Skip to content

Tvang

Omkring hver fjerde patient, der bliver indlagt i psykiatrien, bliver udsat for tvang. Omfanget har været stort set uændret gennem de seneste år. Det er en voldsom oplevelse at blive udsat for tvang – ikke mindst for børn.

Så mange bliver udsat for tvang

Omkring hver fjerde patient, der indlægges i psykiatrien, bliver udsat for tvang. Omfanget har været stort set uændret gennem de seneste år. Folketinget vedtog i 2014 en målsætning for nedbringelse af alle former for tvang og mest konkret bæltefikseringer inden 2020. I 2018 meddelte Sundhedsstyrelsen, at det efter al sandsynlighed ikke længere er muligt at nå målsætningen. 

Voksne 

  • 23,4 pct. af alle voksne indlagte patienter i psykiatrien, blev udsat for en eller anden form for tvang i 2018 (Sundhedsstyrelsen, 2019)

Børn

Bæltefiksering

Beroligende medicin med tvang

Tvangsindlæggelse

  • Flere end 4000 psykisk syge blev tvangsindlagt med hjælp fra politiet i 2015 (Rigspolitiet 2015)

Fastholdelser

Oplevelse af tvang

  • Over halvdelen (53 pct.) af voksne indlagte patienter vurderer, at personalets brug af tvang ikke foregik på en ordentlig måde. (Kilde: LUP 2019)
  • Over halvdelen (56 pct.) af de voksne indlagte patienter, fik ikke udbytte af opfølgende samtale. (Kilde: LUP 2019)
  • Ca. halvdelen af børn og unge har ikke talt på tilfredsstillende vismed personalet efter tvangen var slut. (20 pct. i nogen grad, 11 pct. i ringe grad og 14 pct. svarer slet ikke) (Kilde: LUP 2019)
Tvang kan nedbringes

En lang række projekter har vist, at det KAN lade sig gøre at nedbringe brugen af tvang. Det kræver ressourcer, ledelsesopbakning og et generelt fokus på kulturen omkring og holdningen til tvang. 

  • De nationale gennembrudsprojekter om tvang i 2007 og 2015 påviste effektiv nedbringelse af tvang og især bæltefikseringer (Defactum 2006) og (Defactum 2015). 
  • Projekt Bæltefrit afsnit viste, at bælter stort set kan afskaffes. (CFK 2015). 
  • Seks kernestrategier fx ledelse, data, personaleudvikling og safewards dvs. evidensbaseret konfliktforklaringsmodel 
  • Pårørendes bidrag til reduktion af tvang – Litteraturopsamling (2018) og Ressourcehæfte (2017
Tvang kan være skadeligt
  • Tvangsfiksering er den mest risikofyldte foranstaltning og udsætter patienterne for mulige fysiske skader som: brækkede lemmer, tryksår, dybe venøse tromboser, lungeembolier, der i værste tilfælde medfører døden. (Bak 2017)
  • Mange patienter udsættes også for negative psykologiske effekter i form af vrede, oplevelsen af at være fanget, hjælpeløs, ked af det, frygtsom eller krænket mens andre oplever det urimelig, nogle endda afstraffelse, livstidstraumer og PTSD lignende symptomer. (Bak 2017)
  • Ud over at påvirke den enkelte patient og personaler vil anvendelsen af tvangsfiksering have en negativ indflydelse på hele afsnittets atmosfære og den tilbudte pleje- og behandling (Bak 2017)
  • Børns oplevelser af tvang: se LUP 2018 samt Børnerådets rapport (Børnerådet 2014)
  • Spørger man danskerne, hænger tvang i meget høj grad sammen med deres negative opfattelse af psykiatrien (Bedre Psykiatri 2010). 
  • Læs mere her (Bak 2017) og Litteraturopsamling (2018)

Pårørende

  • 60 pct. af de pårørende til psykisk syge mener, at anvendelsen af tvang påvirker deres opfattelse af psykiatrien i en negativ retning (Bedre Psykiatri 2013).
  • Tre ud af fire pårørende mener, at anvendelsen af tvang hænger sammen med manglende ressourcer. (Bedre Psykiatri 2013).
  • Tvang også griber ind i familierelationer og påvirker på forskellige måder. Af forskningen ses fx, at det kan gribe sig ind som traumer for hele familie og føre til belastninger og skade på relationerne i mellem patienter og pårørende. Kilde: Norvoll, R., J. R. Høiseth and D. Bjørgen (2017) (Norvoll et al. 2018)