Skip to content

Behandling: Hvornår og hvordan byder jeg mig til?

Noget af det, du kan gøre for at blive inddraget i behandlingen, er at byde dig til. Her får du råd om, hvornår og hvordan du bedst kan gøre det.

Kvinde taler i telefon - fx brugt i artikel om rådgivning for pårørende

Din viden er vigtig, når den, du er pårørende til, skal have behandling for sin psykiske sygdom.

Men som pårørende kan det være svært at vide, hvornår man skal byde sig til og bringe sin viden i spil. Her får du derfor en guide, som kan hjælpe dig med at byde dig til.

Situationer, hvor det er oplagt at byde dig til

Ved den praktiserende læge

Vejen til behandling begynder ofte ved et besøg hos personens praktiserende læge. Allerede her kan det være en god idé, at du byder dig til.

Fortæl for eksempel om din oplevelse af situationen, og hvad, du mener, vil gavne den, der er syg. Du kan også hjælpe personen med at formidle situationen fra hans eller hendes perspektiv, hvilket kan være svært, når man har en psykisk sygdom.

I den psykiatriske akutmodtagelse

Hvis du tager med den syge på psykiatrisk akutmodtagelse, har du for eksempel mulighed for at blive inddraget i følgende situationer.

  • Ved ankomsten, hvor I bliver mødt af en sygeplejerske, der spørger ind til den syges situation og tilstand.
  • Ved samtalen med lægen, hvor han eller hun skal vurdere, om personen skal indlægges eller ej.

I begge situationer kan det være en god idé, at du fortæller om dine egne oplevelser og hjælper personen med at sætte ord på sin tilstand, hvis det er svært.

Det vil desuden være en god idé at have afklaret, hvor hans/hendes grænse går i forhold til inddragelsen, og hvordan personen foretrækker, at du bliver inddraget.

Under indlæggelse på sygehuset

Hvis den, du er pårørende til, bliver indlagt, kan du byde dig til i følgende situationer:

Ved stuegang

Stuegang er der, hvor en lægefaglig kommer ind på stuen og informerer om behandlingsplanen. Her kan du bidrage med din viden om den, der er syg. Spørg personalet, hvornår næste stuegang er.

Ved at ringe til personalet på afdelingen.

Personalet har som regel nok at se til, og derfor kan det være en god idé at lave en aftale med dem om, hvornår de har tid og ro til at tale med dig. Spørge derfor med personalet, hvornår det er bedst at ringe.

Når behandlingsplanen bliver lagt.

Personalet vil i begyndelsen af indlæggelsen lægge en plan for behandlingen. Planen bliver ofte justeret undervejs – for eksempel hvis lægen får et nyt syn på patientens sygdom eller udvikling. I forbindelse med at planen bliver lagt eller ændret, er det en god idé at fortælle, hvad du oplever og mener. Og her er det også vigtigt, at du stiller spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget.

Når personen bliver udskrevet fra sygehuset

Når den, du er pårørende til, bliver udskrevet, skal personalet lave en plan for udskrivningen – en såkaldt epikrise. I planen står, hvad de anbefaler i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme efter udskrivelsen. Her kan du også spille en rolle.

Nogle gange kan det for eksempel være nødvendigt med et netværksmøde, hvor alle relevante parter mødes og laver en plan for den syges videre forløb. På mødet deltager udover den syge og lægen ofte en socialrådgiver fra kommunen og en kontaktsygeplejerske. Her kan du deltage og høre om planen efter udskrivelsen og få svar på dine spørgsmål.

Hvad kan jeg sige, når jeg byder mig til?

Som pårørende kan det være helt nyt for dig at tale med fagfolk i psykiatrien og på kommunen. Og derfor er det af og til svært at vide, hvad man skal sige, når man gerne vil byde sig til.

Her får du nogle helt konkrete forslag, som kan inspirere dig til, hvad du kan sige til personalet.

Når du vil i gang med dialogen med personalet

  • Er det muligt at deltage i nogle af lægesamtalerne?
  • Er det muligt at finde et tidspunkt, hvor vi kan tale om mine bekymringer for den, jeg er pårørende til?
  • Jeg vil gerne vide lidt om, hvad der sker herfra?

Hvis ikke det hjælper, kan du spørge mere direkte:

  • Den, jeg er pårørende til, og jeg vil gerne have gennemgået behandlingsplanen. Hvornår er det muligt?
  • Hvornår kan vi aftale en tid til et møde om mine bekymringer for han/hende? Jeg synes, de er vigtige for den videre behandling.
  • Jeg vil meget gerne høre, om det er muligt at få en pårørendesamtale?

Når du vil videregive din viden

Du har vigtig viden om symptomer, udfordringer, ønsker og hverdagsliv. Her får du idéer til, hvad du kan sige for at gøre personalet opmærksom på, at du har denne viden, og at du gerne vil dele den med dem.

  • Jeg vil gerne tale med jer om, hvad jeg har oplevet på det sidste med hans sygdom, som vi begge synes, I skal vide.
  • Jeg er bekymret for, om personen får talt nok om, hvordan han har det. Han er begyndt at lukke sig mere og mere inde i sig selv. Jeg vil gerne høre, hvad I tænker om det.
  • Jeg har lagt mærke til, at han er blevet mere indelukket. Kan han få lidt mere støtte til at tale om, hvordan han har det?
  • Jeg er bekymret for, hvordan han skal klare sig efter forløbet hos jer. Hvordan bliver der taget hånd om det?

Når du vil have svar på spørgsmål

At spørge personalet om personens behandling, muligheder for støtte eller selve sygdommen, er også en måde at vise personalet, at du gerne vil inddrages. Her får du idéer til, hvordan du kan spørge.

  • Hvordan får jeg viden om behandlingsplanen?
  • Jeg er ikke ekspert på det her område, men det undrer mig, at …?
  • Kan I fortælle om, hvorfor I vælger at gøre, som I gør, for jeg har ikke helt forstået det?

Se webinar om kommunikation med sundhedspersonalet

I dette webinar zoomer Bedre Psykiatris pårørenderådgivere Linn Aabling og Cecilie Elmira Sørensen ind på, hvordan du bedst kan få kommunikationen med sundhedspersonalet til at flyde.

Med støtte fra TrygFonden