personer der vurderes at være i øget risiko (og ikke særligt øget risiko) vil derfor blive vaccineret som del af gruppe 10 eller jf. deres alder.

Egen læge: Hvis informationen fra PLO (Praktiserende lægers organisation) af en eller anden grund ikke er nået frem til lægen, så kan lægen læse mere på PLO’s hjemmeside, eller lægen kan kontakte regionen eller PLO.

Sundhedsstyrelsen gør desuden opmærksom på, at de har stort fokus på visitation generelt og følger løbende op på vaccinationsindsatserne.

Coronapas

Et af regeringens redskaber til genåbning af samfundet er det såkaldte “Coronapas”.

Fra 1.07.2021 gælder nye regler vedr. coronapasset. Lige som der har været mulighed for at blive fritaget for COVID-19 tests for visse grupper, er der også visse grupper, der kan undtages for at have og kunne fremvise et coronapas. Det gælder blandt andet gruppen, der “som følge af psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en COVID-19 test”. Denne gruppe består af mennesker med “psykisk, mental og/eller kognitiv funktionsnedsættelse, som gør det vanskeligt at medvirke til testen”. Der kan f.eks. være tale om lidelser som mental retardering, demenstilstand, skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, angst, fobier, OCD, reaktioner på svær belastning og tilpasningsreaktioner, samt gennemgribende mentale udviklingsforstyrrelser.

For at blive undtaget for test og coronapas af disse årsager (eller andre gyldige årsager) skal man have udleveret dokumentation for undtagelsen.

Dette foregår således:

  1. Man undersøger om man er berettiget til at være undtaget for test og coronapas vha. den liste sundhedsstyrelsen har udarbejdet (Ovennævnte grupper er taget fra denne liste). Hvis man er i tvivl kan egen læge kontaktes for en lægefaglig vurdering af tilstanden.
  2. Man henvender sig fysisk i den lokale borgerservice. Nogle steder skal man bestille tid inden.
  3. Der skal ved henvendelse medbringes pas, kørekort eller andet offentligt udstedt identitetskort.
  4. I borgerservicecentret skal man underskrive en tro- og loveerklæring om, at man er berettiget til undtagelse for test og coronapas. Under 18-årige skal have forældre til at underskrive.
  5. Borgerservice udsteder derpå dokumentation for undtagelsen.
  6. Man kan derpå fremvise gyldig dokumentation, hvor dette er påkrævet. Dokumentationen gælder i 3 måneder.

Dokumentationen kan fås i borgerservice fra 25.06.2021. Fra 1.07.2021 skal denne fremvises hvor der er krav om test og coronapas.