Skip to content

Overlægens råd: Når din kære har bipolar sindslidelse

Når man er pårørende til et menneske med bipolar sindslidelse, har man højst sandsynligt både stiftet bekendtskab med de maniske og depressive episoder, som begge kan være udfordrende. Maj Vinberg, overlæge og professor i psykiatri, giver her tre gode råd til dig, der er pårørende til et menneske med bipolar sindslidelse.

Overlægens råd

De typiske symptomer ved en mani er, at vedkommende er opstemt, hensynsløs og irriteret. Tit har man en let ukritisk, til tider upassende og måske grænseoverskridende adfærd under en mani. Din kære kan have en følelse af at kunne alt, og det smitter af på vedkommendes aktiviteter. Tingene går tit rigtig hurtigt, og din kære har tendens til at lægge nye planer og sætte aktiviteter i gang, men har svært ved at fuldføre eller afslutte dem. Desuden har et menneske under en mani ofte et nedsat behov for søvn og en øget sexlyst.

Den anden pol er depressionen. Her føler den ramte sig trist og håbløs til mode. Vedkommende kan have svært ved at mærke sine følelser og kan måske fremstå negativ, affærdigende og holder sig ofte for sig selv. Et symptom på en depression er ændret søvnmønster. Nogle har svært ved at falde i søvn, vågner mange gange om natten og vågner tidligt, imens andre er trætte og kan sove hele tiden. Som pårørende oplever man for eksempel, at ens kære ikke viser initiativ, interesse og til tider virker helt passiv og ligeglad. Samtidig kan der være opstået en ændret selvtillid, hvor selvkritik og mindreværdsfølelser dominerer.

Lav en aftale

Symptomerne ved en mani kan meget nemt starte nogle konflikter. Maj Vinberg anbefaler, at man så vidt muligt forsøger at trække sig fra konfliktfeltet, der kan opstå mellem den pårørende og ens kære. Hvis man ved, der er risiko for at udvikle manier, kan det være godt at have nogle aftaler om, hvordan man som pårørende må håndtere manier.

”Aftalen skal være meget konkret. Det kan være, man aftaler, at den pårørende må ringe til psykiateren og lave en aftale om ekstra sovemedicin. Eller måske aftaler man, at ens nærtstående med bipolar lidelse skal sygemeldes fra arbejde, når han eller hun er på vej ind i en manisk episode,” fortæller Maj Vinberg og fortsætter: ”Mange oplever, at deres nære med bipolar sindslidelse, som er på vej ind i en mani, bliver hurtige, egenrådige, let irritable og ekstremt veltalende. Derfor kan det være en rigtig god ide at skrive aftalen ned, så du helt fysisk kan trække den frem, når behovet opstår.”

Maj Vinberg påpeger, at det er en god ide at få aftalerne i stand i stabile perioder. Hun nævner også, at mange med bipolar sindslidelse er glade for den slags aftaler. Mange er nemlig bange for at miste kontrol, hvis der kommer en ny manisk episode. Derfor vil de fleste også meget gerne have hjælp til at forebygge, når de første symptomer kommer.

Giv bolden videre

Maj Vinbergs andet råd er at give bolden videre, når man som pårørende ikke længere kan hjælpe ens kære. Det kan for eksempel være, hvis din kære under en mani har en adfærd, der er præget af, at vedkommende tror, han eller hun kan alt og derfor handler dumdristigt eller upassende.

”Når ens kære er i eller på vej ind i en mani, så kan man komme til et point of no return. Her er det vigtigt at kunne erkende, når det ikke længere er dig, der skal hjælpe. Så skal man trække i behandlingssystemet og kontakte os, når behovet opstår. Man skal give bolden videre,” fortæller Maj Vinberg og fortsætter: ”Pårørende er i forvejen involveret i sygdommen. Hvis ens ægtefælle for eksempel skal indlægges, er det rart, at systemet tager over. Ellers er der risiko for, at der bliver skubbet for meget til balancen i et parforhold, så rollerne bliver ulige.”

I sammenhæng med forrige råd med at lave en aftale, nævner Maj Vinberg også ”det hvide flag.” Hun fortæller: ”Det hvide flag er et symbol på, at den pårørende ikke længere kan stå alene med de udfordringer, som ens kære kommer med. Når den pårørende vifter med det hvide flag, så er det en del af den skriftlige aftale om, at ens nærtstående skal lytte og følge aftalen.

Tag imod hjælp

Maj Vinberg fortæller, at det i perioder kan være svært og udfordrende at være pårørende til et menneske med en bipolar sindslidelse. Både manierne og depressionerne kan lede til forskellige bekymringer. Derfor er det godt at søge efter og tage imod hjælp.

”Det kan være svært at sidde i et forum, hvor andre ikke forstår det med at have psykisk sygdom tæt inde på livet. Derfor kan det være rigtig rart og givende at mødes i en pårørendegruppe. Her er der frit lejde, og du må fortælle alle de ting, du har på hjerte, uden at blive dømt. Det har en værdi at komme et sted hen, hvor du kan snakke med nogen, som ikke er tæt på dig, men som stadig forstår de ting, du går igennem. Det kan også være rigtig gavnligt at opsøge viden om ens kæres sygdom. På den måde får man en bedre forståelse for situationen. Her kan webinarer eller pårørendeundervisning for eksempel være rigtig godt,” afslutter Maj Vinberg.

Med støtte fra TrygFonden