Skip to content

Viden om selvskade 

Det kan være sorgfuldt og give anledning til mange bekymringer, at være pårørende til en, som skader sig selv. Det er vigtigt at huske på, at selvskadende adfærd ikke behøver at være for altid og at din kære kan få det bedre.

viden om selvskade

Hvad er selvskade? 

Selvskade defineres som en bevidst og selvpåført fysisk skade på kroppen for at lindre negative følelser. Mennesker, som selvskader, oplever det som en måde at få ro og regulere svære følelser.  

Man skal ikke forveksle selvskade med selvmordsforsøg. Når man er selvmordstruet, har man et ønske om ikke at være i livet mere. Derimod er selvskade en måde at mestre svære følelser på. Her ønsker man at komme væk fra den psykiske smertefulde tilstand, men ikke at komme væk fra livet.  

Selvskade kan være til stede samtidig med forskellige former for psykiatriske diagnoser. Det kan for eksempel være depression, personlighedsforstyrrelse eller autisme. 

Hvorfor selvskader man? 

Selvskade er meget komplekst, og det er ikke muligt at give ét svar på, hvorfor man vælger at skade sig selv. Samtidig kan virkningen af selvskade også variere hos den enkelte. Nogle oplever selvskaden som endorfiner, der giver ro og lindrer. Andre bruger selvskade til at straffe sig selv og på den måde give en form for balance, hvis de føler, de har gjort eller sagt noget forkert. Andre igen kan have svært ved at sætte ord på det, som er svært, og bruger selvskade til at vise deres nærtstående, at de har det svært. 

Der kan være mange forskellige udløsende faktorer. Det kan for eksempel være mobning, sorg og tab, kropsutilfredshed, ensomhed, traumer, højt pres fra omgivelserne, svigt, svære følelser, som man ikke har lært at italesætte eller håndtere. 

Hvorfor er det svært at stoppe med at selvskade? 

Det kan være svært at stoppe sin selvskade, simpelthen fordi den selvskadende har en oplevelse af, at det virker her og nu. I nogle tilfælde føler den selvskadende sig afhængig af at skade sig selv, fordi det bliver en effektiv måde at håndtere svære følelser på. Fordi man opbygger en tolerance, oplever mange selvskadende at må øge deres selvskade ved enten at gøre det oftere eller gøre adfærden voldsommere. 

Det kan være meget smertefuldt og bekymringsfyldt at være vidne til som pårørende. Noget vigtigt at vide om selvskade er, at det er en mestringsstrategi, som bruges til at håndtere noget, der er svært. Oftest er netop dét meningen med selvskaden – at håndtere og regulere svære følelser. Man kan håndtere og regulere svære følelser på anden vis – man er blot nødt til at lære det først.  

Hvad kan man gøre som pårørende? 

Tal med din kære 

Hvis du har en mistanke om, at din kære skader sig selv, så skal det tages alvorligt. Fortæl åbent og ærligt om dine tanker, observationer og bekymringer til din kære. Men gør det uden at dømme ham eller hende. Vær nysgerrig, omsorgsfuld og interesseret. Selvskade er et tegn på en indre smerte. Derfor er det en god ide at lægge fokus på det indre følelsesliv og ikke den fysiske skade. Hvis dit barn eller den unge ikke vil tale om det, så skal du acceptere det. Men du kan lade en dør stå åben ved at sige, at du altid gerne vil tage om det på et andet tidspunkt, hvis han eller hun ændrer mening. Mange forældre er bekymret for, om de gør det værre af at italesætte selvskaden. Hvis du spørger ind på en kærlig og omsorgsfuld måde, vil mange børn og unge sætte pris på interessen. Det er også okay at italesætte over for dit barn, er du er nervøs for at spørge ind til det og understrege, at han eller hun skal sige til, hvis du siger noget træls.  

Lyt 

Det kan være svært som pårørende at forstå, hvad der sker i ens kære, som skader sig selv. Husk dig selv på, at når I taler sammen om selvskade, så er formålet ikke at blive enige – formålet er at du bliver klogere på din kære. Vær oprigtig og åben og spørg nysgerrigt ind på en respektfuld måde. Anerkend hvordan dit barn har det i stedet for at underkende dets følelser og oplevelser. 

Somme tider kan man blive frustreret, fordi man føler sig magtesløs og har svært ved at forstå sin kæres adfærd. Hvis du oplever det, så husk på, at det er helt okay at trække sig og sige til ens barn, at man har brug for at I tager det op igen på et andet tidspunkt.  

Det digitale liv 

Børn og unge har digitale liv i dag, hvor der foregår lige så meget som i skolegården og klasselokalet. Og det kan påvirke tankerne og trivslen. Fordi det digitale liv fylder så meget, er det også vigtigt at spørge ind til det på lige fod med al anden dagligdag. På sociale medier kan der være fællesskaber og netværk, som både kan være hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige.  

Lad være med at fjerne remedier 

Man anbefaler ikke at fjerne de remedier, som ens kære bruger til at skade sig selv. For hvis man gør det, så fjerner man den strategi, ens kære bruger, til at håndtere svære følelser, men uden at han eller hun har fået nye og mere hensigtsmæssige metoder at håndtere de svære følelser på. Det kan muligvis lede til, at din kære finder nye metoder at skade sig selv på. Din nærtstående, som skader sig selv, har altså brug for redskaber og færdigheder til at forstå og håndtere de svære følelser på en sundere og mere hensigtsmæssig måde. 

Reagér roligt 

Man kan blive meget forskrækket og bange, når man opdager, at ens kære skader sig selv. Forsøg dog, så vidt det er muligt, at reagere roligt og omsorgsfuldt. Mennesker med selvskade er ofte skamfulde og har brug for at blive mødt kærligt og uden bebrejdelse.