Et sted, hvor du bliver hørt og forstået, og hvor ingen dømmer dig for det, du tænker eller siger om dem, du holder af. Sådan beskriver Lene Essenbæk Karlsson Bedre Psykiatris samtalegrupper.
“Her er der ingen, der synes du er en dårlig mor, hvis du siger, at du drømmer om den dag, du kan lade være med at tage telefonen, når dit syge barn ringer, eller hvis du i det hele taget tillader dig selv at tænke lidt på din egen hverdag til en afveksling.”
Lene Essenbæk Karlsson er psykoterapeut og facilitator i nogle af Bedre Psykiatris samtalegrupper. I grupperne, som findes i det meste af landet, mødes forældre, søskende, ægtefæller og andre pårørende til mennesker med psykisk sygdom for at blive bedre til at håndtere hverdagen med psykisk sygdom. I modsætning til lignende samtalegrupper er fokus i Bedre Psykiatris grupper ikke på den syges symptomer og behandling men på de udfordringer man møder som pårørende og på, hvordan man passer på sig selv i en hverdag, der kan være fuld af sorg og bekymring. Mange pårørende – ikke mindst forældre – vil gøre alt for den syge og er parat til at lægge alt andet til side. Men går man til pårørenderollen med den indstilling, risikerer man ifølge Lene Essenbæk Karlsson at gøre det værre – både for sig selv og den syge.
“Det nytter ikke noget at køre sig selv helt i bund for den syges skyld. Det er ligesom med iltmasken i flyveren – hvis du ikke sørger for, at du selv kan trække vejret, kan du heller ikke hjælpe andre med det.”
Nogle pårørende vil måske mene, at de har rigeligt med sorg og frustration i deres eget liv, og at de ikke har brug for også at skulle forholde sig til andres problemer. Men selvom Lene Essenbæk Karlsson forstår forbeholdet, mener hun ikke, at det bør afholde nogen fra opsøge en samtalegruppe. Hun minder for det første om, at det langt fra kun handler om at dele oplevelser med hinanden.
“Det handler først og fremmest om at få støtte og værktøjer til at kunne håndtere hverdagen som pårørende. Alle i gruppen sætter konkrete mål for, hvad de gerne vil opnå, og så arbejder vi med det. Det kan fx være en hverdag uden skyldfølelse og bekymringer, eller det kan være noget praktisk som at kunne gå ud om aftenen eller tage på ferie.”
For det andet påpeger Lenne Essenbæk Karlsson, at mange pårørende føler stor lettelse, når de hører om de andre gruppedeltageres oplevelser.
“Mange oplever, at de er helt alene med deres tanker og følelser. Det kan fx være skyldfølelse over, at deres barn har fået en sygdom eller tanker om, hvordan livet var blevet, hvis de ikke havde mødt deres syge ægtefælle. Når så de hører, at alle andre kæmper med præcis det samme, giver det en kæmpe lettelse, siger Lene Essenbæk Karlsson.”
Bedre Psykiatris samtalegrupper er for alle, der er pårørende til én med psykisk sygdom. Mange er mødre til børn med psykisk sygdom, men der er også ægtefæller, søskende og andre pårørende. De senere år er der kommet flere og flere mænd i grupperne. De fleste af Bedre Psykiatris 60 lokalafdelinger har samtalegrupper.
Find information om, hvornår der starter en ny gruppe nær dig