Bedre Psykiatris vigtigste mål er at hjælpe pårørende til et bedre liv, og det gør vi gennem konkrete tilbud om hjælp, råd og fællesskab. Sådan lyder hovedbudskabet i Bedre Psykiatris nye strategi, som blev vedtaget ved foreningens repræsentantskabsmøde den 11. og 12. september.
’Vi hjælper pårørende til et bedre liv’ er titlen på strategien, som skal sætte rammerne for Bedre Psykiatris arbejde de kommende ti år.
”Med den nye strategi sætter vi et klart fokus på flere konkrete tilbud til pårørende. Bedre Psykiatri skal i endnu højere grad være samlingsstedet for pårørende til mennesker med psykisk sygdom, hvor de kan få støtte og indgå i stærke fællesskaber med andre pårørende, ligesom vi skal være et endnu tydeligere politisk talerør,” siger landsformand Mads Engholm og fortsætter:
”Vi ser frem til at arbejde videre for at nå vores mål om at sikre pårørende til mennesker med psykisk sygdom et bedre liv – og det er den nye strategi et godt grundlag for.”
Her er Bedre Psykiatris nye landsbestyrelse
Ved repræsentantskabsmødet blev der også valgt en ny landsbestyrelse. Bedre Psykiatris nye landsbestyrelse består af:
- Anja de Thurah
- Ebbe Henningsen
- Gert Rosenkvist
- Jens Møller Nielsen
- John Hatting
- Kristine Fog-Morrissette
- Lene Møller Nielsen
- Lisbet Jørgensen
- Morten Olesen
- Ruth Lauge
- Annette Neess (suppleant)
- Lissi Meder (suppleant)
- Martin Ravn Hansen (suppleant)
Anja de Thurah, Gert Rosenkvist, Kristine Fog-Morrissette, Lene Møller Nielsen, Morten Olesen og Ruth Lauge er nye i landsbestyrelsen. De erstatter Bodil Margrethe Nielsen, Hans Biering, Katrine Tilma, Lykkelise Garding og Pernille Hansen. Annette Neess, Lissi Meder og Martin Ravn Hansen er valgt som suppleanter.