Kirsten Bonderup Kirstein er specialpsykolog og afsnitsleder på psykoterapeutisk ambulatorium på Psykiatrisk Center Amager. Hun arbejder til daglig med borderlinepatienter og har mange års erfaring inden for faget og denne sygdom.
Her giver hun fem gode råd til dig, som er pårørende til et menneske med borderline.
Lav sammen en kriseplan til den akutte situation
Til sygdommens spidsbelastede situationer, er det en rigtig god ide med en kriseplan. Den skal indeholde konkrete strategier, som hjælper mennesket med borderline til at komme ned i følelsesregisteret igen. Du kan som pårørende både hjælpe med at udpege strategierne, og du kan hjælpe ved at minde din kære om dem. Er du som pårørende god til at få ro på din kære i spidsbelastningssituationerne, kan et opkald til dig faktisk også i sig selv være et punkt i strategien.
De konkrete strategier er forskellige fra person til person. For nogle hjælper det at tage et koldt bad. For andre virker det at gå en tur med musik i ørerne. Og andre igen har held med at have huskesætninger i hovedet, som siger ”Det går over igen.” Det er ikke altid, at det samme hjælper hver gang. Men med tiden vil din kære have lært forskellige strategier, som hjælper.
Når borderlinepatienten er i et voldsomt følelsesmæssigt udsving, skal man som pårørende ikke tænke og reflektere over, hvorfor det er sådan. Her er første prioritet at bruge strategier til at komme ned i følelsesniveau igen.
Vær nysgerrig og ikke berøringsangst
Mange mennesker med borderline savner og efterspørger, at deres pårørende er nysgerrige på, hvad der ligger bag borderlinepatienternes handlinger. Har man en selvskadende adfærd, ligger der ofte noget til baggrund for selvskaden. Her er det en god ide, hvis man som pårørende kan være mindre nysgerrig på selve den selvskadende handling, og mere nysgerrig på baggrunden for det. Hvilke tanker og følelser ligger til grund for handlingerne? Og har der været konkrete situationer, som påvirkede eller udløste forværringen?
Nogle pårørende bliver lidt forskrækkede over følelsesintensiteten, og så undgår man somme tider at spørge i frygt for, om det vil få situationen til at eskalere igen. Men mange personer med borderline savner, at de bliver spurgt. De vil nemlig gerne føle sig set og forstået, og føle sig tryg i, at deres nærmeste gerne vil dem, selvom deres handlinger ikke altid er hensigtsmæssige.
En hurtig omstilling er okay
Det kan være svært for pårørende at forstå, at følelsesregisteret hos den med borderline kan have så store udsving. På én og samme dag kan ens kære have mistet lysten til at leve, og nogle timer senere er tingene normale og okay igen. Det er en del af sygdommen, at der er så store udsving.
Det kan være svært selv at omstille sig så hurtigt. Men prøv at minde dig selv om, at selvom det er voldsomt, og det måske føles mærkeligt, at tingene så hurtigt er normale igen, så er det okay. Giv dig selv og jer lov til, at I griner sammen, at du som pårørende fortæller ting om dig selv, din dag og følelser, og du også spørger ind til helt almindelige ting hos personen med borderline.
Sæt grænser
Sæt grænser for, hvad du som pårørende synes er okay og kan holde til. Hvis din nærtstående ringer til dig mange gange om dagen for at snakke, og det bliver for meget, så sig det. Fortæl at du rigtig gerne vil tale og lytte, men at det bliver for hårdt, hvis det er fire gange om dagen. Aftal at I taler i telefon én gang om dagen i stedet. Eller måske er du pårørende til en, som har meget selvskade. Her kan du fortælle, at du gerne vil være der for vedkommende, men at det er for voldsomt og skræmmende at høre detaljerne om, hvordan han eller hun gør sig selv ondt.
I situationen kan det godt skabe en konflikt at sætte grænser, men i det lange løb er det nødvendigt. Både for personen, der lider af borderline, og for dig, så du kan være en stabil pårørende over tid. Alternativet er nemlig, at man som pårørende selv brænder ud.
Tal med andre
Det er hårdt at være pårørende uanset, hvilken sygdom der er tale om. Mennesker med borderline har ofte svært ved at være alene. Derfor kan den pårørende godt komme til at være ekstra meget på banen, og måske komme til at indstille sit liv for meget efter den syge. Derfor er det virkelig vigtigt at tale med andre om det. Det kan være venner, familie, en fagprofessionel eller en samtalegruppe.