Landsforeningen har mulighed for at finansiere ca. 30 samtalegrupper på landsplan i 2025, da vi har fået bevilget midler gennem finansloven. Puljen kan søges af lokalafdelinger, der ikke allerede har egne samtalegrupper i gang, enten fordi de ingen erfaringer har med det, eller ikke er lykkedes med at finde finansiering.
Aktivitetsfrivillige i områder uden en lokalafdeling kan også søge om at starte en gruppe.
Ved opstart af samarbejde om samtalegrupper, gennemgår vi sammen konceptet og den faglige tilgang, budgettet, fordeler arbejdsopgaverne og lægger en plan for, hvordan og hvornår gruppen kommer i gang.
Retningslinjer for samtalegrupperne
- Et professionelt forløb, der faciliteres og afholdes af en uddannet terapeut.
- Et afgrænset forløb på typisk 8 gange for 8-10 deltagere.
- Henvender sig til voksne over 18 år.
- Indgår i et samlet projekt og skal følge fælles retningslinjer og koncept, som er baseret på eksisterende erfaringer med samtalegrupper.
- Indgår i en fælles ekstern evaluering, der finder sted over de næste tre år.
- Landsforeningen afholder alle udgifter til terapeut, forplejning og annoncering.