Det kan være godt for børn, der er indlagt på et psykiatrisk døgnafsnit, at komme hjem i weekenden.
Når et barn er indlagt i psykiatrien, men kommer hjem på besøg, kan det nemlig være med til at gøre, at barnet vedligeholder sine relationer til familie og venner.
Samtidig er det en oplagt mulighed for at træne de strategier, barnet lærer på det psykiatriske afsnit.
Der er dog nogle ting, som det kan være en god idé at være særligt opmærksom på, når dit barn kommer hjem under en indlæggelse.
Bed om en snak, hvis du er usikker på weekenden
Når dit barn skal hjem på weekend, indkalder psykiatrien dig ikke til et møde specifikt dedikeret til at snakke om weekender hjemme. Det tror mange forældre fejlagtigt. Til gengæld vil emnet ofte være noget, du og personalet løbende drøfter, efterhånden som det bliver aktuelt.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst støtter dit barn derhjemme, kan du altid drøfte dine spørgsmål og tanker med barnets kontaktperson. Du kan også tage det op med en anden medarbejder på afsnittet.
Det kunne for eksempel være, at du har brug for fagpersonalets vejledning i spørgsmål som:
- Hvor meget skal jeg presse mit barn, hvis han eller hun ikke vil overholde en af de aftaler, vi har lavet med afsnittet?
- Er det en god idé at forkæle mit barn ekstra meget, når det kommer hjem på weekend?
- Er det kritisk, hvis vi ikke kan holde fast i den døgnrytme, barnet har, når det er indlagt i psykiatrien?
- Hvordan kan vi skabe en struktur i hjemmet, der er forudsigelig for vores barn?
- Hvordan skal vi tage hensyn til barnet, der er hjemme på weekend, og samtidig imødekomme hans eller hendes søskende?
Træn det samme hjemme som på afsnittet
Weekenderne er en del af det, barnet øver sig på under indlæggelsen. Derfor kan det være en god idé at spørge din kontaktperson, hvilke rutiner eller strategier det er vigtigst at holde fast i derhjemme.
Handler det om døgnrytme? Måltider? Eller er der nogle særlige strategier, barnet arbejder med på afsnittet?
Mange børn arbejder for eksempel på at få en mere stabil døgnrytme. En ordentlig nattesøvn er nemlig afgørende for den generelle trivsel og indlæring.
I weekenden kan det være i orden at udskyde sengetiden fra klokken 23 til 24. Men hvis dit barn først går i seng kl. 03.00 i weekenden, bliver døgnrytmen vendt. Så kan arbejdet med at skabe en sund rytme begynde forfra om mandagen.
Samtidig er det forskelligt, hvilken måde at være involveret på, der passer til dig. Hvis du er meget involveret, gerne vil vide alt og styrer det meste, kan du med fordel øve dig i at give lidt slip og lade barnet tage mere ansvar.
Hvis du har det omvendt og for eksempel har svært ved at holde fast i aftalerne og rutinerne – for eksempel om medicin – er det vigtigt, at du har fokus på at være mere opmærksom og støttende i disse perioder.
Det vigtigste er dog, at du forsøger at fortsætte med at fremme de ting, barnet øver sig på, på afsnittet.
Skru ned for kravene derhjemme
Det er helt normalt, at forældre opdrager deres børn til at yde lige meget. For eksempel sætter mange forældre deres børn til at hjælpe på skift i husholdningen.
Hvis der er to søskende i familien, har I måske aftalt, at den ene tømmer opvaskemaskinen i lige uger, mens den anden gør det i ulige uger. Eller måske plejer storesøster at tømme den om morgenen og lillebror om aftenen.
Men når du har et barn, der er så belastet, at han eller hun skal indlægges, kan det være en god idé at slække på kravene. Prøv i stedet at sige:
“Normalt skal du også tømme opvaskemaskinen. Men lige i denne her periode har du meget andet at se til. Så det behøver du ikke lige nu.”
Måske plejer I at sidde ved middagsbordet og snakke i en halv time. Men nu kan det være i orden, at det indlagte barn rejser sig efter fem minutter.
Og selvom et barn på 17 år normalt pakker sin taske selv, kan det være, at du må gøre det for barnet i en periode.
Det kan være nødvendigt at acceptere, at der i perioder kommer til at gælde forskellige regler for søskende. Det vigtige er at se på den specifikke situation, I står i, og støtte på den måde, som giver mening for jer.
Lad være med hele tiden at spørge: “Hvordan har du det?”
Du vil, forståeligt nok, være nysgerrig på, hvordan dit barn har det, når det kommer hjem på weekend. Men jo mere du spørger, jo mere risikerer du, at dit barn trækker sig.
Mange unge med psykiske udfordringer kan have svært ved at sætte ord på deres indre. Men det er noget af det, de arbejder på sammen med fagpersonalet på det psykiatriske afsnit.
I stedet for at spørge indgående til, hvordan det går med barnet, og forsøge at få det fulde, detaljerede indblik i barnets følelser, kan I mødes om et fælles tredje ved at:
- Gå en tur sammen
- Strikke sammen
- Se film
- Tale om havens fugle, vejret eller noget andet omkring jer
- Spille spil eller lægge puslespil sammen
- Lave noget kreativt sammen
Hvis dit barn selv kommer og fortæller, at han eller hun er rigtig ked af det lige nu, kan du sagtens sige: “Det er jeg ked af at høre. Hvad kan jeg hjælpe dig med?”
Men det er afgørende, at snakken sker på barnets initiativ.
Hvis du selv maser på for, at barnet eller teenageren skal udlægge for dig, hvordan det har det og hvorfor, stiller du med al sandsynlighed for høje krav til barnet, som det ikke kommer til at kunne leve op til. Mange børn og unge, der er indlagt i psykiatrien – især dem, der selvskader- har nemlig ikke sprog for deres indre tilstande. Det er først noget, de lærer i forbindelse med deres indlæggelse.
I stedet for at forsøge at presse vedkommende til noget, han eller hun ikke kan, kan du i stedet prøve at finde andre måder at aflæse dit barn på. Du kan for eksempel kigge efter, om vedkommendes kropssprog ændrer sig til at være mere indadvendt og lukket, eller om mimikken afslører et skift i humøret.
Den teknik lærer du typisk undervejs i barnets indlæggelse, og du kan med fordel blive ved med at bruge den bagefter.