Skip to content

Gode råd: Når du er pårørende til en med dyssocial personlighedsstruktur 

At være pårørende til en person med en dyssocial personlighedsstruktur er både følelsesmæssigt belastende og udmattende. Ens kæres adfærd kan ofte opleves som personlig og sårende, og for mange bliver det psykisk nedslidende at stå i en tæt relation over længere tid. Få råd til, hvad du kan gøre som pårørende.

Dyssocial personlighedsstruktur

Dyssocial personlighedsstruktur er en stor udfordring — både for personen selv og for de mennesker, der står tæt på. Som pårørende har du brug for viden, redskaber og støtte. Læs med her og få råd til dig, som er pårørende.

Opsøg viden

Med viden opstår der handlekraft. Derfor er det rigtig vigtigt at opsøge viden om diagnosen, så du har bedre forudsætninger for at navigere i relationen og undgå at blive fastlåst i skyldfølelse, forvirring eller overgivelse. 

Sæt tydelige og faste grænser 

Personer med dyssocial personlighedsstruktur kan teste grænser og reagere stærkt, hvis de ikke får deres vilje. Klare grænser hjælper dig med at bevare overblikket og giver stabilitet og forudsigelighed for både dig og din kære: 

  • sig, hvad du accepterer og ikke accepterer 
  • gentag grænser roligt og konsekvent 
  • undgå at forklare dig unødigt — korte og klare beskeder virker bedst 
  • sæt konsekvenser, du faktisk kan holde 

Du kan ikke kontrollere den andens handlinger, men du kan kontrollere dine egne rammer. 

Undgå magtkampe 

Konfrontationer kan eskalere hurtigt, især hvis personen føler sig udfordret eller kritiseret. Forsøg at: 

  • Holde tonen neutral 
  • Fokusere på konkrete handlinger, ikke karaktertræk 
  • Gå væk fra samtalen, hvis den bliver utryg. Hvis adfærden bliver truende, manipulerende eller voldelig, så tag dine bekymringer alvorligt og reagér på det. Du kan overveje at lave en slags plan over, hvem du kan kontakte, hvis situationen eskalerer. Det kan være venner, myndigheder, kriseorganisationer eller andet.  
  • Målet er ro, ikke sejr. Har I en diskussion, handler det ikke om at “vinde” en diskussion, men på samme tid skal du heller ikke give din nærtstående ret, hvis du er uenig. Derfor er målet for dig som pårørende at bevare dig selv og stå ved dine meninger.  
  • Vær opmærksom på dine egne grænser: Der kan komme et tidspunkt, hvor du må prioritere dig selv højere – både følelsesmæssigt og praktisk. 

Kend dine egne reaktioner 

Det er normalt at opleve ambivalens, vrede, skam eller afmagt. Det gør dig ikke svag — det gør dig menneskelig. 

Det kan være en god ide at: 

  • tale med nogen, du stoler på. Det er vigtigt, at du får delt dine oplevelser, så dine omgivelser kan hjælpe med at minde dig om, hvad der er rigtigt og forkert.  
  • skrive dine oplevelser ned for at få klarhed 
  • minde dig selv om, at du ikke er ansvarlig for den andens valg 
  • få faglig støtte, hvis du føler dig presset ud over dine grænser 

Søg støtte – du skal ikke stå alene 

Det er hårdt arbejde at være pårørende. Terapi, rådgivning eller pårørendegrupper kan give: 

  • afklaring 
  • redskaber til grænsesætning 
  • mulighed for at dele erfaringer med andre 
  • en følelse af, at du ikke er forkert eller alene 

Det er vigtigt, du prioriterer din egen trivsel og mentale sundhed. Det er emotionelt krævende at være tæt på en med dyssocial personlighedsstruktur. At passe på dig selv både følelsesmæssigt og fysisk er en afgørende nødvendighed for at kunne være i relationen. 

Acceptér, at du ikke kan ændre personen 

Forandring er mulig — men den er ikke garanteret og den skal komme indefra. Du kan støtte, sætte rammer og tage hånd om dig selv, men du kan ikke “redde” den anden ved at ofre dig. Der er nødt til at være en lyst og stærk motivation fra din nærtstående for at han eller hun kan ændre sig.  

Det kan være en lettelse at give slip på ansvaret og i stedet fokusere på det, der faktisk ligger i din kontrol. 

Husk: 

Du må gerne sige fra. 
Du må gerne passe på dig selv. 
Og du må gerne vælge den relation, der er sundest for dig.