Alle landets 98 kommuner har pligt til at etablere et handicapråd. De kommunale handicapråds primære mål er at bidrage til, at flere mennesker med handicap opnår lige muligheder og kan leve et liv på lige vilkår med andre borgere i kommunen. Medlemmer af handicaprådet udpeges hvert fjerde år efter et kommunalvalg, og de fleste pladser indstilles af den lokale afdeling af Danske Handicaporganisationer.
Med en plads i det kommunale Handicapråd kan du få væsentlig indflydelse på kommunens politik indenfor socialpsykiatrien. Derfor har mange lokalafdelinger kæmpet for at få en plads i Handicaprådet. Bedre Psykiatri er nu kommet med i Danske Handicaporganisationer, så vi har muligheden for at stille op til en plads i de lokale handicapråd via den lokale DH.
Kontakt jeres lokale DH-afdeling for at høre nærmere om processen og for at blive optaget i den lokale DH-afdeling
Netværk for alle BP-folk i lokale Handicapråd
Vi har etableret et netværk for, at alle Bedre Psykiatri-repræsentanter, hvor der er mulighed for at sparre med hinanden og udveksle viden og erfaringer. Netværket mødes online på Teams ca. hver anden måned. Vil du med i netværket, så skriv til Kathrine.
Nyttige links og dokumenter
Her har vi samlet en masse gode dokumenter og links fra arbejdet i Handicaprådene:
- Handicapråd – den gode praksis 2022
Pjece fra KL og DH om rådets formål og ansvarsområder, sammensætning, samarbejde og konkrete opgaver. Desuden inspiration til at håndtere udfordringer og konkrete forslag til, hvordan rådet kan bidrage positivt til kommunale initiativer. - Guide til en god start i det kommunale Handicapråd
Guide fra Det Centrale Handicapråd med inspiration, værktøjer og øvelser, som er gode både for nye og erfarne rådsmedlemmer, der vil skabe et fælles afsæt for det videre arbejde. - Nye kommunale handicappolitikker
Det Centrale Handicapråds publikation, der giver inspiration og konkrete idéer til kommunernes arbejde med at udvikle og implementere handicappolitikker. Udviklet med afsæt i konkrete erfaringer fra forskellige kommuner. - Erfaringer med revision af en kommunal handicappolitik
Bente Slott, som repræsenterer Bedre Psykiatri i Handicaprådet i Helsingør, har skrevet sine erfaringer med arbejdet til inspiration for andre.
Videnscentret
Vi har samlet tal og fakta på en lang række udvalget temaer i Videnscentret.
Politiske holdninger
Hvad mener Bedre Psykiatri om tvang, medicin, pårørendeinddragelse, recovery, mistrivsel osv.
Udspil og undersøgelser
Find Bedre Psykiatris politiske udspil, høringssvar og undersøgelser.