Skip to content

Pårørendebelastning

Det påvirker både hverdagen, arbejdslivet, økonomien og ikke mindst familien at være pårørende til en med psykisk sygdom. I værste fald risikerer de pårørende selv at blive så belastet af situationen, at de må søge behandling for stress, depression eller lignende.

Det samfundsøkonomiske tab

  • Det samfundsøkonomiske tab ved pårørende (ægtefæller) til personer med skizofreni er 10 gange større end ægtefæller til personer uden skizofreni. Tabet skal findes i form af sundhedsydelser (25 pct.) og ved tabt produktivitet (75 pct.). (Halling 2019)
  • Det samfundsøkonomiske tab (direkte og indirekte udgifter) for ægtefæller til borderline patienter er 14 gange større end ægtefæller til personer uden borderline. Tabet skal findes i somatiske hospitalsudgifter men også andre typer af sundhedsudgifter. (Halling 2019).
  • Det samfundsøkonomiske tab (direkte og indirekte udgifter) for ægtefæller til ADHD patienter er 3 gange større end ægtefæller til personer uden ADHD. Tabet er samlet set 7997 euro svarende til 59.578 kr. højere end for ægtefælle til person uden ADHD. (Jennum et al. 2020)
  • Læs også tilsvarende studie for ægtefælle til person med skizotypi (Halling et al. 2021)

Overdødelighed hos pårørende

Forskning viser, at pårørende til psykisk syge har 39 pct. forøget risiko for at dø tidligere sammenlignet med restbefolkningen. 

  • For pårørende til mennesker indlagt med bipolar er der 18 pct. forøget risiko for at dø tidligere sammenlignet med restbefolkningen. 
  • For pårørende til mennesker indlagt med depression er der 30 pct. forøget risiko for at dø tidligere sammenlignet med restbefolkningen. 
  • For pårørende til mennesker indlagt med skizofreni er der 23 pct. forøget risiko for at dø tidligere sammenlignet med restbefolkningen. (Laursen et al. 2007)

Pårørende til voksne

  • 51 pct. af pårørende til voksne ambulante patienter føler i høj eller meget høj grad tynget af patientens vanskeligheder. For pårørende til voksne indlagte er det 63 pct. (Defactum, 2022)

Forældre

  • 58 pct. af forældre til ambulante børn og unge i høj eller meget høj grad tynget af barnets vanskeligheder, mens det for forældre til indlagte børn og unge er 74 pct. (LUP, Defactum, 2022)
  • En ud af fire forældre til indlagte børn og unge oplyser, at de ikke får tilstrækkelig hjælp til at håndtere barnets psykiske vanskeligheder og problemer, mens det er tilfældet for 14 pct. af forældre til ambulante børn og unge. (LUP, Defactum, 2022)
  • Én ud af fem eller 21 pct. af alle forældre til indlagte børn og unge og 15 pct. af alle forældre til ambulante børn og unge har ikke i tilstrækkelig grad talt med personalet om, hvad de kan gøre for at hjælpe barnet til at få det bedre, hvis det fx bliver bange, urolig eller har svært ved at sove. (LUP, Defactum, 2022)

Læs også Familier i krydspres. Forældres behov for hjælp og støtte når deres barn får en psykiatrisk diagnose (KOPA 2020)

Forskning viser,

  • At for over halvdelen af de henviste børn har forældrene set tegn på psykiske vanskeligheder i mere end fem år, før barnet henvises til børne- og ungdomspsykiatrien. (Hansen, 2021)
  • Kun omkring 10 procent bliver henvist inden for et år efter, at symptomerne er opdaget af forældrene.(Hansen, 2021)
  • Familierne i gennemsnit var i kontakt med 2,9 andre instanser med henblik på at få hjælp til deres barn i de to år forud for henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien. Næsten alle familier havde kontakt med institution/skole, og for to tredjedele var der kontakt til PPR. Fire ud af fem havde haft kontakt med egen læge, og over halvdelen af familierne havde haft kontakt til socialforvaltningen.(Hansen, 2021)
  • 60 procent af forældre til psykisk syge børn og unge har haft svært ved at finde information om, hvor og hos hvem de kunne søge hjælp til deres barn og lige så mange bliver ikke lyttet til (Hansen et al 2020)

Pårørende generelt

En undersøgelse foretaget af Epinion bekræfter, at psykisk belastning er udbredt blandt pårørende til psykisk syge:

  • 61 pct. føler sig psykisk belastet
  • 22 pct. føler sig socialt belastet

Kilde: Læs hele undersøgelsen her: (Epinion for Bedre Psykiatri 2018)

