Det kan vække både bekymring, magtesløshed og frustration. Men der er meget, du kan gøre – også uden at presse barnet. Her får du fem råd, der kan hjælpe dig med at bevare kontakten og åbne for samtalen, når barnet er klar.
1. Vis, at du er der uden at kræve svar
Start med at vise, at du har lagt mærke til, hvordan barnet har det, uden at stille mange spørgsmål. Sig fx:
”Jeg kan se, at du virker lidt trist for tiden. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg vil bare gerne have, du ved, at jeg er her, hvis du har brug for mig.”
Når du siger det roligt og uden krav, sender du et signal om, at du er opmærksom og tilgængelig – også selvom barnet ikke svarer. Mange børn har brug for tid til at mærke, om de tør åbne sig.
2. Vælg det rigtige tidspunkt og sted
Samtaler om det svære lykkes sjældent, når man sætter sig ned og siger ”vi skal tale”. Prøv i stedet at tage snakken, mens I laver noget sammen – fx går en tur, kører i bil eller laver mad. Når man ikke sidder direkte overfor hinanden, kan det være lettere for barnet at åbne op. Og husk: korte, uformelle samtaler er ofte bedre end én lang.
3. Tal mindre – og lyt mere
Når barnet endelig begynder at fortælle lidt, kan det være fristende at komme med råd eller løsninger. Men det vigtigste er at lytte. Gentag eller spejl det, barnet siger:
”Det lyder som om, du synes, det hele er lidt for meget for tiden.” Så viser du, at du forstår – uden at bedømme eller analysere.
4. Hjælp barnet med at finde ord for det svære
Nogle børn har svært ved at sætte ord på følelser. Du kan hjælpe ved at give små forslag – uden at tolke for meget:
”Er det mest, fordi du bliver ked af det, når du er i skole – eller fordi du bliver træt af det hele?”
Eller:
”Nogle gange når jeg selv har det svært, føles det som en knude i maven. Er det lidt sådan for dig?” Så lærer barnet, at følelser kan tales om, og at det er trygt at dele dem.
5. Vis, at du kan holde til det, barnet fortæller
Nogle børn holder tilbage, fordi de ikke vil gøre forældrene kede af det eller bekymrede. Derfor er det vigtigt at vise, at du kan rumme deres følelser – også når det gør ondt. Du kan fx sige:
”Det er okay, at du siger det. Du gør mig ikke ked af det – jeg er bare glad for, at du fortæller det.”
Når barnet mærker, at du kan holde til at høre sandheden, tør det oftere at åbne sig.
Husk: Samtalen kan vokse langsomt
Du kan ikke tvinge dit barn til at tale, men du kan skabe rammerne for, at det føles trygt at gøre det. Det vigtigste er, at dit barn mærker, at du bliver ved med at være der – roligt, stabilt og uden bebrejdelser.
Hvis du stadig er bekymret, kan du tage en snak med dit barns lærer eller pædagog. Skolen og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) kan hjælpe med at finde måder at støtte barnet på, også selvom barnet ikke selv beder om hjælp endnu.