Skip to content
Nyheder

Sådan får du bedre hjælp i kommunen

Mange pårørende oplever, at hjælpen til den syge er mangelfuld, og at de selv bliver slidt ned i kampen med og mod kommunen. Det bliver aldrig let at være pårørende, og hjælpen bliver ikke god med et fingerknips. Men der ER noget, du kan gøre – både for den syge og dig selv.

22. juni 2021

1. Sagsbehandleren er her for at hjælpe

Kommunens medarbejdere gør i langt de fleste tilfælde, hvad de kan for at sikre den bedst mulige hjælp til den syge. Det er værd at huske på, når man er uenig og måske frustreret eller ked af det. Vær åben overfor medarbejderens faglige viden og respektér, at han eller hun arbejder indenfor økonomiske og lovmæssige begrænsninger. Det forhindrer ikke, at du kan være uenig og eventuelt klage over en afgørelse.

2. Giv alle oplysninger videre

Sørg for, at sagsbehandleren har ALLE relevante oplysninger om den syge. Er der fx noget konkret, han ikke kan og har brug for hjælp til? Er der specifikke situationer, tidspunkter eller mennesker, som forværrer hans tilstand og fx gør ham bange eller ked af det? Er der noget, der trigger hans misbrug? Oplysningerne hjælper sagsbehandleren med at give den syge præcis den støtte, han har brug for. Du kan også sikre, at oplysninger fra sygehuset eller en anden afdeling i kommunen bliver inddraget. Tag gerne initiativ til at invitere andre, der har oplysninger om den syge, med til møderne – fx kontaktpersonen fra sygehuset.

3. Forbered jer godt

Tænk den syges situation igennem, inden I skal deltage i mødet med kommunen. Hvad ønsker I præcist at få ud af mødet? Lav gerne en beskrivelse af, hvad den syge har brug for hjælp og støtte til, og overvej hvilke tilbud den syge evt. vil takke ja eller nej til. Skriv det ned sammen med jeres spørgsmål, så er I godt klædt på til at få det bedste ud af mødet.

4. Søg skriftligt

Når I kommunikerer skriftligt med kommunen, er det lettere at dokumentere, at man har søgt, hvad man har søgt om, og hvornår man har søgt. Det giver bedre mulighed for at følge op, rykke for svar og eventuelt klage, hvis man ikke er tilfreds med afgørelserne.  

5. Klag, hvis I er uenige

Hvis kommunen træffer afgørelser, som du og den syge ikke er enige i, kan I klage. Vær opmærksom på, at afgørelser fra kommunen har en klagefrist, som man skal overholde for at få vurderet sin klage. Send først klagen til dem, der har truffet afgørelsen. Hvis de fastholder afgørelsen, skal de sende klagen videre til ankestyrelsen. Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan rådgive jer om, hvordan man skriver en klage. Alle kan ringe eller skrive til DUKH, og det er gratis.

6. Bed om en skriftlig afgørelse

Bed altid om at få kommunens afgørelser på skrift. Så kan du læse begrundelsen bag afgørelsen, og du ved præcist, hvad du skal tage højde for, hvis du overvejer at klage. Hvis en sag strander i systemet, og det er uklart, om eller hvordan den er afgjort, kan I bede om at få truffet en afgørelse og om at få den på skrift. Så kan I vurdere, om I er tilfredse, og om I evt. vil klage.

7. Lyt til andres erfaringer

Tal med andre, som også har prøvet at skulle få hjælp i kommunen. Det kan give indsigt, overblik og forståelse. Brug fx Bedre Psykiatris netværks- og samtalegrupper. Her er pårørende og frivillige, som har været igennem de samme udfordringer som dig, og som kan være gode at tale med og få råd fra. Du kan også få råd i Bedre Psykiatris Rådgivning, hvor der blandt andet er ansat en socialrådgiver med mange års erfaring fra en kommune.

8. Læg nogle opgaver fra dig

Det kan være opslidende at søge hjælp og støtte i kommunen – særligt ved siden af de mange andre opgaver, man har som pårørende. Overvej, om du kan få andre til at håndtere en afgrænset del af din hjælp til den syge. Kan en anden fra familien fx hjælpe med indkøbene eller gå med til et møde i kommunen? Overvej også, om nogle af de daglige gøremål, du hjælper den syge med, kan komme med i bostøtten.