Skip to content

Værd at vide: Screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse

Her kan du finde viden om screening, afdækning og den børnefaglige undersøgelse, som kan være relevant, hvis du er pårørende til en person under 18 år med psykisk sygdom.

Hvis kommunen har viden om eller grund til at antage, at et barn eller en ung har brug for hjælp og støtte efter barnets lov, så er kommunen forpligtet til at lave en screening efter § 18 i barnets lov. Formålet er så tidligt som muligt at blive klogere på, om barnet har brug for hjælp og støtte. Som udgangspunkt sker screeningen på baggrund af en underretning fra skole, børne- og ungdomspsykiatrien eller på baggrund af oplysninger fra forældrene eller barnet selv. Det kan for eksempel være, hvis man har henvendt sig til kommunen i forbindelse med en ansøgning eller et ønske om at få hjælp.

Mange forældre bliver ængstelige, når de hører ordet underretning. Her er det værd at nævne, at underretninger er til for at gøre kommunen opmærksom på, at et barn kan have brug for støtte eller hjælp. Det skal ikke ses som noget farligt eller en trussel – det er blot at få igangsat en undersøgelse om, hvorvidt et barn har brug for støtte. Formålet med screeningen er at vurdere, om der er behov for nærmere undersøgelse. Hvis der er det, skal kommunen vurdere, om udfordringerne kræver en afdækning (§ 19 i barnets lov) eller om der skal laves en børnefaglig undersøgelsen (§ 20-22 i barnets lov).

Her får du et hurtigt overblik over, hvad en screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse er:

  1. En screening er første skridt. Hensigten med en screening er, at kommunen får et hurtigt overblik over barnets problemstilling, situation og andre relevante forhold. På baggrund af det overblik bliver det vurderet, om der er brug for en nærmere undersøgelse. Det kan enten være en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse. Eller om en screening er tilstrækkelig. Hvis det bliver besluttet, at der ikke er brug for hverken en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse, kan barnet stadig i nogle tilfælde få tilbudt støtte på baggrund af screeningen. Hvis situationen er mere komplekst og det kræver en nærmere undersøgelse, vil man gå videre til en afdækning. Er situationen meget alvorlig eller meget kompleks, så vil en børnefaglig undersøgelse blive igangsat.

  2. Man foretager en afdækning, hvis screeningen viser, at problemstillingen kræver nærmere undersøgelse af barnets udvikling og støttebehov. Man bruger afdækning, hvis der er tale om en afgrænset problematik, men hvor der er en bekymring for barnets eller den unges udvikling. Her indsamler kommunen mere information om barnets situation. Det kan for eksempel være gennem samtaler med barnet, forældrene og andre personer, som er tæt på barnet. Alt efter situationen kan det være relevant at se på afgrænsede områder af barnets sproglige eller sansemotoriske udvikling, læring og trivsel i skolen, venskaber og fritid. Man tager også stilling til, om der skal foretages en afdækning af andre børn og unge i familien.

    Når afdækningen er foretaget, kan det lede til forskellige tilbud, afgørelser eller tidligt forebyggende indsatser. Det kan for eksempel være støttende indsatser, økonomisk støtte, handicapkompenserende indsatser, en afslutning af sagen eller afgørelse om en børnefaglig undersøgelse.

  3. Er det en meget kompleks eller alvorlig situation, som kræver en grundig undersøgelse, er det den børnefaglige undersøgelse efter § 20 i barnets lov, der er næste skridt. Den børnefaglige undersøgelse er mere dybdegående, og man ser på barnets behov, trivsel og udvikling samt hvilken indsats, der eventuelt skal iværksættes.

Der skal altid igangsættes en børnefaglig undersøgelse, hvis:

  • Barnet har været udsat for overgreb eller der er mistanke om det.
  • Der er overvejelser om anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet.
  • Hvis barnet har været på kvindekrisecenter eller herberg med en forælder på grund af vold i hjemmet, og den pågældende forælder afbryder opholdet for at vende tilbage til det voldelige miljø med barnet eller den unge.  

Hvis dit barn har en udviklingsforstyrrelse som for eksempel ADD, ADHD eller autisme, og I har ansøgt om hjemmetræning til jeres barn, så vil der også altid blive igangsat en børnefaglig undersøgelse.

Derudover kan der også iværksættes en børnefaglig undersøgelse, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges støttebehov eller hvor der er tale om en alvorlig eller kompleks problemstilling. Undersøgelsen kan være med til at belyse for eksempel barnets udvikling, adfærd, relationer og læring. Alvorlige og komplekse sager kan for eksempel være fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse hos barnet, som giver store problemer. Det kan være alvorlig mistrivsel hos barnet, som har udadreagerende eller selvskadende adfærd eller alvorlige problemer hos forældrene. Det kan for eksempel være misbrug, højt konfliktniveau eller mistanke om manglende forældrekompetence.
 
Den børnefaglige undersøgelse skal være afsluttet senest fire måneder efter, at kommunen har fået kendskab til, at barnet eller den unge kan have brug for særlig støtte.

For nogle pårørende kan processen virke indgribende og uoverskuelig. Men undersøgelsen er vigtig for, at I kan få den rette hjælp. Som forældre må I gerne spørge ind til processen for undersøgelsen. For eksempel hvornår de forventer at afholde samtaler eller observere barnet. Det kan være med til at give jer som forældre en forudsigelighed og tryghed i processen.

Få rådgivning om den børnefaglige undersøgelse

Hvis du har spørgsmål om den børnefaglige undersøgelse eller kommunens hjælp til familier med psykisk sygdom, så kontakt Bedre Psykiatris pårørenderådgivning.