Selvom skizofreni er en meget alvorlig sygdom, behøver den ikke at være kronisk. Med den rigtige behandling, kan de fleste få det bedre og leve et liv med få eller ingen symptomer. Nogle kan blive helt raske.
Forskellige former for skizofreni
Den mest almindelige form for skizofreni er paranoid skizofreni. Det er en alvorlig sygdom, hvor man typisk oplever vrangforestillinger og hallucinationer. Det vil sige, at man ser og hører ting, der ikke er der. Ofte er det oplevelser af at være forfulgt og ubehagelige eller truende stemmer.
Der findes også andre mindre almindelige former for skizofreni. Blandt andet kataton skizofreni, blandet skizofreni og hebefren skizofreni.
Symptomer på skizofreni
Vrangforestillinger
De mest almindelige vrangforestillinger er, at man bliver forfulgt eller overvåget. Det behøver ikke hænge sammen med hallucinationer men kan også være, at man tolker noget, man ser og oplever ind i bestemte mønstre, der kun giver mening for én selv.
Hallucinationer
De mest almindelige symptomer på skizofreni er vrangforestillinger og hallucinationer. Det mest almindelige er hørehallucinationer. Altså at man hører noget, der ikke er der i virkeligheden. Det kan fx være en stemme, der taler til én, eller flere stemmer, der taler om én. Stemmerne er ofte ubehagelige, nedladende eller truende.
Nogle ser og lugter ting, som ikke er der. Det kan være i forbindelse med forfølgelsestanker, hvor man tror, at nogen har forgiftet ens mad. Synshallucinationer, hvor man ser noget, som ikke findes, er mere sjældent.
Sproglige forstyrrelser
Nogle med skizofreni oplever forstyrrelser, hvor deres sprog bliver usammenhængende og uforståeligt, eller hvor de selv opfinder ord, der gør det meget svært at forstå, hvad de siger.
Forandringer i følelseslivet
De mest almindelige følelsesforandringer er, at man isolerer sig og bliver passiv. Det er en af grundene til, at mange unge med skizofreni har meget svært ved at gennemføre deres uddannelse eller at fastholde et arbejde.
Hvorfor får man skizofreni?
Der er stadig ikke nogen, der kender hele sandheden om, hvorfor nogle bliver ramt af skizofreni. Tidligere mente mange, at sygdommen var et resultat af opdragelsen og forholdet til ens forældre – særligt moderen. Men den teori bliver ikke taget alvorligt mere. De fleste mener, at grundlaget for sygdommen skyldes en biologisk forstyrrelse i hjernen. Det er dog ikke sikkert, at man får sygdommen, selvom den ligger i éns gener.
Der skal ofte konkrete begivenheder eller skader til for, at sygdommen bliver udløst. Det kan fx være miljøbelastninger som infektioner under graviditeten, skader ved fødslen eller senere opståede skader.
Kan misbrug give skizofreni?
Amfetamin (speed) og hash kan for nogle give psykoser. Mennesker der oplever det, har betydeligt større risiko for senere at blive ramt af skizofreni.
Er skizofreni arveligt?
Skizofreni er arveligt i det, man har betydeligt større risiko for at få det, hvis ens mor eller far har det. Risikoen for at få sygdommen, hvis ens mor eller far har den, er ca. 10-15 pct.
Hvordan behandler man skizofreni?
Målet med behandlingen bør være at gøre patienten rask. Det kan langt fra alle blive, men de fleste kan få det bedre og mange kan få et næsten normalt liv med familie, fællesskab og arbejde. Uanset om det handler om medicin eller andre former for behandling, er det afgørende, at behandlingen kommer i gang så tidligt som muligt. Jo længere man er ubehandlet, jo sværere er det at behandle sygdommen, når man kommer i gang.
Medicin
Medicinen mod skizofreni er først og fremmest antipsykotisk medicin. Formålet med antipsykotisk medicin er at dæmpe hallucinationer og vrangforestillinger. Mange oplever, at medicinen har effekt, men hos nogle virker den ikke. De mere følelsesmæssige symptomer som isolation og initiativløshed er sværere at behandle med medicin.
