fbpx
Skip to content

Pårørende belastning

Det påvirker både hverdagen, arbejdslivet, økonomien og ikke mindst familien at være pårørende til en psykisk syg. I værste fald risikerer de pårørende selv at blive så belastet af situationen, at de må søge behandling for stress, depression eller lignende.

Det samfundsøkonomiske tab

  • Det samfundsøkonomiske tab ved pårørende (ægtefæller) til personer med skizofreni er 10 gange større end ægtefæller til personer uden skizofreni. Tabet skal findes i form af sundhedsydelser (25 pct.) og ved tabt produktivitet (75 pct.). (Halling 2019)
  • Det samfundsøkonomiske tab (direkte og indirekte udgifter) for ægtefæller til borderline patienter er 14 gange større end ægtefæller til personer uden borderline. Tabet skal findes i somatiske hospitalsudgifter men også andre typer af sundhedsudgifter. (Halling 2019).
  • Det samfundsøkonomiske tab (direkte og indirekte udgifter) for ægtefæller til ADHD patienter er 3 gange større end ægtefæller til personer uden ADHD. Tabet er samlet set 7997 euro svarende til 59.578 kr. højere end for ægtefælle til person uden ADHD. (Jennum et al. 2020)

Pårørende til voksne

  • 43 pct. af de pårørende til voksne, der er indlagt i psykiatrien er meget belastet af patientens sygdom og problemer.
  • 28 pct. af de pårørende til voksne, der er i ambulant behandling i psykiatrien er i meget høj grad tyndet af patientens sygdom og problemer.

Kilde: National undersøgelse af patient- og pårørendeoplevelser i psykiatrien (Defactum 2019)

Forældre

  • 57 pct. af forældre til børn og unge, der er indlagt i psykiatrien føler sig meget tynget af barnets vanskeligheder og problemer.
  • 32 pct. af forældre til børn og unge i ambulant behandling i psykiatrien føler sig meget tynget af barnets vanskeligheder og problemer.

Kilde: National undersøgelse af patient- og pårørende-oplevelser i psykiatrien 2019 (LUP 2020, Defactum særtræk for Bedre Psykiatri)

Pårørende generelt

En undersøgelse foretaget af Epinion bekræfter, at psykisk belastning er udbredt blandt pårørende til psykisk syge:

  • 61 pct. føler sig psykisk belastet
  • 22 pct. føler sig socialt belastet

Kilde: Læs hele undersøgelsen her: (Epinion for Bedre Psykiatri 2018)

  • Mere end to ud af tre pårørende (69 pct.) oplever, at det er ofte så belastende at være pårørende at det går ud over muligheder for at støtte den syge tilstrækkeligt i behandlingen (Bedre Psykiatri pårørendeundersøgelse 2018)
  • 2 ud af 3 pårørende (67 pct.) oplever, at omverdenens manglende viden og stigma omkring psykisk sygdom påvirker deres livskvalitet. (Bedre Psykiatri 2013)

Belastning på helbredet

  • 6800 pårørende til psykisk syge får hvert år tilskud til psykologhjælp. (2016) (Bedre Psykiatri 2017)
  • Op i mod hver tredje pårørende til mennesker med psykose opfylder kriterierne for PTSD. (2014) (Thornicroft et al 2013) og (Janssen 2014).
  • Det vurderes af flere studier at mindst en tredjedel af pårørende til psykisk syge er klinisk depressive og 80 procent rapporterer om en eller anden form for byrde og stress. For nogle kan stressniveauet være højere end gennemsnittet og ligefrem højere end overlevere af naturkatastrofer. (Læs mere i Eckardt 2018)
  • Omkring en tredjedel af pårørende til personer med skizofreni har forhøjet angst og depressionsniveau. (Læs mere i Eckardt 2018)
  • Godt 60 procent  af  pårørende  til  patienter  med  debuterende  psykose  er  emotionelt udmattede,  mens  78  procent  af pårørende rapporterer om høj grad af udbrændthed. (Læs mere i Eckardt 2018)

Belastning på arbejdslivet

  • Hver fjerde pårørende (24 pct.) har haft orlov, nedsat tid eller været sygemeldt pga. pårørendesituatioenn. (2012) (Bedre Psykiatri 2012)
  • To ud tre pårørende (62 pct.) går på arbejde, selv om de ikke kan overskue det på grund af psykisk sygdom i familien. (Bedre Psykiatri 2013)
  • Hver tredje har det psykisk dårligt på arbejdspladsen (35 pct.) og/eller ikke føler, at de slår til i deres arbejdsopgaver (27 pct.). (Bedre Psykiatri 2013)
  • Kun 4 pct. af pårørende siger, at deres arbejdsplads har en politik, der omhandler psykisk sygdom og hensynet til pårørende. (Bedre Psykiatri 2013)
  • Næsten hver anden pårørende (42 pct.) er mødt op på arbejde af frygt for deres jobsituation til trods for, at de har følt behov for at blive hjemme og yde omsorg for den psykisk syge.(Bedre Psykiatri 2013)
  • For 17 pct. af erhvervsaktive pårørende har det haft konsekvenser for deres arbejde at have psykisk sygdom i familien/nære omgangskreds (Epinion 2016)

Økonomiske belastninger

  • Hver tredje pårørende (36 pct.) dækker udgifter for den psykisk syge for mere end 1.000 kr. om måneden.  (Bedre Psykiatri 2012)
  • Hver femte pårørende (20 pct.) har egne udgifter for over 1000 kr. om måneden som konsekvens af at være pårørende. (Bedre Psykiatri 2012)

Sociale og familiære belastninger

  • 26 pct. af forældrene er gået ned i arbejdstid og 16 pct. er blevet sygemeldt pga. psykisk sygdom barn (Bedre Psykiatri 2013)
  • 3 ud af 4 forældre oplever, at øvrige børn i familien belastes af situationen med det psykisk syge barn (Bedre Psykiatri 2013)
  • 64 pct. af forældre til psykisk syge har svært ved at deltage i sociale arrangementer (Bedre Psykiatri 2014)

Relateret viden og fakta

  • National undersøgelse af patient- og pårørendeoplevelser i psykiatrien (Defactum 2019)
  • Psykologiske faktorer involveret i pårørendes belastninger (PHD – (Janssen 2014)
  • Forældre til psykisk syge voksne (PH-D – 2014 Johansson)
  • Dansk forskningsartikel om byrder og belastninger hos pårørende. Belastende livsvilkår: Pejlemærker for personalets møde med pårørende i psykiatrien (Eckardt 2018)