fbpx
Skip to content

Pårørendemor: Min datters behandling er lige så livsnødvendig som kemo for en kræftpatient!

Det er en svær tid for danskere med psykisk sygdom og deres pårørende. En usynlig fjende har invaderet landet og vendt hverdagen på hovedet. Coronavirus giver mange bekymringer for pårørende, der i højere grad må påtage sig en omsorgs- og koordinatorrolle for den syge, i en tid med aflysninger i sygehusvæsenet og reduceret personale i det offentlige.

I Bedre Psykiatri overvåger vi udviklingen nøje: ”Vi står i en helt usædvanlig situation, hvor det er svært at undgå usikkerhed og bekymringer. Vores fornemmelse er at det er meget forskelligt, hvordan man prioriterer ressourcerne i de forskellige kommuner og regioner. Hører vi om bekymrende problematikker for pårørende, gør vi hvad vi kan for at forfølge det”, udtaler Generalsekretær Thorstein Theilgaard. 

Pernille Friis Rønne er en af de pårørende, som har kontaktet Bedre Psykiatri i forbindelse med corona-krisen. Pernilles 22-årige datter Line lever med en spiseforstyrrelse, borderline og svær PTSD, der resulterer i voldsomme livstruende flashbacks, hvor hun selvskader uden selv at være bevidst om det. I de seneste tre år har Line været indlagt ca. 2/3 af tiden. 


Det er utrolig dårlig timing
Corona nedlukningen af det danske samfund, kunne ikke være sket på et dårligere tidspunkt for Line – hun blev udskrevet fra en psykiatrisk afdeling netop på dagen, hvor Statsministeren tonede frem i danskernes stuer og bekendtgjorde, at nu lukkede hun Danmark ned i foreløbigt to uger.

Pernille fortæller: ”Overgangen fra udskrivning til et ambulant behandlingstilbud er ekstrem sårbar og i dette tilfælde er det endnu værre, fordi Line blev udskrevet præcis som landet lukkede ned. Først fik hun at vide, at det behandlingstilbud der skulle samle hende op efter udskrivningen, var midlertidigt lukket ned, hvilket var meget utrygt for både Line og os forældre. Nu var Line ellers endelig blevet tildelt et skræddersyet forløb, efter at have været kastebold i systemet alt for længe.”

Isolation kan være fatal for Line
Line bor på et botilbud i København for voksne med spiseforstyrrelser, hvor en vigtig del af opgaven er måltidsstøtte.

”Normalt er Line glad for sin dagligdag på botilbuddet, hvor både lederen og personalet gør en stor indsats for at imødekomme min datters behov”, fortæller Pernille. ”Desværre har kommunen valgt at reducere antallet af medarbejdere, så de kun er tilstede 9 timer om dagen, så længe at corona-krisen står på. I en almindelig hverdag er der personale 14 timer i døgnet”.

For at mindske risikoen for smittespredning, bliver Line og de andre beboere bedt om at opholde sig mest muligt i deres egne lejligheder. ”Det påvirker hende mentalt at måtte undvære fællesskabet på botilbuddet”, fortæller Pernille. ”Hun bliver rastløs og får tankemylder der gør, at hun kan vælge at ty til de dårlige mestringsstrategier. Det hjælper heller ikke, at jeg som pårørende stærkt frarådes at besøge Line, så længe der er risiko for at slæbe coronavirus med indenfor. Men jeg bekymrer mig over, om denne isolation kan være fatal for et menneske som Line med svær psykisk sygdom”.

De psykisk syge kan blive tabt i denne krise
Heldigvis for Line er hendes ambulante behandling startet op, til trods for den første udmelding om at tilbuddet var lukket ned, mens sygehusvæsenet har fokus på at bekæmpe corona. 

”Måske sker der en løbende vurdering i forhold til hvem der har et akut behov for behandling, men problemet er den usikkerhed vi oplever på grund af manglende eller forkert information”, fortæller Pernille. ”Der skal ikke meget til at vælte læsset for min datter, så jeg håber virkelig at det psykoterapeutiske forløb hun netop er startet på, kan fortsætte – måske over telefonen – hvis regeringen indfører yderligere restriktioner i forhold til at bevæge sig udenfor”.

”Jeg er bange for at danskere med svær psykisk sygdom kan blive tabt i denne krise. Det er nemt at glemme, at psykisk sygdom kan være lige så farlig som coronavirus, hvis ikke den bliver behandlet og i denne undtagelsestilstand bør prioriteres på linje med andre kritiske sygdomme. Min datters behandling er for hende lige så livsnødvendig som kemo for en kræftpatient”, slutter Pernille.