  • Mere end to ud af tre pårørende (69 pct.) oplever, at det er ofte så belastende at være pårørende at det går ud over muligheder for at støtte den syge tilstrækkeligt i behandlingen (Bedre Psykiatri pårørendeundersøgelse 2018)
  • 2 ud af 3 pårørende (67 pct.) oplever, at omverdenens manglende viden og stigma omkring psykisk sygdom påvirker deres livskvalitet. (Bedre Psykiatri 2013)

Belastning på helbredet

  • 6800 pårørende til mennesker med psykisk sygdom får hvert år tilskud til psykologhjælp. (2016) (Bedre Psykiatri 2017)
  • Op i mod hver tredje pårørende til mennesker med psykose opfylder kriterierne for PTSD. (2014) (Thornicroft et al 2013) og (Janssen 2014).
  • Det vurderes af flere studier at mindst en tredjedel af pårørende til mennesker med psykisk sygdom er klinisk depressive og 80 procent rapporterer om en eller anden form for byrde og stress. For nogle kan stressniveauet være højere end gennemsnittet og ligefrem højere end overlevere af naturkatastrofer. (Læs mere i Eckardt 2018)
  • Omkring en tredjedel af pårørende til personer med skizofreni har forhøjet angst og depressionsniveau. (Læs mere i Eckardt 2018)
  • Godt 60 procent  af  pårørende  til  patienter  med  debuterende  psykose  er  emotionelt udmattede,  mens  78  procent  af pårørende rapporterer om høj grad af udbrændthed. (Læs mere i Eckardt 2018)

Belastning på arbejdslivet

  • Ca. halvdelen af de pårørende oplever i høj grad, at psykisk sygdom i familien har haft en betydning for deres arbejdsliv (Bedre Psykiatri 2021)
  • 23 pct. oplever i høj grad, at de har været nødt til at sygemelde sig på grund af psykisk sygdom i familien. 22 pct. oplever det i nogen grad.(Bedre Psykiatri 2021)
  • Hver fjerde pårørende (24 pct.) har haft orlov, nedsat tid eller været sygemeldt pga. pårørendesituatioenn. (2012) (Bedre Psykiatri 2012)
  • To ud tre pårørende (62 pct.) går på arbejde, selv om de ikke kan overskue det på grund af psykisk sygdom i familien. (Bedre Psykiatri 2013)
  • Hver tredje har det psykisk dårligt på arbejdspladsen (35 pct.) og/eller ikke føler, at de slår til i deres arbejdsopgaver (27 pct.). (Bedre Psykiatri 2013)
  • Kun 4 pct. af pårørende siger, at deres arbejdsplads har en politik, der omhandler psykisk sygdom og hensynet til pårørende. (Bedre Psykiatri 2013)
  • Næsten hver anden pårørende (42 pct.) er mødt op på arbejde af frygt for deres jobsituation til trods for, at de har følt behov for at blive hjemme og yde omsorg for personen med psykisk sygdom.(Bedre Psykiatri 2013)
  • For 17 pct. af erhvervsaktive pårørende har det haft konsekvenser for deres arbejde at have psykisk sygdom i familien/nære omgangskreds (Epinion 2016)

Økonomiske belastninger

  • Hver tredje pårørende (36 pct.) dækker udgifter for den, de er pårørende til for mere end 1.000 kr. om måneden.  (Bedre Psykiatri 2012)
  • Hver femte pårørende (20 pct.) har egne udgifter for over 1000 kr. om måneden som konsekvens af at være pårørende. (Bedre Psykiatri 2012)

Sociale og familiære belastninger

  • 26 pct. af forældrene er gået ned i arbejdstid og 16 pct. er blevet sygemeldt pga. psykisk sygdom barn (Bedre Psykiatri 2013)
  • 3 ud af 4 forældre oplever, at øvrige børn i familien belastes af situationen (Bedre Psykiatri 2013)
  • 64 pct. af forældre til børn med psykisk sygdom har svært ved at deltage i sociale arrangementer (Bedre Psykiatri 2014)

Relateret viden og fakta

  • 2021 (Bedre Psykiatri) Undersøgelse om pårørendes holdninger og oplevelser link
  • National undersøgelse af patient- og pårørendeoplevelser i psykiatrien (Defactum 2019)
  • Psykologiske faktorer involveret i pårørendes belastninger (PHD – (Janssen 2014)
  • Forældre til psykisk syge voksne (PH-D – 2014 Johansson)
  • Dansk forskningsartikel om byrder og belastninger hos pårørende. Belastende livsvilkår: Pejlemærker for personalets møde med pårørende i psykiatrien (Eckardt 2018)