Skip to content

Tvang

Omkring hver fjerde patient, der bliver indlagt i psykiatrien, bliver udsat for tvang. Omfanget har været stort set uændret gennem de seneste år. Det er en voldsom oplevelse at blive udsat for tvang – ikke mindst for børn.

Så mange bliver udsat for tvang 

  • 5.943 mennesker (børn, unge og voksne) blev udsat for tvang i psykiatrien 2023, heraf 295 børn og unge (Sundhedsstyrelsen, 2024 – maj)
  • På nationalt niveau blev bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang anvendt 17.667 gange i 2023 (Sundhedsstyrelsen, 2024 – maj)
  • Patienter af ikke-vestlig oprindelse har omkring 40% øget sandsynlighed for at blive udsat for tvang i det psykiatriske system sammenlignet med en patient af dansk oprindelse. (Institut for menneskerettigheder 2020)
  • Diagnoser – se fordeling 2020 eller fordeling for tvangsfikserede personer 2017. Kilde Bak 2020; Dixen et al. 2020. Bog: På vej mod en tvangsfri psykiatri i Bogen: Psykiatrisk sygepleje 2.udg. 2020

Bæltefiksering

Akut beroligende medicin med tvang

Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse.

Fastholdelser

Oplevelse af tvang

  • Hver tredje voksne indlagte patient vurderer, at personalets brug af tvang ikke foregik på en ordentlig måde, og ikke fik udbytte af opfølgende samtale. (Defactum, 2022), mens hver fjerde barn og unge, som blev udsat for tvang, har ikke fået talt tilfredsstillende om tvang med personalet efter den var slut. (Defactum, 2022)
Tvang kan nedbringes

En lang række projekter har vist, at det KAN lade sig gøre at nedbringe brugen af tvang. Det kræver ressourcer, ledelsesopbakning og et generelt fokus på kulturen omkring og holdningen til tvang. 

  • De nationale gennembrudsprojekter om tvang i 2007 og 2015 påviste effektiv nedbringelse af tvang og især bæltefikseringer (Defactum 2006) og (Defactum 2015). 
  • Projekt Bæltefrit afsnit viste, at bælter stort set kan afskaffes. (CFK 2015). Seks kernestrategier fx ledelse, data, personaleudvikling, safewards dvs. evidensbaseret konfliktforklaringsmodel og Open Door Policy kan nedbringe tvang. Se også Pårørendes bidrag til reduktion af tvang – Litteraturopsamling (2018) og Ressourcehæfte (2017) samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger 2021

Effekt af tvangsformer udebliver

  • Reelt set findes der ikke evidens for effekten af tvangsformer (Mental Health Europe, 2018, side 18). På trods af den udbredte brug af tvangsmidler er der en mangel på empirisk dokumentation for deres sammenhæng med behandlingsresultater, fastslår forskningen (McLaughlin, 2016) Se også Chieze, 2019.
  • Norsk studie viser fx, at mindre brug af tvang, forværrer ikke patienterne (2023)
Tvang påvirker negativt
  • Tvangsfiksering er den mest risikofyldte foranstaltning og udsætter patienterne for mulige fysiske skader som: brækkede lemmer, tryksår, dybe venøse tromboser, lungeembolier, der i værste tilfælde medfører døden. (Bak 2017)
  • Mange patienter udsættes også for negative psykologiske effekter i form af vrede, oplevelsen af at være fanget, hjælpeløs, ked af det, frygtsom eller krænket mens andre oplever det urimelig, nogle endda afstraffelse, livstidstraumer og PTSD lignende symptomer. (Bak 2017)
  • Ud over at påvirke den enkelte patient og personaler vil anvendelsen af tvangsfiksering have en negativ indflydelse på hele afsnittets atmosfære og den tilbudte pleje- og behandling (Bak 2017). Læs også litteraturopsamling (2018)
  • Tvang også griber ind i familierelationer og påvirker på forskellige måder. Af forskningen ses fx, at det kan gribe sig ind som traumer for hele familie og føre til belastninger og skade på relationerne i mellem patienter og pårørende. Kilde: Norvoll, R., J. R. Høiseth and D. Bjørgen (2017) (Norvoll et al. 2018) Læs mere om pårørendes bidrag til at nedbringe tvang (Eckardt, 2020)