Medicin mod skizofreni kan have alvorlige bivirkninger. Derfor er det – ikke mindst for de pårørende – vigtigt at være opmærksom på at medicinen bliver taget rigtigt og på at fortælle behandlerne om bivirkningerne. Nogle oplever desværre, at behandlerne ikke har tilstrækkelig opmærksomhed på at hjælpe patienterne med at trappe ud af medicin. Konsekvensen kan være, at nogle patienter ender med at få for meget medicin og for mange forskellige typer medicin samtidig.
Samtaleterapi
Gennem samtaleterapi i en gruppe eller alene, kan mennesker med skizofreni få hjælp til at takle sygdommen og de symptomer, den medfører. Det kan fx være hjælp til at genkende og håndtere de vrangforestillinger og hallucinationer, de oplever.
Pårørendeinddragelse / undervisning
Inddragelse af de pårørende – særligt familien – kan være en afgørende del af behandlingen af mennesker med skizofreni. Målet med inddragelsen og undervisningen er, at både patienten og de pårørende forstår sygdommen og behandlingen, og at de sammen kan bakke op om behandlingen og de sociale og terapeutiske værktøjer, de har fået. Inddragelsen af de pårørende kan samtidig være afgørende for, at de pårørende kan bevare energien og motivationen og undgå at blive slidt ned.
Social hjælp og støtte
Mange med skizofreni isolerer sig og mister lysten og evnen til at tage initiativ. Det kan have alvorlige konsekvenser for deres sociale kompetencer og deres mulighed for at uddanne sig og passe et arbejde. For nogle bliver helt almindelige dagligdags pligter som indkøb, rengøring og personlig hygiejne uoverkommelige opgaver. Derfor bør socialpædagogisk støtte og træning være centrale elementer i behandlingen.
Ansvaret for de socialpædagogiske indsatser ligger i de fleste tilfælde i kommunen. En af de væsentlige forhindringer mod at sikre effektive sociale indsatser er, at der mange steder er et utilstrækkeligt samarbejde mellem kommunen og sygehuset.
Skizofreni og misbrug
Mange mennesker med skizofreni udvikler desværre et misbrug af alkohol, hash eller andet. For mange er misbruget et forsøg på at dæmpe symptomerne eller de svære sociale udfordringer, sygdommen medfører. Udover at misbruget er usundt og har store konsekvenser i sig selv, kan det medvirke til at besværliggøre eller ødelægge behandlingen.
Misbrug kan være ekstremt belastende for de pårørende. Mennesker med skizofreni og misbrug – såkaldt dobbeltdiagnosticerede – har ofte svært ved at finde den hjælp, de har brug. Det er blandt andet, fordi ansvaret for hjælpen sjældent er godt koordineret mellem kommunen og sygehuset.
Risiko ved skizofreni
Mennesker med skizofreni er desværre i risiko for at blive syge og for at dø tidligere end andre mennesker. Sygdommene er ofte et resultat af, at somatiske sygdomme ofte ikke bliver opdaget i tide. Det gælder fx kræft og hjertekarsygdomme. Samtidig har mennesker med skizofreni en øget risiko for at begå selvmord.
Er mennesker med skizofreni farlige?
Det sker desværre ind i mellem, at mennesker med skizofreni er blevet farlige for deres omgivelser og i værste fald har begået drab. Men tre pointer er meget afgørende i den forbindelse:
- Hændelser, hvor én med skizofreni eller en anden psykisk sygdom begår vold, er spektakulære og giver meget opmærksomhed i pressen. Det kan give et forvrænget billede af, hvor ofte det sker.
- Langt de fleste voldsepisoder og drab, der bliver begået i Danmark, bliver begået af mennesker, der ikke har skizofreni eller andre psykiske sygdomme.
- Der opstår kun risiko for, at mennesker med skizofreni bliver voldelige, når de ikke får den hjælp og behandling, de har brug for. I de sjældne tilfælde, hvor mennesker med psykisk sygdom begår vold, er det næsten altid fordi personen er blevet afvist og overladt til sig selv gennem lang tid.