Skip to content
Nyheder

Socialrådgiver Inge Louv: Sådan kan du få bedre hjælp i kommunen

Mange pårørende oplever, at det kan være svært at få den rette hjælp i kommunen. Derfor giver socialrådgiver og handicapkonsulent Inge Louv otte råd til pårørende. Hun har mange års erfaring som sagsbehandler og familiebehandler og gennem sit arbejde som selvstændig konsulent.

17. marts 2022

Inge Louv er socialrådgiver og handicapkonsulent og har mange års erfaring med pårørendes møde med kommunen.

1. Sagsbehandleren er her for at hjælpe

”Det er så ærgerligt, at mange – fx på sociale medier – mener, at kommunens medarbejdere er onde, kyniske eller dumme. Sådan ser jeg det ikke. Langt de fleste sagsbehandlere, jeg har mødt, er dygtige og empatiske og gør, hvad de kan for at sikre bedst mulig hjælp til de syge. Jeg forstår godt, at mange pårørende er frustrerede og kede af det. Vi ser bestemt kommuner, hvor der er plads til forbedringer. Men som udgangspunkt er sagsbehandleren der for at hjælpe.”

2. Vær forberedt

”Forbered dig til mødet med kommunen. Læg en strategi på forhånd, så du med dig selv ved, hvad du og den syge helt konkret vil have ud af mødet. Tænk over de spørgsmål I har på forhånd, og hvordan I vil reagere på de udspil, de muligvis kan komme med og skriv det ned.

Til mødet kan det også være relevant at have information med fra hospitalet, hvis personen har været indlagt. Den information kan være med til at pege på, hvilke behov for hjælp den syge har.”

3. Du har ret til at tage en bisidder med

”Når man skal til et vigtigt møde, kan det være en fordel at have en ven eller et familiemedlem med. Det kaldes en bisidder. Du har altid ret til at tage en bisidder med til møder med kommunen. Bisidderens opgave er at støtte dig, så det vil være fint, hvis I på forhånd får talt om, hvilken støtte du har brug for under mødet. Det kan være hjælp til at huske på de spørgsmål, du gerne vil stille, hjælp til at få gentaget noget af det, sagsbehandleren siger, eller hjælp til at huske, hvad der er blevet sagt på mødet.”

4. Stil spørgsmål til afgørelsen

”Hvis I ikke får tildelt den hjælp, som I mener, der er behov for eller får frataget noget af den hjælp, I tidligere har haft, så spørg ind til, hvorfor afgørelsen er faldet på den måde. Hvad er det ved den syges situation, der har ændret sig ifølge kommunen?”

5. Bed om en skriftlig afgørelse

”Det kan være en god idé at bede om en skriftlig afgørelse, fordi en skriftlig afgørelse altid skal indeholde en begrundelse på, hvorfor man har fået afslag og en klagevejledning. Forklaringen på afgørelsen kan du også bruge til din argumentation, hvis du ønsker at klage over afgørelsen. Du kan bede om den skriftlige afgørelse med det samme og senest 14 dage efter, du har modtaget den mundtlige afgørelse.”

6. Brug muligheden for at klage

”Hvis du ikke er enig i afgørelsen, kan du klage. Indenfor fire uger indgiver du klagen til kommunen enten mundtligt eller skriftligt. Det er en god idé at gøre skriftligt, så det er tydeligt, hvad du klager over og hvorfor. Når du indleverer en klage, skal dem, der har truffet afgørelsen, genbehandle sagen. Hvis de fastholder den (det skal de have gjort inden for fire uger), bliver sagen sendt i ankestyrelsen. Ankestyrelsen behandler sagen og kan enten give dig eller kommunen medhold, eller de kan sende sagen tilbage til kommunen med besked på, at sagen skal behandles igen. Det kaldes en hjemvisning og sker, hvis Ankestyrelsen ikke mener, kommunen har behandles sagen korrekt.”

7. Få hjælp til at klage

”Hvis du er medlem af en patientforening, en handicaporganisation eller anden forening, kan du måske der få hjælp til at klage, eller man kan få hjælp gennem Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet. Her kan du få rådgivning, men de kan ikke føre sager for dig. Nogle kommuner har en borgerrådgiver, som man kan kontakte, hvis man ikke mener, man har fået opfyldt sin rettighed. En borgerrådgiver kan ikke omgøre en afgørelse, men kan hjælpe, hvis man føler sig dårligt behandlet i kommunen eller har brug for hjælp til at finde rundt i de kommunale afdelinger.”

8. Sparring med andre i samme situation

”Det kan være en god hjælp at tale med andre, der er eller har været i samme situation. På den måde kan man inspirere hinanden til, hvordan man kan få bedre hjælp i kommunen. Det kan for eksempel være gennem Bedre Psykiatris pårørendegrupper eller du kan finde andre pårørendegrupper i din kommune.”

Ønsker du at blive en del af en pårørendegruppe? Find en pårørendegruppe i dit nærområde ved at finde din lokalafdeling her.