fbpx
Skip to content

OCD – Obsessive Compulsive Disorder

OCD er en psykisk sygdom der er kendetegnet ved tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger, som fylder så meget, at det påvirker hverdagen i negativ grad.

Hvad er OCD?

Der findes mange sværhedsgrader af OCD, lige fra den helt milde, der optræder engang imellem og til den svært invaliderende, der beslaglægger døgnets 24 timer med tvangstanker og -handlinger. Nogle vil udelukkende opleve at have tvangstanker mens andre kun oplever at have tvangshandlingerne. Men i de fleste tilfælde vil man opleve, at det er en kombination af den begge.

Tvangstanker er ofte ubehagelige og anstødelige ideer, tankebilleder eller indskydelser, som dukker op i ens bevidsthed igen og igen og er svære at modarbejde. Ofte holdes disse tanker hemmeligt for andre, da de på grund af deres karakter kan være svære at åbne op omkring over for andre, på trods af at de ofte er til stor gene

Tvangshandlinger og ritualer er bestemte handlemønstre som ofte gentages adskillige gange. Når OCD-ramte udfører disse tvangshandlinger er det ofte fordi man har en forestilling om at de kan være med til at forhindre en udefrakommende katastrofe, der kan skade en selv eller andre. Angst er derfor næsten altid til stede og hvis man forsøger at modstå sig disse tvangshandlinger, vil man opleve en forværring af angsten.  Man vil derfor ofte oplever en ro og følelsen af, at angsten dæmpes, når man udfører handlingerne. Dog er denne følelse ofte meget kortvarig og trangen til at udføre handlingen vender hurtigt tilbage igen og derfor kan denne sygdom være meget ubehagelig og indgribende i forhold til den enkeltes livskvalitet og -førelse.

De mest hyppige tvangshandlinger er vaske/rengøringsritualer, kontrolritualer, tælleritualer og ordens-/symmetriritualer. (2006)

OCD anses for at være en af de mest belastende sygdomme, fordi tvangssymptomerne kan medføre stor social, fysisk og psykisk påvirkning samt nedsat livskvalitet. Mange svært OCD-ramte oplever en høj grad af social isolation, fordi omfanget eller karakteren af deres tvangssymptomernes gør det vanskeligt at være sammen med andre mennesker, dertil kan det være svært at føre et normalt liv på grund af de voldsomme symptomer. 

Hvilke årsags- og risikofaktorer er der ved OCD?

Ifølge forskningen opstår OCD i de fleste tilfælde i teenageårene, omkring puberteten og i begyndelsen af tyverne. Dog kan den også opstå både tidligere og senere i livet.

Årsagen til OCD er endnu ikke klarlagt, men efter mange års forskning i tilstanden, antager man i dag at sygdommen opstår på baggrund af en kombination af genetiske, psykologiske og neurologiske faktorer, hvor en forstyrrelse i hjernens produktion af signalstoffet Serotonin spiller en vigtig rolle. (2006)

 

Hvordan behandles OCD?

Ifølge Sundhedsstyrelsen (2016) er kognitiv-adfærdsterapi den mest effektive psykoterapeutiske metode til behandling af børn, unge og voksne med OCD. Inden for denne terapiform arbejder man aktiv med at udfordre patientens katastrofetanker og tvangsadfærd, blandet andet gennem forsigtig eksponering og ved at modsætte sig tvangshandlingerne. I visse tilfælde hvor den terapeutiske behandling ikke er tilstrækkelig kan man kombinere denne behandling med medicinsk behandling i form af antidepressiv medicin, der kan være med til at reducere de svært invaliderende tvangssymptomer. Børn med OCD skal, ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer (2016), behandles hos en specialist i børne- og ungdomspsykiatri.

Hvis man modtager den rette behandling, er prognosen for hel eller delvis lindring af symptomerne på OCD ret gode. En del OCD-patienter oplever at blive helt fri fra deres symptomer og de fleste, kan få deres symptomer reduceret i en sådan grad, at de kan leve et helt normalt liv. (2006)

Anbefalet litteratur om OCD

  • ’Om børn og unge med tvangstanker: når tanker bliver til tvang’ af Per Hove Thomsen. Hans Reitzel.
  • ’OCD hos børn og unge’ Af Per Hove Thomsen, Dansk Psykologisk Forlag
  • ’Pårørende: råd og vejledning til pårørende til mennesker med psykisk sygdom’ af Jes Gerlach, Psykiatrifondens Forlag 

Kilder