1. Hold pauser fra sygdommen
Undgå, at sygdommen fylder for meget og bliver det, der definerer jer som familie. Ja, I skal tale om sygdommen og have fokus på det, den gør ved familien – men ikke hele tiden. I svigter ikke den syge eller nogen andre ved at tage en eftermiddag, hvor I laver noget dejligt sammen og kun fokuserer på noget, der gør jer glade. Det er svært, og måske skal I øve jer, inden det lykkes.
2. Fortæl hvad I gør for at få det bedre
Uanset om det er en forælder eller en søskende, der er syg, så tal med barnet om det, I kan og ikke kun om det, I ikke kan. Det gør sygdommen og den svære situation håndgribelig og hjælper barnet til at forstå, at der er håb. Fortæl, hvordan I får behandling – fx at I taler med en læge, får medicin eller går i en samtalegruppe. Og fortæl om det, som fungerer i hverdagen – fx at I går på arbejde og ser jeres venner.
3. Fortæl at nogen passer på den syge
Børn er ansvarsfulde, og mange tror, at det er deres ansvar at passe på dem, de holder af. De kan blive bekymrede, hvis de ikke kan se, at den syge får hjælp eller måske ikke er der i en periode. Derfor: Fortæl barnet, at der er voksne, som hjælper den syge, og at de voksne er dygtige til det. Det giver barnet tryghed og fjerner noget af ansvarsfølelsen.
4. Tal om det, som beskytter barnet
Læg mærke til, hvad der hjælper barnet, og tal om det. Hvis det giver barnet glæde og et frirum at gå til spejder, spille musik eller læse tegneserier, så tal om det, og vær med til at sikre, at det fortsætter og evt. bliver til mere. Ros dit barn for at gøre det, som hjælper. Når det ikke bare er en hobby, men et værktøj til at hjælpe sig selv, giver det barnet følelsen af at have et valg og dermed indflydelse på sit eget liv.
5. Brug tid med barnet
De fleste børn i familier med psykisk sygdom oplever, at de får mindre tid og opmærksomhed, end de har brug for. Det gælder ikke mindst, hvis det er en bror eller søster, der er syg. Man skal derfor huske at prioritere det raske barn. Brug jeres netværk og få den syge søskende passet, imens I giver det raske barn fuld opmærksomhed – fx med en biograftur eller lignende. Hvis det er mor eller far, der er syg, så husk, at den raske forælder godt kan bruge tid med børnene, selvom den syge har brug for at ligge på sofaen.
6. Spørg psykiatrien efter tilbud til børn
De fleste, som kommer i behandling i psykiatrien, har mulighed for at få hjælp til deres børn eller søskende – fx i en samtalegruppe med psykologsamtaler eller andet. Men behandlerne i psykiatrien er ikke altid lige gode til at gøre den syge eller de pårørende opmærksomme på mulighederne for de raske børn. Så spørg selv, om afdelingen har mulighed for at hjælpe jeres barn.
7. Tal sammen
Mange familier med psykisk sygdom skammer sig eller vil beskytte børnene ved ikke at tale om sygdommen. Men tavsheden får barnet til at lave sin egen tolkning, og mange giver i den situation sig selv skylden for den dårlige stemning, tristheden og bekymringerne. Det fører til skam, angst og ensomhed. Derfor: Tal sammen – hellere for meget end for lidt. Hjælp barnet med at forstå situationen, og hvorfor både raske og syge i familien opfører sig, som de gør. Hjælp med at sætte ord på følelserne – fx ved at tale om dine egne.